Læsetid: 5 min.

Klima-topmøde sender flertydigt signal

Det var en sober oplevelse at høre stats- og regeringschefer give deres bud på, hvad FN bør gøre for at bekæmpe klimaændringerne. Der blev talt ind i vindens fire retninger. Selv Fogh var tæt på at tabe modet
Mikronesiens præsident, Manny Mori, fortalte på klimatopmødet om de negative følger af en stigende vandstand for øgruppens landbrug og fiskeri.

Mikronesiens præsident, Manny Mori, fortalte på klimatopmødet om de negative følger af en stigende vandstand for øgruppens landbrug og fiskeri.

UN Photo

Udland
25. september 2007

NEW YORK - Der er intet så alarmerende for stats- og regeringschefer som at høre et direkte vidnesbyrd om klimaændringernes ødelæggende effekt fra én af deres egne.

Det budskab leverede præsidenten for stillehavsøgruppen Mikronesien i går på FN's klimatopmøde. Manny Mori blev budt velkommen af medformand i arbejdsgruppen om tilpasning til den globale opvarmning - Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen - og lagde straks ud med følgende konstatering:

"Mit land oplever allerede nu den tidlige fase i klimaændringernes effekt," sagde den mikronesiske præsident.

Mori fortalte om de negative følger af en stigende vandstand for øgruppens landbrug og fiskeri, om pludselige flodbølger, uventede tørkeperioder, oversvømmelser, der fører til forsaltning af brøndvand, og mere sygdom.

"Vi står i en desperat situation. Vi ved, at vandstanden kan stige med op til to meter i det næste århundrede. Skal vi bygge diger op omkring alle vores øer, eller skal vi blot acceptere, at vores samfund for altid er dømt til udslettelse, at vi må gå i landflygtighed og miste en kultur, der er bygget op over tusinder af år?" spurgte præsidenten.

Mikronesiens desperate nødopkald om finansiel og teknologisk bistand til at tilpasse sig de uundgåelige klimaændringer gav anledning til en bragende sympatitilkendegivelse fra de 40 landedelegationer i Generalforsamlingens store hal.

Rasmus modsat

Fogh Rasmussen takkede tørt og uden nogen kommentar af følelsesmæssig karakter. Så steg Tjekkiets præsident Vaclav Klaus op på talerstolen - den stol, som præsident George W. Bush vil tale fra tirsdag morgen amerikansk tid - og anerkendte den mikronesiske præsidents pointe, at alle mennesker og hele verden har et fælles moralsk ansvar for at hjælpe de svage nationer ud af en situation, som de rige industri-lande har skabt.

Men det var også den eneste indrømmelse, præsident Klaus kunne få sig selv til at give. Herefter gik han tilbage til sit manuskript, hvori der bl.a. stod, at "modsat gængs opfattelse har stigningen i Jordens temperatur i de sidste 100 år været minimal og virkningerne ubetydelige."

Vaclav Klaus - der ligger til højre for Bush og Bjørn Lomborg i sin analyse af menneskets indflydelse på klimaet - føjede herefter spot til skade og forlangte, at penge givet ud til at forebygge og tilpasse klimaændringernes effekt (som f.eks. til Mikronesien) bør give et mindst lige så stort afkast som investeringen selv. Ellers skal de rige lande ifølge Tjekkiets præsident afholde sig fra at øge bistanden.

Heri erklærede FN-generalsekretær Ban Ki-moons særlige klimaudsending - Sydkoreas tidligere udenrigsminister Han Seung-Soo - sig lodret uenig. I en tale i stats- og regeringschefernes arbejdsgruppe om finansiering pegede Han på, at klimapanelet i sin nylige rapport vurderede, at der i 2030 vil være behov for 200 mia. dollar ekstra om året til forebyggelse af klimaændringerne og mellem 28 og 63 mia. dollar årligt til tilpasning.

Selvom disse kolossalt store beløb ikke kun skal komme fra statskasser - den private sektor forventes også at træde til - måtte FN's klimaudsending konkludere, at "medmindre vi skifter kurs nu, vil der ganske enkelt ikke være midler nok til at føre en ny klimatraktat ud i livet efter 2012."

Tilpasningsfond

Der skal altså penge på bordet fra de industrinationer, som bærer hovedansvaret for opvarmningen af Jordens overflade gennem deres 150 år lange udledning af drivhusgasser. Ellers vil de store og mindre udviklingslande såvel som de fattige og svage lande i klodens tropebælte ikke være med til at søsætte en ny runde klimaforhandlinger på det kommende topmøde på Bali i Indonesien.

"For Indonesien er det en betingelse, at vi får dannet en tilpasningsfond i forbindelse med starten på klimaforhandlingerne," sagde miljøminister Connie Hede-gaard efter at have mødt sin indonesiske kollega. "Ellers kommer der ikke nogen køreplan på Bali for de videre forhandlinger."

Efter formiddagens mange fem minutter lange taler i klimatopmødets fire arbejdsgrupper virkede den danske statsminister temmelig sober. Den beherskede optimisme fra en pressebriefing tidligt på morgenen i den danske FN-ambassade havde forvandlet sig til politisk realisme:

"Det er godt, at vi har fået politisk fokus på klimapolitik i denne forsamling, men diskussionerne - øh, talerne - viser også, at der ikke er vilje til særligt forpligtende meldinger. Så vi står over for meget store udfordringer" (for at nå til enighed om en køreplan på Bali, der kan føre processen videre til topmøder i Poznan i 2008 og i København i 2009, red.).

For den danske regering står der meget på spil. Fogh Rasmussen og Hedegaard vil ikke alene have en køreplan på Bali med mellem fem og otte forhandlingsemner. De vil tilmed have en køreplan og, som statsministeren siger, "en præcis dato" for klimatopmødet i København i november eller december 2009. Medmindre der er en bindende deadline, risikerer processen nemlig at skride.

Sidste station

Det kan betyde, at København ikke bliver sidste station, som Kyoto var i de tidligere klimaforhandlinger. En anden hovedstad kan få æren at blive opkaldt efter traktaten. For regeringen er der knyttet en formidabel prestige og symbolværdi til muligheden for at få navnet 'Københavns-protokollen' indprentet i verdenshistorien. Den klimatraktat, som skal redde verden fra de værste følger af den globale opvarmning i det næste århundrede.

Alene af den grund var dansk diplomati skruet op i højeste gear i går. Statsministeren syntes at være overalt i FN-bygningen. Danmark var medarrangør af en frokost for de fleste regeringschefer, hvor Al Gore talte og understregede som det første, at "dette FN klimatopmøde er det største nogensinde."

I går havde statsministeren allerede klargjort i sit hoved, hvilke forhandlingsgrupper, der skal nedsættes på Bali. De bør forhandle om tilpasning, forebyggelse, teknologi og finansiering. En særlig gruppe skal udvikle omkostningseffektive instrumenter. I gruppen 'diverse' tænker Fogh sig, at man skal diskutere "afskovning og udledning af CO2 fra luftfart og søfart."

Men hængende over den febrilsk aktivitet i FN i går var præsident Bushs lange skygge. Den amerikanske leder var i New York, men han afviste at deltage i topmødet. Det tog Fogh og Hedegaard med afslappet ro.

"Det lægger jeg ikke noget særligt i. Han har andre gøremål. Jeg tror, at amerikanerne er på vej. De rykker på klimapolitikken," sagde Fogh Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

UN climate summit in Copenhagen 2009 - ganske sigende; FNs klima-topmøde i Købmændenes havn.

F.N bygningen, et stort aspetsholdigt og usundt indeklima, som på trods af love om indeklima og trivsel i sunde omgivelser forsat existerer og bliver brugt af de mennesker som skal varetage liv og sundhed for os andre.
Tøm bygningen , og rengør området.