Læsetid: 5 min.

Fra klovn til politisk magtfaktor

Silvio Berlusconi gjorde i manges øjne en latterlig figur - nu står hans gamle ærkefjende, komikeren og provokatøren Beppe Grillo, pludselig med gode chancer for at Italiens næste præsident
Den italienske komiker Beppe Grillo har gjort sig til talsmand for den brede masse af desillusionerede italienere.

Den italienske komiker Beppe Grillo har gjort sig til talsmand for den brede masse af desillusionerede italienere.

Pierpaolo Ferreri.

20. september 2007

ROM - For en uge siden var han blot én komiker blandt så mange andre. Men i denne uge er Beppe Grillo med sin forpjuskede frisure, sin ølvom og sin beskidte kæft blevet en anden: En ny Mussolini i sin vorden - en kynisk demagog, som truer med at vælte den etablerede orden og erstatte den med, ja, Gud ved med hvad? En ilter samfundsrevser, som fra blogosfæren udbreder vilde, anarkistiske ideer om at give demokratiet en helt ny folkelig basis? Eller er han simpelt hen den mand, som har givet Italiens vildførte tavse flertal en stemme?

Hele Italien taler om Grillo. Forleden aften da han var gæst i et populært talkshow, sagde premierminister Romano Prodi:

"Man kan altså ikke styre et land, som var det et klovneshow ... Demokrati styres via politiske partier."

Og Italiens mest troværdige meningsmålingsinstitut Renato Mannheimer kunne for få dage siden afsløre, at hele 50 pct. af italienerne enten "helt sikkert" vil stemme på Grillos bevægelse ved næste valg eller "vil overveje" at gøre det.

V-dag

I fire år har Grillo skrevet sin egen blog, www.beppegrillo.it, som efterhånden er blevet Italiens mest populære med 0ver 200.000 daglige hits. Den 8. september førte han sin omfattende virtuelle tilhængerskare ind i virkelighedens verden. Det skete med iscenesættelsen af, hvad han kaldte for V-dag. 'V' står for vaffanculo, et vulgært, men hyppigt brugt udtryk, der ganske nøje svarer til det engelske fuck off. Så V-dag var altså en fuck off-dag, og de, som fik opfordringen til at forføje sig, var såmænd Italiens politikere.

Ingen kan være i tvivl om, at det italienske samfund gennemsyres af en enorm politikerlede. Prodis regering støttes kun af knap en fjerdedel af italienerne og har det mindst mulige flertal i Senatet. Alligevel er tidligere tilløb til protestbevægelser som oftest fuset ud, når medierne har tabt interessen for dem.

Anderledes med Beppe Grillo. V-dagen forekom ambitiøs for en bevægelse, der indtil da kun havde holdt til på internettet, men komikeren mobiliserede til massemøder i Bologna, Prodis hjemby, og i 250 andre byer over hele støvlelandet. Alene i Bologna dukkede der 50.000 op, og yderligere hundredetusinder mødte frem i det øvrige Italien.

Projektet var at samle underskrifter for et krav om en ny lov, der skal udelukke alle dømte kriminelle fra at blive indvalgt i parlamentet og afholde parlamentarikere fra at tjene i mere end to valgperioder. Ifølge Grillo sidder der i Italiens under- og overhus aktuelt 23 parlamentsmedlemmer og senatorer, der er blevet straffet for kriminelle forhold. Grillo samlede 300.000 underskrifter fra Sicilien i syd til Sydtyrol i nord.

Bandlyst fra tv

Italien har en rig tradition for fremragende satirikere, der udæsker landets magtfulde mænd. Nobelprisvinderen Dario Fo er over 80 år, men stadig god for en flabet bemærkning. Roberto Benigni, den Oscarvindende stjerne bag Livet er smukt, var endnu mere grovkornet, når han drillede Silvio Berlusconi, og Sabina Guzzanti, hvis maliciøse parodier på il psiconano ('den psykotiske dværg' - dvs. Berlusconi, red.) fik sit satireshow pillet af tv-stationen RAI efter blot en enkelt episode.

Men Grillo har været i gamet længere end de fleste og har i årevis bygget det meste af sit materiale på de skandaler og korruptionsaffærer, som italiensk politisk liv er så rigt på.

Politikere har i hans liveshows udfyldt rollen som rene prügelknaber, og en særligt sårende joke, der gik ud over socialistlederen Bettino Craxi (som senere blev dømt for korruption in absentia) førte til, at Grillo blev bandlyst fra tv i 1986. Siden har han med sine sceneshows opbygget en stor fanskare, der deler hans indignation over korruptionen og hykleriet i italiensk politik og erhvervsliv.

Næste træk

Positionen som den italienske offentligheds skarptandede, skræppende og svidende samfundsrevser har været Grillos gennem to årtier. Men det er der nu ændret brat på. Fremmødet til V-dagen vakte bestyrtelse i det politiske establishment, og i dagene der fulgte, fastholdt Grillo initiativet. Magtfulde meningsmagere og kommentatorer blev kørt i stilling for at latterliggøre manden og bandlyse ham som en farlig demagog, en Mussolini i svøb, men det synes blot at forstærke hans gennemslagskraft.

Nu havde Grillo gjort sig til talerør for den brede masse af desillusionerede italienere. Hvad var hans næste træk?

Et svar kom lørdag, da han uanmeldt dukkede op ved Fest dell'Unita, først kommunisternes og siden postkommunisternes årlige partifest, hvor han blev hilst velkommen med højlydt bifald fra folkemængden, skønt dens politiske ledere er blandt yndlingsofrene for hans argeste spot. Og Grillo var ikke i humør til at bløde op, men kørte bare videre i sin vanlige 'op i røven-tone'.

Søndag gik han så et skridt videre, da han erklærede, at hans blog nu vil bakke op om de uafhængige kandidater ved lokalvalgene, som lever op til hans kriterier for åbenhed og holder sig væk fra de etablerede partier.

"Alle kandidater, som opfylder kravene, vil modtage et gennemsigtigheds-certifikat fra www.beppegrillo.it," skrev han.

Et friskt pust

På lidt over en uge er Beppe Grillo altså gået fra at være satirisk komiker til at blive potentiel politisk leder og siden reel leder af en ny gruppe af kandidater.

Stor ståhej og selvdramatiserende nonsens i operæns fædreland, men hvor er substansen, vil nogen måske indvende. Men selv Italiens mest seriøse aviser har i den forløbne uge måttet erkende, at så let lader Grillo-fænomenet sig ikke affeje. Navnlig ikke når man tager Italiens politiske omstændigheder i betragtning. Italiens politiske partier er skrøbelige, og samtidig er den egentlige politiske elite en lukket kreds.

Der er ingen tvivl om, at Grillo er på vej ind i politik og er en faktor, man må regne med.

"Italien behøver afgjort en revolution," siger han. "Vi har et politisk vakuum i dette land, som vi har forsøgt at udfylde via internettet. Nu har vi spredt en virus, og imod den findes der ingen vaccine. I 50 år har Italien været domineret af politikere, der kun er optaget af egne interessekonflikter, bestandig de samme ..."

Han tilføjer:

"Det kom bag på mig, at min opfordring til V-dagen blev mødt med så overvældende respons. Men meningen var ikke at skabe en vredesdemonstration, men et pust af frisk luft. Der var ingen bannere ved demonstrationerne, ingen voldsoptrin, men en god og munter stemninger. Italienerne stod smilende i kø for at skrive under på vores lovforslag. Hvornår har man sidst set italienere gøre det?"

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu