Note
Læsetid: 4 min.

Krisen i Darfur er blot ét af mange problemer i Sudan

Det internationale samfund tager nu hånd om krisen i den centralafrikanske region. 26.000 soldater under FN og den Afrikanske Union indsættes i Darfur og 3.000 EU-soldater og politifolk i Tchad. Men eksperter er skeptiske og frygter, at Darfur skygger for andre problemer
Udland
18. september 2007

Sudan betyder 'de sortes land'.

Det er det første, Dr. Adam Mudawi gerne vil slå fast. For i Sudans navn ligger svaret på den konflikt, der alene siden 2003 har kostet et par hundredtusinde mennesker livet.

"Da englænderne og franskmændene skar grænserne for det, der i dag er Tchad og Sudan, tog de ikke højde for noget som helst. Da de forlod landet, var det bare 'de sortes land'," siger Adam Mudawi, der er leder af den største civilsamfunds-organisation i Sudan, SUDO.

Dermed negligerede kolonimagterne en række væsentlige fakta. Nemlig at Sudan består af 117 etniske grupper fordelt på mere end 600 stammer, der taler mere end 90 forskellige sprog. Desuden er der tale om Afrikas største land med et areal svarende til hele Vesteuropa og med en befolkning på 35 mio. I dag er mindst to en halv mio. af dem fordrevne efter mere end 21 års borgerkrig og lige så mange års mere eller mindre seriøse forsøg på at indgå en fredsaftale.

Men ifølge FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, er en fredsaftale nært forestående. Han har netop afsluttet en rundrejse i den konfliktfyldte region, og kan meddele, at den 27. oktober er startdato for en fredsproces. Samtidig har Sudans regering accepteret, at der indsættes 26.000 afrikanske soldater med mandat fra FN og den Afrikanske Union for at skabe fred i Darfur.

Langt fra en løsning

Set fra den sudanske virkelighed er begejstringen dog mere afdæmpet. Dr. Adam Mudawi peger på, at nok kan soldater bevare en fred. Men de kan ikke skabe den:

"Jeg er ikke optimistisk. Jeg tror desværre, vi er meget langt fra en løsning, for der fokuseres slet ikke på problemets kerne. Men det lader til, at det internationale samfunds aktører tror, de kan skabe løsninger ved at fastsætte deadlines."

Dermed retter Adam Mudawi en øredøvende kritik af de forhandlingsrunder, der har været afholdt. Han mener, det internationale samfund praktiserer en politik efter devisen 'vi forhandler først, når I er farlige nok'. Men hvad med alle de tavse grupper, spørger Adam Mudawi.

"Virkeligheden, som den ser ud på landjorden i Sudan, er langt mere kompleks og mangfoldig end de løsninger, der arbejdes ud fra. Jeg taler blandt andet om de milioner af internt fordrevne i landet - det er folk, der allerede har betalt en dyr pris. Hvis ikke de gøres til en del af en politisk løsning, så gentager vi præcis de samme historiske fejltagelser. Det er ved at ske lige nu," siger Adam Mudawi.

- Men hvis ikke man handler nu, vil krisen så ikke sprede sig?

"Krisen er her allerede. Og rent faktisk er man i gang med at skabe flere kriser. Budskabet lige nu er, at vil du inddrages som en del af løsningen - som en værdig forhandlingspartner - så skaf dig et gevær. Det er den forkerte vej at gå," siger Adam Mudawi.

Dennis McNamara har 30 års erfaring fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og har har ledt FN's fredsbevarende missioner i Cambodja, Kosovo og Østtimor.

Ifølge ham er det nødvendigt med en fredsstyrke på kort sigt. Men den virkelige løsning skal findes i en politisk proces, som baner vej for en fredsaftale.

Problemet i syd

"Alle er bange for at blive glemt. I deres iver efter at finde en løsning begår EU og FN den fejl ikke at inkludere alle parter i fredsprocessen. Det er derfor, vi hører kritikken fra civilsamfundet. Al fokus er på Darfur," siger Dennis McNamara, der i dag beskæftiger sig med Sudan som humanitær rådgiver for den Geneve-baserede organisation Centre for Humanitarian Dialogue.

Ifølge Dennis McNamara er det - som mange civilsamfundsaktører peger på - "fuldstændigt rigtigt", at den centralafrikanske krises epicenter ikke er Darfur. Langt hårdere ramt er eksempelvis Sydsudan, der er blevet bombet igennem 21 års borgerkrig, der ifølge FN's skøn har kostet to mio. mennesker livet.

"I syd har man ikke kunnet gennemføre en folkeafstemning eller vedtage nogen form for aftale, fordi man ikke kan blive enige om at definere grænserne. Det handler om olie og er derfor langt mere kompliceret end Darfur. Samtidig er knap en mio. mennesker netop vendt tilbage til Sydsudan. Men der er intet: Ingen skoler, ingen sundhedsklinikker. Ingenting står tilbage efter borgerkrigen. Det er en meget farlig situation, som vi har set så mange andre steder. Glemmer vi at tage hånd om de problemer, så slår voldelige militser rod med det samme. Så er vi tilbage på nul. Vi så det på Timor. Tålmodigheden slipper op, og kort efter er landet hærget af vold og kriminalitet," siger Dennis McNamara.

Darfur - et dække

Regeringen i Khartoum er kendt for at være taktisk dygtig. Den balancerer på magtens knivsæg - og ved, at den gør det. Præsident Omar al-Bashir vandt i 2000 valget med en margen på to procent. Oppositionen beskyldte regeringspartiet NCP for at have lagt ekstra valgkort i stemmeurnerne og har siden boykottet parlamentet.

Magten er skrøbelig, og alt hvad styret foretager sig er nøje regnet ud. Ifølge internationale observatører i Sudan gælder det ikke mindst styrets spil med de internationale aktører.

Derfor passer det givetvis regeringen i Khartoum godt, at det internationale samfunds opmærksomhed samler sig om Darfur, hvor verdens største nødhjælpsindsats med 13.000 humanitære arbejdere er i gang, og hvor 26.000 afrikanske soldater snart indfinder sig.

Det vil blandt andet fjerne fokus fra de grænseproblematikker, der i øjeblikket udgår fra slagsmålet om olie.

"Man skal se på Darfur som blot ét af Sudans mange problemer. Lige nu påvirker Sudan hele den centralafrikanske region. Derfor er det meget vigtigt, at vi betragter Sudan som en helhed og som et regionalt problem," siger Dennis McNamara.

Dr. Adam Mudawi og Dennis McNamara var i København i sidste uge for at deltage i konferencen 'Protection of Civilians - Learning from Darfur' arrangeret af Udenrigsministeriet og Folkekirkens Nødhjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her