Læsetid: 4 min.

Mæglere: Civilsamfundet er nøglen til varig fred i Darfur

NGO'erne i Darfur kritiseres for at arbejde hen over hovedet på civilsamfundet og dermed overse det, der ifølge erfarne fredsmæglere er nøglen til fred i regionen
Det er et tilbagevendende dilemma i konfliktløsning, om alle parter skal inviteres til fredsforhandlinger.

Det er et tilbagevendende dilemma i konfliktløsning, om alle parter skal inviteres til fredsforhandlinger.

Zohra Bensemra

Udland
8. september 2007

Hvis den nye kritik af indsatsen i Darfur er korrekt, kan det ødelægge fredsprocessen, mener eksperter i fredsmægling. Professor Mahmood Mamdani fra Colombia University rettede i gårsdagens Information en skarp kritik mod de internationale NGO'er, der står for arbejdet i Darfur: "NGO'erne er nervøse over, at de internt fordrevne organiserer sig og bygger broer til samfundet udenfor - herunder de væbnede oprørsgrupper. Det er som om de vestlige nødhjælpsorganisationer har svært ved at slippe taget," siger Mahmood Mamdani, der netop er vendt tilbage fra Darfur.

NGO'erne vil ifølge Mamdani ikke inddrage civilsamfundet, før al vold er ophørt, og råber på flere fredsbevarende styrker, selvom der hverken er våbenhvile eller en fredsaftale, styrkerne kan håndhæve.

Men fredsarbejdet i Darfur skal inddrage civilsamfundet i hele processen, siger eksperter.

"Alle redskaberne til at opbygge et velfungerende samfund med sikkerhed, sundhed, uddannelse osv. er i civilsamfundet" siger Stig Marker Hansen, der indtil for nylig ledede USA's regerings mæglingsprojekt Northern Uganda Peace Initiative på grænsen til Sudan.

Samme melding lyder fra Mie Roesdahl, der afholder kurser i fredsopbygning og konfliktløsning for unge fra bl.a. Uganda, Kenya og Zambia. "De væbnede parter har sjældent et langsigtet behov for et retssamfund med en stabil politisk struktur. Deres behov er kortsigtede og handler om, hvordan de personligt undgår at blive stillet til regnskab for de forbrydelser, de har begået under konflikten," siger Mie Roesdahl. Derfor skal man så tidligt som muligt inddrage civile grupper, som f.eks. kvindegrupper, der har erfaring med og interesse i, hvad der skal til for at skabe varig fred.

Repræsenterer sig selv

En af de store udfordringer for fredsforhandlingerne i Darfur er i dag at afgøre, hvem der skal med ved bordet, fordi oprørsgrupperne Sudan Liberation Movement/Army (SLM) og Justice and Equality Movement for nylig er splittet op i mindst 10 mindre fraktioner.

Om alle parter skal inviteres til forhandlingerne, er et tilbagevendende dilemma i al konfliktløsning, siger Mie Roesdahl: "Hvis man inddrager alle, giver man også legitimitet til alle. Man risikerer altså at give en politisk stemme til nogen, der ikke reelt repræsenterer en befolkningsgruppe med legitime interesser, men kun egne interesser som fraktion. Den stemme kan fraktionen bruge til at begrænse fredsaftalen." Argumentet for at inddrage så mange grupper som muligt er at forhindre, at grupper uden for forhandlingere modarbejder og nægter at respektere fredsaftalen. Det har været tilfældet i Darfur, hvor den seneste fredsaftale kun blev underskrevet af regeringen og den dominerende SLM-fraktion. "Det er altid en balancegang, hvordan man kan inddrage destruktive grupper - som måske ikke i udgangspunktet er interesseret i en aftale - uden at det spolerer hele processen," siger Mie Roesdahl.

Stig Marker Hansen påpeger, at den sudanske regering ikke er interesseret i, at civilsamfundets behov bliver inddraget i forhandlingsprocessen.

"De mislykkede fredsforhandlinger i Darfur er jo et glimrende eksempel på, at regeringen slet ikke betragter befolkningens velfærd som dens anliggende," siger Stig Marker Hansen. Derfor er det nødvendigt, at det internationale samfund lægger pres på regeringen for at overholde den våbenhvile, der er indgået, så der kan blive sat gang i en reel demokratiseringsproces. "Khartoum skal presses til at acceptere en styrkelse af civilsamfundet," siger Stig Marker Hansen.

Retfærdigheden

Efter en væbnet konflikt er det centralt at skabe en følelse hos den brede befolkning af, at retfærdigheden er sket fyldest, mener Mie Roesdahl. Ellers vil den næste gruppe, der ikke føler sig hørt i det politiske system, gribe til våben. Det er dog sjældent muligt at opfylde alle parters behov i selve forhandlingsprocessen, fordi f.eks. væbnede gruppers behov for amnesti kan stå i modsætning til civiles behov for at stille folk til ansvar. "Ofte er amnesti en forudsætning for, at de stridende parter vil skrive under på aftalen. Nogle grupper i civilsamfundet synes, det vigtigste er at etablere et samfund, hvor lignende forbrydelser ikke sker igen. Mens andre siger: 'Jamen, han har dræbt mine to børn, så han skal for en domstol'," siger Mie Roesdahl og understreger, at selvom alle behov ikke kan tilgodeses samtidig, er det vigtigt at kende dem, så man kan arbejde på at imødekomme dem på længere sigt. "Man er nødt til at etablere en tillid til, at herefter skaber vi et retssamfund, hvor man ikke kan slå hinanden ihjel uden at blive stillet til regnskab for det," siger Mie Roesdahl.

Civile konferencer

I Uganda har den nordlige provins Gulu været hærget af kampe mellem oprørsgruppen Lord's Resistance Army (LRA) og Ugandas regeringshær de sidste 20 år. I 2006 indgik LRA og Ugandas regering våbenhvile og er nu i gang med fredsforhandlinger. Parallelt med forhandlingerne bliver der afholdt konferencer, hvor forskellige civile aktører kan komme med deres bud på, hvad der skal til for en bæredygtig fred.

"Selvom det er LRA og regeringen, der sidder ved forhandlingsbordet, forsøger man at hægte civilsamfundet ret tæt på fredsforhandlingerne og give dem en reel stemme," siger Mie Roesdahl og tilføjer, at civile grupper, som f.eks. kvindegrupper, kan være centrale, selvom de ikke er særlig stærke rent magtpolitisk: "De er vigtige, fordi de har ideer til og interesser i en bæredygtig fred. Det må jo være fredsmæglernes vigtigste mål - hvordan vi sikrer, at forhandlingerne rækker ud over den konkrete aftale og skaber et grundlag for varig fred."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her