Læsetid: 3 min.

Ministeriet for smitsom glemsomhed

Det er rent ud sagt forbløffende, hvad Udenrigsministeriets embedsmænd ikke længere kan huske, når de i 2007 skal redegøre for deres viden om returkommissioner i forbindelse med Olie-for-mad-programmet til Irak
24. september 2007

Den tidligere konservative udenrigsordfører Viggo Fischer vakte berettiget opsigt, da han under afhøringen i tamilsagen gang på gang på gang måtte søge ly i smuthullet: 'Det erindrer jeg ikke...'

Fischers monumentale hukommelsessvigt har nu fået en alvorlig konkurrent. I de 63 sider, som Udenrigsministeriet i denne uge offentliggjorde på sin hjemmeside om ministeriets viden om FN-stridige returkommissioner, er en række nuværende og tidligere embedsmænd ramt af et hukommelssvigt, som enten burde påkalde lægehjælp eller også vække til seriøs eftertanke. Der er tale om ministeriets skriftlige svar på i alt 258 spørgsmål, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har stillet til ministeriet om de returkommissioner, som en lang række firmaer - herunder angiveligt 22 danske - betalte til Saddam Husseins regime i ly af Olie-for-mad-programmet. Siden marts 2007 har SØK ønsket at afhøre en række embedsmænd i ministeriet om deres kendskab til returkomissionerne. Indtil i tirsdags har ministeriet dog pure afvist en afhøring og i stedet udelukkende ønsket at besvare de skriftlige spørgsmål.

Nu åbner ministeriet imidlertid for, at SØK kan få lejlighed til at vidneafhøre ministeriets medarbejdere. Det er der - henset til Glemsomhedsministeriets svar - sandelig også behov for.

Uvidende ministre

Tidligere ambassadør i Syrien Ole Wøhlers Olsen, tidligere ambassadesekretær Danny Annan eller fuldmægtigene Alexander Schultz og Joan Roschman kan f.eks. ikke længere erindre:

-Om der på et bestemt EU-ambassadørmøde i november 2000 direkte blev henvist til begrebet 'after-sales-service-fee' (returkommissionerne).

-Om returkommissionerne er blevet drøftet på de regelmæssige møder med danske erhvervsvirksomheder i Dansk Industris 'Mellemøstklub' (som nogle af virksomhederne har fortalt).

-Om Udenrigsministeriet overhovedet reagerede, da ambassaden i Damaskus i marts 2001 sendte den første telefax med oplysning om det irakiske krav om returkommission,

-Hvor ambassaden i øvrigt fik sine oplysninger til telefaxen fra.

-Om danske virksomheder har vist kontrakter indeholdende krav om returkommission...

Listen over den smitsomme glemsomhed kan sagtens gøres et godt stykke længere. Gå selv ind på www.um.dk og kig i svarene.

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at hverken Helweg Petersen, Lykketoft eller Møller på noget tidspunkt er blevet orienteret om kravet om returkommission til danske virksomheder. "Udenrigsministeriets gennemgåede akter viser ikke...", lyder ministeriets standardsvar.

Passive verber slører

Når ministeriet skal forklare, hvorfor ambassaden i Damaskus kunne sende oplysninger om et irakisk krav om 10-15 procent i returkommission uden at ministeriet omgående reagerede, så sker det med passive formuleringer i stil med: "Den omtalte fax ses ikke at have givet anledning til..."

Eller at "der blev ekspederet på de umiddelbare operative aspekter (...) og at sagsbehandlingen på daværende tidspunkt blev betragtet som afsluttet."

Da en dansk virksomhed, Oticon, i 2002 selv henvendte sig til den danske FN-mission i New York for at få råd om, hvordan virksomheden skulle tackle det ulovlige krav om returkommission, så hjalp såvel FN-missionen som Erhvervsfremmestyrelsen med at løse problemet. Selvfølgelig da, det var jo netop deres opgave. Men "Udenrigsministeriet fik på daværende tidspunkt ikke underretning om korrespondancen..."

Og hvorfor skete det så ikke? Typisk modtog ministeriet nemlig kopi af enhver korrespondance mellem FN-missionen og Erhvervsfremmestyrelsen om Irak-kontrakterne. Men lige i denne her sag er forklaringen ifølge ministeriets skriftlige svar, "at svaret blev ekspederet af en afløser". Jamen, er det ikke uheldigt? Netop denne afløser på den danske FN-missionen var netop denne dag ikke blevet orienteret om, at ministeriet skulle have en kopi...

Når Ministeriet skal forklare, hvorfor man i tidligere baggrundsnotitser har anført, at "Udenrigsministeriet i 2000 og 2001" igennem ambassaden i Damaskus fik "kendskab til forlydender om (...) udbredt brug af 10% ekstra sales service", ja, så forklares det her i 2007 som "en fejlformulering".

Når embedsmænd skal forklare, hvorfor de i tidligere avisinterviews har udtalt, at "Iraks regering systematisk krævede 10-15 pct..." - ja, så er opfattelsen i dag, at man må have "udtalt sig forkert."

Overfor Information har Udenrigsministeriet i øvrigt afvist at offentliggøre den lange række af bilag, som de 63 sider med skriftlige svar ustandseligt henviser til. Ministeriet ønsker heller ikke til citat at begrunde afvisningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu