Læsetid: 5 min.

Myanmarske munke tvinger sig adgang til demokratileder

Myanmarske munke vovede efter seks dages demonstrationer mod militærstyret lørdag at gå forbi det hus, hvor oppositionslederen Aung San Suu Kyi sidder i husarrest og for første gang i fire år viste sig offentligt. Der var én udlænding med til demonstrationen i det lukkede land - hun har skrevet nedenstående reportage til Information
Demonstrerende munke og civile gik i går forbi Swedagon- pagoden i Yangon. Omkring 20.000 buddhistmunke og civile myanmarer benyttede søndagen til at protesterne imod militærstyret.

Demonstrerende munke og civile gik i går forbi Swedagon- pagoden i Yangon. Omkring 20.000 buddhistmunke og civile myanmarer benyttede søndagen til at protesterne imod militærstyret.

24. september 2007

YANGON - 10 unge buddhist munke søger ly for regnen der har silet ned uafbrudt i et døgn. Gaderne er oversvømmede og træer er væltede. De skutter sig ved foden til landets helligste sted, den store Swedagon-pagode. Mens de retter på deres gennemblødte munkerober, taler de sagte. De venter. Langsomt sluttet flere og flere sig til dem, mens regnen tager til.

"Hvor er I på vej hen?" spørger jeg. "Ud i byen" svarer en af dem, "men vi kender ikke ruten". Det er sjettedagen af munkenes demonstrationer mod Myanmars (tidl. Burma - red.) militærstyre. Mange af dem er først i 20'erne og har ingen erindring om landets sidste store demonstrationer i 1988 eller de frie valg i 1990, hvor militærstyret nægtede at overgive magten til de folkevalgte.

"Vi gør det for befolkningen. Det er vores pligt," siger Htet Win, der er 23 år og i munkelære.

De unge munke stiller sig sammen med ca. 400 andre munke i en lang procession. Flagbærere med buddhistiske flag fører an. Meditative bønner om kærlighed og venlighed over for alle levende væsener gjalder ud i regnen. "Kommer du med os?" vil de vide.

Mens vi trasker afsted spørger et par af dem nysgerrigt til Danmark.

"Schmeichel, Grønkjær og Tomassen. Den unge Schmeichel, Kasper, der spiller for Manchester City er rigtig god," siger de samstemmende. "Du skal passe på," tilføjer en af de fodboldinteresserede munke. "Det kan godt blive farligt." Så løber han gennem de dybe regnpytter for at indhente de andre.

Munkene i Myanmars største by Yangon har demonstreret mod militærstyret og dets dårlige økonomiske politik i en uge. De udgør den største udfordring til militærstyret i to årtier.

Buddhistmunkene nyder stor respekt i den brede befolkning, der støtter op om deres protest.

"De er vores helte - de går forrest, og vi følger efter. Vi vil have demokrati," siger Myo Aung på 21 år ved begyndelsen af lørdagens demonstration.

For folket og militæret

I en lang række bevæger munkene sig gennem byens gader, mens flere og flere mennesker slutter sig til. Politiet holder biler og busser tilbage. Folk hænger ud af vinduer og samler sig på gadehjørner for nysgerrigt at se på. Mange folder hænderne i respektfuld hilsen til munkene. Munkene fremsiger højlydte bønner i kor, og de demonstrerende stemmer i. De beder for befolkningen, for militæret og for de regeringsansatte.

Indtil for bare en måned siden havde der ikke været åbne protester af betydning mod styret her i landet i mere end et årti. Selv erfarne Myanmar-kendere så dengang ingen tegn på oprør. Lokalbefolkningen var optaget af at skaffe mad på bordet og angste for at udtrykke deres utilfredshed over for et brutalt militærstyre, der er kendt for at slå hårdt ned på dets modstandere. Midt i august satte styret prisen på benzin op, hvilket medførte højere priser på dagligvarer og transport - mange mennesker har siden da ikke haft penge nok til at betale for busbilletten til arbejdet.

"Styret er håbløst, og vi lever fra hånden til munden. Folk vil se forandring, men vi er bange for at gøre noget, for de har våben, og det har vi ikke," siger Myo Win Htu, der er taxa-chauffør. Han knytter næven, mens vi passerer en politistation et par dage før weekendens store demonstrationer.

"Vi støtter munkene, men jeg tror ikke vi slipper af med styret. Når Than Shwe (Myanmars leder, red.) dør kommer der bare en ny."

En chance for demokrati

Processionen af munke og andre demonstranter bevæger sig langsomt ned af University Avenue, hvor tusinder af studenter blev dræbt af militæret under fredelige demonstrationer i 1988. Munkene stopper foran Yangon's Universitet og beder længe for de studerende og de døde.

"Munkene passer på os, så vi skal nok klare os," siger en af de demonstrerende.

Han tror dog ikke, at munkene tør tage vejen forbi Aung San Suu Kyi's hus, der ligger 200 meter fremme og er barrikaderet bag pigtråd og væbnede vagter. Det ville være en helt uhørt konfrontation mod styret. Han tager fejl.

Efter at have gjort ophold ved den prangende nye amerikanske ambassade, der ligger et stenkast fra det hus, hvor Suu Kyi har været under husarrest 11 ud af de seneste 18 år, står munkene ansigt til ansigt med politiet og pigtråden.

"Dette er vores sidste chance for at få demokrati," siger den ældre læge Win Htein. "Vi har prøvet før, og det mislykkedes, men måske denne gang." Han er 62 år gammel, men har ikke haft tilladelse til at praktisere som læge siden 1988, hvor han deltog i studenterdemonstrationerne. "Jeg er ikke bange nu," tilføjer han, netop som vi når barrikaderne. "Som Suu Kyi har skrevet, så kan vi overvinde frygten og finde friheden."

Munkenes hyldest

Barrikaderne skubbes til side, og munkenes bønner stiger i takt med, at de nærmer sig Aung San Suu Kyi's hus.

"De beder for at hun vil forblive stærk," forklarer lægen. Et sug går gennem mængden, da den opdager demokratilederen, der står ved porten til sit hus. Hun har ikke haft tilladelse til at vise sig offentligt, siden styrets folk overfaldt hende og satte hende under husarrest i 2003. Et besøg af en læge hver 14. dag og en radio har været hendes eneste livline. Derudover har FN's specielle udsending i Myanmar, Ibrahim Gambari, besøgt hende et par gange. Men nu står hun der. Spinkel og rank med foldede hænder. Demonstraterne hylder hende i 10 lange minutter. Munk efter munk passerer forbi og hilser respektfuldt. Otte politifolk i kampuniform og med visir forholder sig passivt. En af dem lægger sig på knæ for-an hende i en respektfuld buddhistiske gestus.

Så forsvinder munkene ud i de regnvåde gader. Aung Sang Suu Kyi lukker porten bag sig - for en tid.

Søndag kulminerede demonstrationerne, da 20.000 mennesker, hvoraf ca. halvdelen var buddhistiske munke, gik på gaden i protest mod militærregeringen

Forfatteren til reportagen skriver under pseudonym af sikkerhedsgrunde, men hendes identitet er redaktionen bekendt. Flere navne på demonstrationdeltagerne er også ændret af hensyn til deres beskyttelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men landet hedder altså Burma på dansk - i hvert fald indtil Information begynder at kalde Kina for Chungkuo og Tyskland for Deutschland.

Alt held og lykke ønsker jeg de fredelige demokrati-aktivister i Burma/Myanmar og en stor tak til "Sara Olsen" for at have mod til at overbringe os denne øjenvidneberetning.

Som en, der har fulgt Burmas udvikling gennem længere tid, er det svært at bevare optimismen, men det er i mine øjne en meget overraskende positiv udvikling, at de fredelige demonstrationer har fået lov at fortsætte så længe og at de udvikler sig i tilslutning fra dag til dag.

Om verdenssamfundet kan gøre mere for at støtte den burmesiske demokratisag er et godt spørgsmål. Landet klarer sig vist overvejende på baggrund af kinesisk støtte. Aung San Suu Kyi har jo opfordret til en total boykot, som vist desværre ikke er blevet fulgt op formelt af vestlige regeringer. Jeg husker, hvordan jeg for en håndfuld år tilbage stod sammen med et par andre skiltebærende demonstranter fra Den Danske Burma Komité foran Marco Polo rejsers kontor i Borgergade i et forsøg på at få dem til at droppe rejserne dertil. Det endte med, at politiet måtte opløse demonstrationen, da arrangøreren af uransagelige årsager ikke havde fået indhentet tilladelse..

Jeg kan se, at de skruppelløse profitmagere i Hannibal / Marco Polo stadig sælger rejser til Burma, og at de oven i købet tilbyder et link, så man kan se "hvordan vejret bliver på destinationen". Menneskerettigheder og demokrati står der imidlertid ikke meget om..
http://www.hannibalogmarcopolo.dk/php/rejser/detal.php?id=543

I øvrigt vil jeg da lige opfordre Mikael til at sikre sig, at hans entusiastiske gengivelse af andre websiders billeder i hans kommentarer ikke sker i strid med punkt #3 i retningslinierne for Informations debatter.