Læsetid: 6 min.

New Labour - nye venner

Gordon Brown har overrasket både venner og fjender. Han har overhalet de konservative i meningsmålingerne og er trådt helt ud af Tony Blairs skygge. I sidste uge modtog han selveste Margaret Thatcher foran Downing Street 10
Udland
18. september 2007
Margaret Thatcher modtog invitationen fra Gordon Brown ved at møde op iklædt et knaldende fuchsia-farvet kjole-jakkesæt ved Downing Street nummer 10 - og Browns slips matchede!

Margaret Thatcher modtog invitationen fra Gordon Brown ved at møde op iklædt et knaldende fuchsia-farvet kjole-jakkesæt ved Downing Street nummer 10 - og Browns slips matchede!

Sang Tan

LONDON - Der er ikke meget, som på overfladen forener de to nye ledere, den britiske premierminister Gordon Brown og den franske præsident Nicolas Sarkozy.

Sidstnævnte er konservativ, protektionistisk, glat, veltalende og konstant eksponeret i medierne som en politisk superstar på EPO. Brown derimod er notorisk kejtet og seriøs, nærmest præsteagtig i sin mediefremtræden, socialdemokrat og dertil 100 procent liberal og tilhænger af det frie markeds velsignelser.

Men under overfladen findes en vigtig fællesnævner for de to, der begge har brugt de seneste 20 år af deres liv på målrettet at forberede sig på at overtage magten i deres respektive partier og lande.

Det fælles er et talent, som den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, også besidder: manisk arbejdsnarkomani og konsekvent at anvende magtens afrodisikum til at tiltrække navne fra andre politiske lejre og enten optage dem direkte i regering eller administration eller hygge sig så demonstrativt meget med de politiske modstandere, at deres stjerne-glans smitter belejligt af på værten, som dermed også hiver kræfter væk fra oppositionen og overstråler eventuelle initiativer herfra.

Til te i shocking pink

Den britiske premierminister demonstrerede dette talent til fulde i sidste uge, da han torsdag modtog den aldrende (81 år) konservative, tidligere premierminister Margaret Thatcher til teselskab og halvanden times politisk hyggesnak i Downing Street 10.

Den konservative legende, Lady Thatcher, som fortsat nyder politisk stjernestatus som ingen andre nulevende britiske politikere, modtog invitationen ved at møde op iklædt et knaldende fuchsia-farvet kjole-jakkesæt, ved fordøren til nummer 10 og ikke ved bagdøren - hun havde fået valget, hvis hun ønskede at undgå fotograferne. Browns slips matchede i nøjagtig samme farve, så enten var der tale om historiens hurtigste slipseskift, eller også havde premierministeren indhentet oplysninger fra baronessens kontor om farvevalget. Om valget af fordøren hed det fra Thatchers stab, at:

"Lady Thatcher møder ikke op ved bagdøren nogen steder og slet ikke til det hus, hvorfra hun selv ledede landet så succesrigt i 10 år."

Skrøbelig og ensom?

Blitzlysene lynede, og Brown høstede den øjeblikkelige gevinst, at den konservative ledelse straks begyndte at skændes for åbent tæppe om, hvorvidt premierministeren "hjerteløst og egoistisk udnyttede en svag og ensom gammel kvinde" - udtrykt af skyggeminister Rob Wilson i BBC Radio. Eller bare udnyttede timingen behændigt ved at sætte den konservative partileder David Camerons nye, store miljøudspil totalt i skyggen (et synspunkt fremsat af flere, f.eks. den indflydelsesrige redaktør og kommentator Matthew d'Ancona i avisen Daily Telegraph).

Camerons udspil blev nemlig netop offentliggjort torsdag og fik grundet Browns og Thatchers tedrikning yderst beskeden medieomtale.

Officielt var partileder Cameron imidlertid "fuldkommen afslappet", lod hans partikontor forstå, omend pressen i weekenden var fyldt med gisninger om det modsatte.

Downing Street kapitaliserede af uroen og lod en talsmand meddele fredag, at Wilson skyldte Lady Thatcher en undskyldning for sine "nedladende og uværdige udtalelser."

Overbevisningens kraft

Tidligere på måneden sammenlignede Brown gladeligt sig selv med netop Thatcher og sagde, at han "beundrer det faktum, at hun er en politiker af overbevisning ('a conviction politician'). Og jeg er en politiker af overbevisning ligesom hende."

Besøget fik dog ikke kun de konservative til at skumme. Labours venstrefløj, der fejlagtigt har troet, at Brown var mere 'en af deres', end Blair var, fordømte over en kam te-passiaren.

"Det er en enorm fejltagelse, som vil koste Labour stemmer i de lokalsamfund og store områder i dette land, som stadigvæk er skæmmet af de ar, som hendes skadelige politik påførte dem. Mine medlemmer vil simpelthen ikke kunne forstå dette besøg," sagde f.eks. Paul Kenny, som er generalsekretær i den store fagforening, GBM, til The Press Association fredag.

Man må gå ud fra, at det præcist er det, Brown har ønsket at opnå. Middelklassen elsker, når fagforeningerne kritiserer Labour, hvilket forsikrer disse afgørende vælgere om, at Arbejderpartiet holder sig pænt til højre.

Fra Thatchers egen stab lød det lakonisk, at hun er blevet inviteret til te hos alle tidligere premierministre, som efterfulgte hende, og at det i øvrigt ville have været uhøfligt at sige nej.

"Vist så," replicerede Jernladyens tidligere minister for Skotland, Malcolm Rifkind, i Sunday Times i en kommentar, men "hvorfor lige fuchsia og ikke en diskret blå og hvorfor posere for fotograferne?"

Et vigtigt møde

De fleste kommentatorer var dog enige om, at besøget først og fremmest var af symbolsk karakter modsat et andet usædvanligt initiativ fra Brown, som også kom frem i den forgangne uge.

Premierministeren havde nemlig også haft tid i sin travle kalender til at mødes med en anden politisk sværvægter, den tidligere udenrigsminister og fredsmægler, Lord Owen, der i dag er uafhængigt medlem af Overhuset.

Owen er fortsat en af de mest omdiskuterede og foragtede politikere i Labour efter, at han sammen med Bill Rodgers, Roy Jenkins og Shirley Williams - også kaldet The Gang of Four - for 26 år siden i 1981 brød ud af Arbejderpartiet og dannede SDP, det britiske socialdemokratiske parti, som senere fusionerede med de liberale.

De fire fik populært sagt tildelt hovedansvaret i partiets interne historiefortællinger for Labours 16 års politiske ørkenvandring, hvor magten først kom tilbage til partiet med valget af Blair i 1997.

Ved at splitte modstanden mod de konservative i to grupper, bidrog fire-banden til Thatchers tre valgsejre, og Owen blev set som den mest forræderiske af dem alle.

I 1992 indstillede Thatchers efterfølger på posten som premierminister, John Major, Owen til EU-fredsmægler i det tidligere Jugoslavien.

Han har tidligere anbefalet vælgerne at stemme på Liberaldemokraterne, og det vil ikke glæde det lille partis leder, Menzies Campbell, at høre, at Owen nu overvejer sin stilling.

Et enormt politisk kup

Ifølge flere medier, bl.a. The Observer og BBC, mener Owen nu, at Brown "foreløbigt har gjort det godt, og jeg vil overveje, hvem jeg vil stemme på."

"Er Owen ved at slutte sin formidable rejse i politik ved at vende hjem til Labour efter 26 år?" spurgte Patrick Hennessy, politisk redaktør ved den konservative avis Sunday Telegraph i denne weekend. Og svarede selv, at hvis svaret var ja, så ville det være "den stærkeste rekruttering, Brown har foretaget indtil videre... et politisk kup, som får en til at tabe vejret."

Alle manøvrerne er med til - nøjagtig ligesom i Danmark med Anders Foghs seneste udnævnelse af Karen Jespersen til socialminister - at få de politiske kommentatorer op på de helt høje nagler og fastslå, at "lynvalget er på vej."

De fleste analytikere er enige om, at Brown ikke vil vente til 2010, som han formelt kan, men ønsker "sit eget" folkelige mandat fra vælgerne, frem for at leve med det, han har overtaget fra Tony Blair.

Han er også foran i meningsmålingerne (39 mod 34 procent til de konservative).

Tory'erne er klar til valg

Så også Tory'erne er klar. Centralt som lokalt.

"Vi har for længst sikret os, at plakaterne er trykt, aktivisterne er klar, og alle planerne er i computeren. Der skal blot trykkes på ganske få knapper, så er vi helt valg- og kampklare," siger et lokalt bestyrelsesmedlem hos de konservative i Merton-kredsen i det sydvestlige London, Susannah McQuibban, til Information.

Først skal alle tre partiers politiske årsmøder imidlertid overstås. Ved Labours, som finder sted i Bournemouth den 23-27. september, vil Brown blive hyldet med lettelse af et parti, som i 12 år har været præget af konkurrence mellem ham og Tony Blair; en konkurrence, som nu er overstået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her