Læsetid: 2 min.

Republikanerne taler Demokraternes flertal ihjel

Det ene lovforslag efter det andet bliver offer for en parlamentarisk regel fra 1851 om, at et mindretal på 40 har ret til at forhale en debat i Senatet på ubestemt tid
21. september 2007

BOSTON - Det er skønt at vinde et kongresvalg, men ikke særligt attraktivt, hvis man er ude af stand til at bruge sin nyerhvervede magt på andet end at arrangere høringer. Et år efter Demokraternes sejr ved midtvejsvalgene står partiet i et frygteligt dilemma. Det er stort set lykkedes for præsident George W. Bush og hans Republikanere at blokere alle Demokraternes kæpheste på lovgivningsområdet. Partiet har ikke magtet at indfri valgløfter til nogle af sine mest trofaste vælgergrupper.

Det gælder f.eks. vedtagelsen af en lov, som skulle gøre det lettere for ansatte på arbejdspladser at stemme om optagelse i en fagforening. Et sådant forslag blev vedtaget af det Demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, men strandede i Senatet. Fagforbundene raser.

Årsagen til præsidentens fortsatte indflydelse er hans vetoret, som kun kan nedstemmes af et flertal på to tredjedele i begge kamre. Præsidenter er normalt varsomme med at bruge deres veto. Og i den nuværende magtpolitiske situation kan Bush være kræsen, fordi Republikanerne i Senatet støtter sig til en 150 år gammel tradition, der lader et mindretal på 40 ud af 100 medlemmer tale et lovforslag ihjel.

Det drejer sig om den såkaldte 'filibuster'-regel. Der skal 60 senatorer til at stoppe en debat, og de Demokratiske senatsledere har svært ved at rekruttere så mange stemmer, når det kommer til kontroversielle emner som f.eks. Irak-krigen og terrormistænktes rettigheder. Derfor kan debatten om et forslag fortsætte i det uendelige, uden at Senatet når til afstemning.

I Senatet i onsdags var det nok for de Republikanske mindretalsledere blot at true med en filibuster. Herefter hensygnede to vigtige lovforslag, der ellers var blevet vedtaget med en overbevisende margin på 56 mod 43 stemmer. Begge forslag var fremsat af en demokrat og en republikaner. Det ene havde til hensigt at ændre en lov fra 2006 om de militære domstole i Guantánamo-lejren på Cuba. Loven nægtede for første gang i USA's historie tilbageholdtes ret til at få en advokat beskikket og deres anholdelse efterprøvet ved en domstol (den såkaldte habeas corpus-regel).

Lovforslaget ville genindføre denne rettighed og dermed åbne muligheden for, at de 340 tilbageholdte i Guantánamo kunne få deres sag prøvet ved forbundsdomstole i USA.

Tilbagetrækning

Også Demokraternes ihærdige bestræbelser på at fremskynde tilbagetrækningen af USA's militære styrker fra Irak er blevet bremset af en 'filibuster'. I onsdags fremsatte to veteraner fra Vietnamkrigen, demokraten Jim Webb og republikaneren Chuck Hagel, et forslag om at håndhæve en regel, som lader soldater blive hjemme på orlov i lige så lang tid som deres udsendelseperiode. Forslaget blev vedtaget med et flertal på 56 stemmer.

Normalt udsendes professionelle soldater i 12 måneder ad gangen. Men fordi USA's væbnede styrker ikke har kapacitet til at bevare 160.000 soldater i Irak med den turnusordning, har forsvarsministeriet forlænget udsendelsesperioden til 15 måneder. Hvis de to senatorers forslag var blevet til lov, ville to brigader, som skal til Irak i oktober 2008 og januar 2009, have fået deres orlov forlænget med tre måneder. Det ville skabe et hul, medmindre Bush beordrede en midlertidig reduktion af styrkeniveauet med 8-9.000 soldater.

Ifølge politiske iagttagere i Washington tyder intet på, at kommende Demokratiske lovforslag om at begrænse præsident Bushs manøvrefrihed i Irak-krigen vil få større succes. Filibuster-reglen lever i bedste velgående.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu