Læsetid: 3 min.

Sarkozy sætter Turbo på udenrigspolitikken

Den nye franske præsident kører fortsat på den brede klinge i udenrigspolitikken efter sommerens charmeoffensiv. Senest med ny imødekommenhed over for en reform af EU’s landbrugspolitik og med ny fransk-tysk enighed om at nedsætte en vismandsgruppe om EU’s fremtid efter reformtraktaten
Den nye franske præsident kører fortsat på den brede klinge i udenrigspolitikken efter sommerens charmeoffensiv. Senest med ny imødekommenhed over for en reform af EU’s landbrugspolitik og med ny fransk-tysk enighed om at nedsætte en vismandsgruppe om EU’s fremtid efter reformtraktaten
13. september 2007

PARIS – Nicolas Sarkozys udenrigspolitik er muligvis ikke båret af ét sammenhængende tankesæt, f.eks. et gaullistisk dogme. Men ét mål står klart. Som ugemagasinet The Economist skrev i sidste uge, gælder det om »at få Frankrig taget seriøst igen« på den globale scene, efter at landet i præsident Chiracs sidste år blev nærmest ignoreret, særligt efter befolkningens nej til EU-forfatningen.
Desuden scorer den maniske præsident højt på et andet væsentligt parameter i vore dages internationale politik: evnen til konstant at sætte dagsordenen med nye ambitiøse initiativer.

Vismandsgruppe
I denne uge er han foreløbig – det er jo endnu ikke søndag – kommet med to nye ideer:
Først på ugen fik han den tyske kansler Angela Merkels tilslutning til sin ide om at nedsætte en gruppe på 10-12 vismænd til at diskutere »EU i 2020-2030«.
Altså længe efter at den aktuelle omdiskuterede EU-reformtraktat engang er gået igennem.

Det egentlige formål med denne langsigtede tanke er – som Ugebrevet Mandag Morgen konstaterede i en analyse i denne uge – at samle konsensus om at holde Tyrkiet ude af EU’s institutioner og i stedet associere Tyrkiet til Unionen i en tæt naboskabspolitik, en kæphest, som Sarkozy bestemt ikke har opbakning til p.t.
Som modydelse for at vismandsgruppen bliver nedsat, har den franske præsident lovet ikke at blokere EU-forhandlingerne med Tyrkiet, som han ellers lagde ud med lige efter sit nyvalg.
»Men han mener fortsat det samme. Tyrkiet hører ikke hjemme i Europa, hvilket ikke skal forstås fjendtligt men faktuelt,« som en anonym fransk EU-diplomat udtrykker det til Information.
Og tirsdag holdt præsidenten så en stort anlagt og overraskende tale, hvor han anerkendte behovet for at reformere den europæiske landbrugsstøtte, den helligste ko i fransk EU-politik.

Liberale klapsalver
Landbrugspolitikken lægger fortsat beslag på 44 pct. af EU’s fælles budget. Og det er stort set udelukkende på grund af fransk modstand, at medlemslandene ikke kan blive enige om en revision af systemet, selvom de tunge støtteordninger i slutningen af 2008 skal gennemgå et såkaldt ’realitets-tjek’. Den nye og overraskende franske velvilje, som i går mødte klapsalver flere steder i EU – eksempelvis på forsiden af det liberale Financial Times – blev da heller ikke serveret helt så direkte for det udvalgte publikum af franske bønder, der hørte talen ved en kongres for kvægavlere i byen Rennes, den regionale hovedstad i den rurale Bretagne-region.

Vi er alle bønder
»Jeg kommer nok fra en storby, men det betyder ikke, at jeg ikke begriber landmændenes univers. Jeres værdier er de værdier, som det franske samfund grundlæggende næres af ... og jeg deler dem i allerhøjeste grad,« lød det fra Sarkozy, der dermed direkte anerkendte den status, som leverandør af fransk identitet, der til stadighed gør franske bønder til nationale kulturbærere på en helt anden måde, end tilfældet er i de fleste andre EU-lande.

Sarkozys budskab om den nødvendige reform blev også afleveret og kædet sammen med det franske EU-formandskab i anden halvdel af 2008:
»Her vil jeg tilbyde et nyt reformsæt for denne strategiske sektor. Jeg ønsker en helt ny, fælles europæisk landbrugspolitik. Som den ser ud i dag, møder den ikke udfordringerne efter 2013,« sagde præsidenten, der forsøgte at imødegå en storm af kritik med forsikringer om, at han ønskede at kompensere bønderne for indtægtsnedgang fra eventuel mistet EU-støtte ved politisk at arbejde for højere markedspriser på landbrugsprodukter.

Vi stiger og stiger
Men turbo-præsidenten har mange andre, store planer for det kommende franske EU-formandskab.
I en stort anlagt tale til alle de franske ambassadører for to uger siden gennemgik Sarkozy sine mål og ambitioner for flere af fremtidens europæiske kerneområder – fra energipolitik, indvandring, Europas forhold til den muslimske verden, EU’s monetære regime (som han ideligt kritiserer til Den Europæiske Centralbanks franske direktørs enorme irritation) over til frihandelspolitikken, hvor han advokerer for langt mere europæisk regulering.

Og i forbindelse hermed udkom så i sidste uge en spritny globaliserings-rapport, udarbejdet på rekordtid af en kommission med den tidligere socialistiske udenrigsminister Hubert Vedrine ved rorpinden og specielt bestilt af Sarkozy. Rapporten kommer med mange detaljerede bud på en ny (positiv men interventionistisk) fransk politik.

Endelig kan man til listen over præsidentielle udenrigspolitiske initiativer lægge, at Sarkozy også har lagt sig betydeligt i selen for at genoplive det tætte fransk-tyske ≤EU-forhold. Fire møder med Merkel på fire måneders tid som præsident er det blevet til. Han har kritiseret Rusland for manglende overholdelse af menneskerettigheder i Tjetjenien og bekræftet sit – efter franske forhold – hjertelige forhold til den amerikanske præsident George Bush. Listen er lang, og den ser ud til at blive længere uge efter uge.
anra@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu