Læsetid: 3 min.

Stjålne penge skal tilbage til de fattige lande

Korrupte statsledere sætter årligt 40 mia. dollar ind på bankkonti i Schweiz og andre rige lande. Penge, der frarøves nogle af verdens fattigste befolkninger. Verdensbanken og FN intensiverer nu indsatsen mod de ødelæggende overførsler
Sani Abacha, Nigerias militærleder og de facto-præsident i perioden 1993-98, stjal mellem to og fem mia. dollar fra statskassen og anbragte dem på schweiziske bankkonti.

Sani Abacha, Nigerias militærleder og de facto-præsident i perioden 1993-98, stjal mellem to og fem mia. dollar fra statskassen og anbragte dem på schweiziske bankkonti.

25. september 2007

I 1993-98 havde Nigerias militærleder, Sani Abacha, frarøvet statskassen mellem to og fem mia. dollar svarende til op mod 3,7 procent af det olie- og befolkningsrige, men ekstremt fattige afrikanske lands samlede BNP i perioden. Som andre korrupte statsledere kunne Abacha uden større problemer placere pengene i sikkerhed på schweiziske bankkonti.

De penge vil Verdensbanken og FN nu have frigivet fra vestlige banker og sendt tilbage til de lande og befolkninger, der er ofre for den omfattende korruption.

"Der skal ikke længere være nogen fristeder for dem, der stjæler fra de fattige," lød det fra Verdensbankens præsident, Robert B. Zoellick, da han i sidste uge meddelte, at Verdensbankens nu støtter FN's anti-korruptionsprogram, UNCAC-konventionen. Et program, der skal gøre det juridisk muligt at spore, fastfryse og efterfølgende sende 'korrupte' penge tilbage til de lande, de er stjålet fra.

Og det er ikke små beløb, som i fremtiden skal forsøges tilbageført. U4 Anti-Corruption Resource Center vurderer, at 25 procent af det afrikanske kontinents samlede årlige BNP forsvinder ned i korrupte statslederes egne lommer. Heraf havner ifølge FN op mod 40 mia. dollar på konti i velstående og veludviklede landes banker.

"Det her er ikke bare et problem i udviklingslandene, for pengene ender uvilkårligt i de højt udviklede lande," siger vicepræsident og ansvarlig for fattigdomsbekæmpelse i Verdensbanken, Danny Leipziger, der mener, at verdenssamfundet alt for længe har fokuseret ensidigt på korruption som de fattiges problem.

Efter 'Olie for mad'-skandalen, hvor vestlige firmaer bestak Iraks diktator, Saddam Hussein, for at få lukrative kontrakter, er der imidlertid kommet fokus på, at korruption er mere end blot et tredjeverdensproblem. Det mener Mette Søs Lassesen, der arbejder med antikorruption og god regeringsførelse i konsulentfirmaet Rambøll Management.

"Det har haft en klar effekt, at den tidligere præsident for Verdensbanken, Paul Wolfovitz, gjorde bekæmpelse af korruption til bankens mærkesag. Angiveligt som følge af 'Olie for mad'-skandalen. Og nu har FN's anti-korruptions-kommission åbnet for, at det juridisk kan lade sig gøre at gribe ind over for de ulovlige pengeoverførsler," siger Mette Søs Lassesen, der dog peger på, at det rent tekniskt er meget kompliceret at følge de ulovlige pengestrømme. Hun mener derfor, at det er vigtigt at afstemme forventningerne til programmet:

"Var Verdensbanken kommet med denne udmelding for fem år siden, ville jeg have betegnet det som varm luft. I dag er der noget at bygge initiativet på. Men der er brug for nogle hurtige resultater, ellers mister de den skrøbelige troværdighed, der er til den slags indsatser."

FN efterlyser opbakning

Samme forklaring lyder fra Antonio Maria Costa, der leder FN's agentur for bekæmpelse af narkotika og kriminalitet, hvor antikorruption hører under:

"Når de stjålne penge sendes ud af landet, bliver de delt op og spredt ud i så mange forskellige finansielle cirkler, at det nærmest bliver umuligt at identificere pengene."

Antonio Maria Costa peger samtidig på, at programmets effektivitet lider under, at kun halvdelen af G8- og OECD-landene i dag har ratificeret FN's konvention for bekæmpelse af korruption, der blev udfærdiget tilbage i december 2005. Med Verdensbankens støtte er der dog kommet ekstra pres på de vestlige regeringer. Allerede dagen efter valgte verdens måske mest kendte gemmested for suspekte værdier, Schweiz, at ratificere FN-konventionen. Efterfølgende kunne chefjurist i det schweiziske udenrigsministerium, Paul Seger, oplyse, at "diktatorer, der ulovligt sætter penge ind på schweiziske bankkonti, i fremtiden skal tænke sig om en ekstra gang."

"Jeg vil vurdere, at Schweiz nu muligvis er det værste sted i verden for dem, der ønsker at gemme ulovlige beløb på skjulte konti," siger Paul Seger, der som dokumentation for sin påstand peger på, at Schweiz over de seneste par år har sendt 1,6 mia. dollar tilbage til fattige lande.

I Nigeria har de indtil videre kun fået 700 mio. tilbage af de to til fem mia. dollar, der blev stjålet af den tidligere præsident. Det har taget næsten 10 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu