ISTANBUL - Den nye tyrkiske regering er klar til sit første direkte opgør med den gamle elite, der har ledet landet siden 1923. Først besluttede vælgerne, at eliten skulle fratages regeringsmagten i 2002, så mistede den præsidentposten i sidste måned, og nu står den til at miste det kontroversielle forbud mod brug af hovedtørklæder på universiteterne.
I går bekræftede ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan for første gang, at en lempelse af tørklædeforbuddet vil være et af elementerne i den nye forfatning, han har lovet vælgerne. Forbuddet rammer kun religiøse kvinder, men ses alligevel som en af bastionerne i forsvaret for den sekulære stat.
"Retten til videregående uddannelse bør ikke være begrænset af, hvad en pige har på. Den slags problemer findes ikke i vestlige samfund, men der er et problem i Tyrkiet, og jeg mener, at politikeres fornemste opgave er at løse det problem," sagde ministerpræsidenten under et møde med udenlandske journalister, ifølge det britiske dagblad The Financial Times.
Det har været forbudt at bære tørklæde i offentlige institutioner i Tyrkiet siden militærkuppet i 1980, men forbuddet er først for alvor blevet håndhævet efter det såkaldt bløde militærkup, der i 1997 satte den daværende islamiske regering fra magten.
Forbuddet blev i sin tid indført, fordi generalerne, der skrev forfatningen, frygtede, at for mange religiøse mennesker i den offentlige administration ville føre til, at statens sekulære fundament blev nedbrudt. Den holdning findes i høj grad stadig i dag i militæret, i det socialdemokratiske CHP og i tilsvarende cirkler, der har en meget ortodoks forståelse af Kemal Atatürks principper.
Forkert debat
Volkan Aytar leder demokratiseringsprogrammet i tænketanken TESEV, og selv om han på den ene side anbefaler, at tørklædeforbuddet fjernes, så giver han de bekymrede kemalister ret så langt, at der er en fare for, at nogle vil føle sig pressede til at gå med tørklæde, hvis det pludselig bliver almindeligt i det offentlige rum. Men det skal ikke være et argument for at bevare forbuddet, mener han. I stedet skal Tyrkiet have en helt anderledes åbenhjertig debat om emnet, end den man har i dag, hvor diskussionen bliver til et spørgsmål om statens overlevelse frem for et spørgsmål om samfundets indretning.
"Debatten om tørklæderne er i virkeligheden en sociologisk debat og ikke en politisk," siger Volkan Aytar.
"Det burde være en menneskeret at gå klædt, som man vil, men fordi vi har en hardcore sekularisme som i Frankrig, tillades det ikke, at samfundet debatterer emnet frit. Hvis ikke vi havde sådan en radikal sekularisme, kunne vi have haft en mere åben debat, hvor oprigtig frygt og meninger kunne være blevet luftet. Men nu taber vi muligheden for den debat, fordi vi taler om det som en trussel mod vores styre."
Selv om tørklædeforbuddet først for alvor er blevet håndhævet de seneste 10 år, er der i praksis mange private universiteter, der har accepteret, at kvindelige studerende dækkede håret med fikse tørklæde-arrangementer og store hatte og huer, når bare det ikke lignede traditionel islamisk tilsløring alt for meget. Men på offentlige universiteter og på alle offentlige arbejdspladser er forbuddet blevet håndhævet uden pardon.
Det ligger ikke i det nye forslag, at tørklædeforbuddet skal ophæves andre steder end på universiteterne, men alligevel ventes det at møde modstand fra ultra-sekularisterne.
Ny forfatning ikke nok
Det tyrkiske militær står centralt i den kreds, det samme gør socialdemokraterne, Det Øverste Uddannelsesråd (YÖK) og foreningen af universitetsrektorer. De vil alle givetvis protestere mod de foreslåede forfatningsændringer, men ifølge Volkan Aytar er det - med undtagelse af socialdemokraterne - ikke med de grupper, regeringen skal debattere. Skal Tyrkiet have en fornuftig debat om hovedtørklæder, bliver regeringen nødt til at engagere civilsamfundet og tage bekymringerne dér alvorligt.
"I stedet for at tale med militæret og det gamle establishment bør regeringen tage bred en debat med dem i det civile samfund, der er bange, om, hvorfor de er så bange. De skal ikke bare gøre, som de vil, og kan i kraft af deres flertal i parlamentet, men de skal føre dialog med minoriteterne, der bliver bekymrede over tørklæderne," siger Volkan Aytar.
"Vi taler ikke åbent om det, men ser på spørgsmålet med kemalismens og statens briller. Vi skal i stedet tale om det i forhold til, hvad det betyder for folks liv. Det er sådan, regeringen bør åbne en debat, og så kan den skabe forandringer. En ny forfatning i sig selv er ikke nok."
Elif Kuru studerer statskundskab på Istanbuls private Bilgi Universitet, og hun er en af de tørklæde-kvinder, der får sig en uddannelse, fordi hun hver morgen skifter tørklædet ud med en hue eller en hat. Hun er glad for det nye forslag, men ser det som utilstrækkeligt, fordi det ikke giver mulighed for, at tørklædekvinderne kan få job i det offentlige, når de er færdige med at læse.
"Jeg er også imod forandringer af vores styreform, men det er ikke det, tørklædet handler om. Det er mit eget valg at gå med tørklæde, og det er en menneskerettighed. Sekularisme handler om, at alle skal kunne gøre, hvad de vil," siger hun.
Elif Kuru peger også på det paradoksale i, at der indtil 1997 ikke var noget i vejen for, at tyrkiske kvinder med tørklæde kunne få sig en universitetsuddannelse.
Selvfølgelig bør alle have ret til at gå klædt som de vil. Problemer er bare, at det er en ret som ikke findes i de muslimske lande og det er der ligesom ikke nogen der italesættes.
Hvis Tyrkiet gennemfører dette her vil det givetvis betyde, at mange der ikke har lyst til at gå med tørklæde bliver tvunget til det.
Men sjovt nok det del af debatten mangler man altid, også når vi diskuterer det herhjemme, hvad gør man for at hjælpe de der ikke har lyst til at have det på?
Men tilsyneladende har de ikke nogen interesse, blot en konstatering.
Endnu et eksempel på, at Tyrkiet er udsat for snigende islamisering.
Benny Madsen: "Selvfølgelig bør alle have ret til at gå klædt som de vil. Problemer er bare, at det er en ret som ikke findes i de muslimske lande og det er der ligesom ikke nogen der italesættes. "
Mener du så, at det er et argument for, at vi indfører lovgivning om påklædningsforhold i Danmark, eller for at vi netop ikke skal føre det?
Endnu et eksempel på, at Ove ser spøgelser overalt .
Ove, det her er et fantastisk eksempel på, at du (eller ham der har opfundet dig) er blevet fanget af den anti-muslimske retorik. Du accepterer alt, så længe det kan udlægges som en del af krigen mod islam - som du i øvrigt selv er med til at skyde igang.
Vi taler om, at en totalitær regel indført af et militærstyre bliver fjernet, så befolkningen får flere rettigheder. Og det er du imod???
Hvis du én gang til skriver, at du er modstander af totalitære styreformer, er du til grin. Du er ikke anti-autoritær - du er anti-islam. Så enkelt er det. Det må vist være bevist nu.
Hej Lasse. Jeg har det udmærket med at være i selskab med venstrefløjen og andre progressive kræfter i Tyrkiet, der protesterer imod den snigende islamisering af Tyrkiet og ophævelsen af det sekulære samfund. Hundredtusinder af demonstranter i Istabul og andre tyrkiske byer er tidligere i år gået på gaden for at protestere imod det regerende islamistiske parti. Hvis jeg havde boet i Tyrkiet, ville jeg have været iblandt dem.
Svar mig nu, Ove Abildgård: Går du ind for, at staten skal bestemme, hvordan du skal klæde dig?
Hvis du vil forbyde tørklæder, bliver det næste så en regel om fx skæglængde? Jeg har haft skæg som Bin Laden de sidste 40 år. Gør det mig til terroristsympatisør? Og hvor langt må mit skæg eventuelt være, før du vil forlange et statsligt indgreb?
Hvilket samfund synes du, er mest frit? Et, der påbyder og forbyder sine borgere bestemte klædningsstykker, eller et, der ikke gør?
Et ganske enkelt spørgsmål, som du må kunne svare klart på.
Per V
Hej Ove,
Jeg har det skam også ganske udmærket i selskab med folk, der forsvarer helt almindelige borgerrettigheder uanset deres religion eller hudfarve.
Til gengæld har jeg det skidt med det danske politiske klima for tiden, hvor vilkårlige overvågninger og aflytninger og andre begrænsninger i min frihed er blevet sneget ind af bagdøren. Det minder lidt for meget om Tyskland i 30erne, omend den benyttede trussel er anderledes nu.
Per Vadmand siger det fint. Tør man håbe på, at du vil svare på hans spørgsmål?
Mvh,
Lasse
Hej Per. Måske skulle du hellere spørge din egen partiformand, der lægger afstand til det islamiske tørklæde:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/04/23/07/3918-51/index.xml
tyrkiet bevæger sig i den rigtige retning - hen imod individuel frihed og en demokratisk samfundsstruktur som skal bane vejen for en fremtidige Eu deltagelse. Venner, det kan ikke passe at vi i år 2007, så langt fra middelalderens dikterings love, skal stå model til et system som forbyder folk i at bære et tørklæde eller anden hovedbeklædning. Det er fuldstændig grotesk, når sekulariserings begrebet, hos daglig dags politikere og statsledere bliver forstået og behandlet mere radikalt end dens forfædre under oplysningstiden..?? i år 1700??
tyrkiet udviser en fantastisk vestlige kvalitet, som er "personligfrihed" til at udfolde sig som man vil, sålænge man ikke er til skade for sine omgivelser og det samfund som huser en. Religionen er rigtig nok et subjektivt og privat trosforhold, men man kan jo ikke blive indendøre for evigt : ) eller er det, det som politikkerne prøver på med loven fra 1923?
god artikel...
Tarek.
Hej Tarek,
Religion er en privatsagt. Religionen skal væk fra det offentlige rum. Vi bør lære af Frankrig: Ingen religiøse symboler i skoler og andre offentlige bygninger.
PS. Hvorfor demonstrerer feminister og andre progressive kræfter i Tyrkiet for opretholdelse af det sekulære samfund? Er årsagen ikke, at de føler, t islamisterne er i færd med at undergrave det?
Jeg skal blot konstatere, at Abildgård igen undviger at give et konkret svar - sikkert fordi det ville få hele hjans tankespind til at falde sammen.
Men jeg gentager gerne spørgsmålet: "Hvilket samfund synes du, er mest frit? Et, der påbyder og forbyder sine borgere bestemte klædningsstykker, eller et, der ikke gør?"
Svaret blæser foreløbig i vinden. Jeg synes, svaret er indlysende, men det gør Abildgård tilsyneladende ikke.
Religion er noget, der foregår inde i hovederne på folk og ikke uden på. Så selv hvis nogle kvinder måtte føle sig presset til at gå med tørklæde ville det ikke automatisk gøre dem mere religiøse, ligeså lidt som det gør dem mindre religiøse at tage det af.
I Tyrkiet såvel som i Danmark afhænger muslimers religiøcitet altså ikke af, hvad de har på. Det er naturligvis en forbrydelse at tvinge nogen til at gå med noget de ikke vil, nøjagtig ligesom det er en forbrydelse at tvinge noget til at tage noget af, som de gerne vil have på.
Som Volkan Aytar siger i artiklen er det en menneskerettighed at gå med tørklæde, men samtidig siger han, at det er regerings pligt i samarbejde med civile organisationer at sørge for, at et samfund kan rumme både de går med tørklæde, og de der ikke gør.
Jeg føler mig overbevist om, at vi i også Danmark kunne gøre det meget lettere for muslimske piger selv at træffe deres valg, og at leve med de valg, de har truffet.
Hej Per og Martin. Jeg kan ikke se, at Frankrig er et mindre demokratisk samfund end Danmark, fordi religiøse symboler er forbudt i skoler og andre offentlige bygninger. Hvad folk derimod tager på (eller af) hjemme i deres private stuer, må være deres egen sag. Religion er en privatsag, som vi andre ikke skal belemres med. Religionsfrihed er også friheden for at blive fri for at blive belemret med religionen. Vi bør derfor følge det franske eksempel.
Så blev det slået fast. Ove Abildgård går ind for, at staten skal kunne bestemme, hvordan vi klæder os på offentligt. Hvad med de små, hvide huer, imamer går med? Hvad med sikhernes turban? Hvad med ortodokse jøders kalot? Og nu, vi er i gang: Hvad med hippiernes skæg og hår? Hvad med Moses Hansens kors på hjul?Hvorfor skal vi "belemres" med religiøse eller politiske holdninger i det offentlige rum? Den slags kan folk vel nøjes med at skilte med hjemme hos sig selv.
I nazityskland måtte jøderne også gerne tage stjernen af inden for hjemmets fire vægge.
Tak for den klare udmelding, Ove, nu ved vi, hvor vi har dig.
Hmmm Per. Jeg går for den franske model. (Det gør venstrefløjen i Frankrig også). Påstår du, at Frankrig er nazistisk eller hur?
PS. Det er dog utroligt, som du bliver mere og mere indremissionsk. Eller skal vi sige katolsk?
Jeg plejer at være uenig med Ove, og det er jeg sikkert også denne gang. Jeg fornemmer dog, at Ove undtagelses vis åbner en "begavelsens kattelem" på klem, idet han erklærer sig for tilhænger af en fransk model, som jo ikke er specielt diskriminerende over for islam. Den franske model er dermed i klar modsætning til det ensidige tøtklædeforbud, som DF har stillet forslag om.
Jeg behøver vel ikke nævne at jeg er modstander af et sådant forbud. Bl.a. fordi det vil ramme min 93 årige faster, som altid går med tørklæde når hun er ude, idet hun med alderen er blevet lidt tyndhåret.
Den franske model medfører, at alle relegiøse symboler skal dermed fjernes fra det offentlige rum, herunder turbaner, kalotter, præstekraver, Moses Hansens kors, transmissioner fra gudstjenester i statsligt TV, julepynt fra gågaderne (det ville egentlig være en befrielse) og påskeæg væk fra vinduerne hos Frellsen chocolade (jeg ville i hvert fvald have godt af det sidste)!
Er det virkelig dette forbudssamfund du ønsker, eller er det bare den sædvanlige "anti islam" kampagne i en ny "humanistisk" forklædning?
Jeg kan som liberalist kun erklære mig som indædt modstander af alle sådanne tåbelige forbud. Hvis vi meddeler den slags forbud er vi 100% sikre på at ingen har frit valg. Hvis vi undgår forbudene, er der trods alt en chance for at nogle har frit valg.
Hej Christian. Jeg tror ikke, at der er nævneværdige problemer med det franske tørklædeforbud, selv om islamisterne og katolikkerne naturligvis er ikke er enige i, at religion er en privatsag.
Her er lidt info:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/125042
Som nævnt er det mest positive ved den franske "model", at den ikke er ensidigt vendt mod den "muslimske del af befolkningen". Der er tale om generelle regler mod relegiøse symboler i det offentlige rum. Man kan derfor ikke tale om et franskt "tørklædeforbud". De borgerlige danske mediers konstante "messen" af denne frase, er måske et forsøg på at gøde jorden for et desideret tørlædeforbud i Danmark.
Der er ingen tvivl om at den franske lovgivning er mere spiselig for muslimer, fordi den ikke diskriminerer. Vi er dog utroligt blangt fra at kunne indføre noget tilsvarende i DK, idet vi moralsk set må nedlægge den formaliserede forbindelse mellem stat og kirke, inden vi lovgivningsmæssigt kan arbejde os imod et mere sekulært samfund i øvrigt.
I Danmark er der kun DF som har erklæret sig som tilhængere af et tørklædeforbud. Alle andre, bl.a. venstre og socialdemokratiet er imod. Diskussionen er derfor kun akademisk og ikke særligt relevant realpolitisk.
Det er lidt groteskt at vi næsten 40 år efter at staten ved frigivelse af pornografien holdt op med at blande sig i hvor meget tøj folk måtte tage af, nu i blandt andet Oves øjne, bør gå i gang med at blande sig i hvad man må tage på!
Ove, din evne til at pådutte folk stråmandsargumenter når nye højder. SELVFØLGELIG mener jeg ikke, at Frankrig er nazistisk, fordi landet har en enkelt tåbelig og diskriminerende lov.
Danmark har også skabsracistiske love som 24-årsreglen og starthjælpen, uden ar jeg derfor kalder Danmark nazistisk. - og spar mig venligst i den forbindelse for dine svadaer om, hvad "mit parti"s ledelse går ind for: Det ved jeg, og det rager mig! Ligesom inden for Islam kan man også i socialdemokratiet have andre fortolkninger end "imamen" .
Din begejstring for rabiate forbudstilhængeres angivelige fremmarch i andre EU-lande kan man som frit, demokratisk menneske kun ryste på hovedet af.
Hej Per.
Personligt ville jeg nødigt være medlem af et parti, der gik ind for skabsracistiske love. Men det er naturligvis dit eget problem.
Jeg er en meget skarp modstander af den nye ryge-lov, så det er ren fiktion, når du kalder mig for "rabiat forbudstilhænger". De findes snarere - jeg tør næsten ikke sige det - i dit eget parti, der nok har den mest hysteriske sundhedsordfører af samtlige partier.
Som bekendt synker den muslimske verden længere og længere ned i armod og kaos.
Tyrkiet har været en hæderlig undtagelse. Mon ikke det har noget at gøre med, at Tyrkiet har været et sekulært samfund, hvor man har adskilt religion og politik?
Hvor alvorligt det ser ud for den muslimske civilisation, kan man få dokumenteret i økonomen og globaliserings-eksperten Sven Burmesters seneste bog om verdens tre største civilisationer. Han betegner den muslimske civilisation som syg og fejlslagen:
http://www.berlingske.dk/article/20070616/kultur/106161103/
Afbalanceret, saglig og nuanceret litteratur er den britiske historieprofessor Bernard Lewis' "Hvad gik galt?". Den fås som paperback og kan anbefales. Tror alle uanset tilgang kan få noget ud af den.
Her er en artikel om Bernard Lewis og hans seneste bog:
http://www.berlingske.dk/article/20021119/boeger/111190906/
Kære Ove Abildgård.
Dine sidste svar på mine indlæg er af en karakter, der gør, at jeg fra nu af vil forsøge at undlade at bruge tid på at svare dig yderligere.
Med streg under "forsøge." Man er jo kun et menneske og kan som sådan blive provokeret.
Jeg lover dig dog et svar, hvis det en dag skulle lykkes dig at dokumentere den antisemitisme, du så ofte har påduttet mig.
Lad mig skære det ud i pap; bar fordi Frankrig gør det? er det ikke ens betydne med at vi skal følge dem og at det er det rigtige at gøre!!. Heldigvis lever vi i et demokratisk samfund, hvor individets tarv ikke blive overtrufmet på primitivt og absolutistisk vis af flertallets masser. Det hører Middelalderstaten til og ikke et velfungerende statsapparat som vi har idag.
Venner, vi skal støtte op om de frie idealler, som er ved at opstå i tyrkiet. På den måde er der flere kvinder som kan få en uddannelse, og via den vej blive ligestillet med manden i samfundet. Ingen skal frarøve en den frihed til at vælge. Det er fundamentet i vores demokrati og hvis vi skal gøre os forhåbninger om at tyrkiet skal kunne gå imod lysere tider, og måske ind i EU en dag, skal vi rose og bidrage til at styrke den proces, som er gået igang i tyrkiet.
Vi skal ikke i år 2007 diktere, hvad man må eller ikke må gå klædt med, sålænge det ikke er til trussel eller harm for nogen.
Lige til slut vil jeg lige påpege at Frankrigs eksempel ikke er et succes eksempel. Det har afskoret tusinder af muslimske kvinder fra arbejdssamfundet, og tilbage til den kedelige position i hjemmet, ligesom vores damer i 50´erne. Endvidere har det skabt en utrolig dårlig stemning mellem nyfranskmænd og frænskmænd, hvilket kun har skadet integrations processen yderligere.
Hjemmegående kvinder har vi nok af. Hvis vi skal se en forhåbning om at muslimske kvinder i Dk, skal integrere sig og tage aktivt del af samfundet, skal man ikke sætte dem i sådan et dilemma, hvor de skal vælge mellem religion og arbejde...!
Tarek.
Syddansk universitet.
Tyrkiet er snigende ved at blive islamiseret. Vi bør støtte de progressive kræfter i Tyrkiet i kampen mod islamiseringen, og for opretholdsen af det sekulære samfund.
Hvad angår Frankrig, og andre steder i Europa, hvor man har fulgt det franske eksempel, så er det rigtigt at gøre skoler og lignende til et religions-frit område. Derfor er det helt i orden at forbyde synlige religiøse symboler sådanne steder.
Religion er en privatsag. Religion skal derfor ud af det offentlige rum. Religionsfrihed betyder også, at man kan blive fri for religion, hvis man ønsker det.