Læsetid: 5 min.

Tyskland er sat i skammekrogen

EU's største land faldt igennem med et brag, da OECD's årlige rapport om uddannelse blev præsenteret i sidste uge. De tyske unge vælger i stor stil de videregående uddannelser fra, og den sociale arv afgør stort set ens videre færden i uddannelsessystemet
Unge på universitetet i Bonn fejrer, at de er blevet færdig med deres uddannelse. Men der er ikke meget at juble over i det tyske uddannelsessystem, for de tyske unge vælger i stor stil de videregående uddannelser fra, viser OECD-rapport

Unge på universitetet i Bonn fejrer, at de er blevet færdig med deres uddannelse. Men der er ikke meget at juble over i det tyske uddannelsessystem, for de tyske unge vælger i stor stil de videregående uddannelser fra, viser OECD-rapport

25. september 2007

BERLIN - Der er god plads til forbedringer i det tyske uddannelses- og skolesystem. Det sandede man igen, da OECD i sidste uge vendte tommelfingeren nedad for den 82 millioner store nation i sin årlige rapport om uddannelse i verdens 30 vigtigste industrinationer.

Rapporten, der blev fremlagt i Berlin, kritiserer Tysklands lave antal studenter og studerende og landets høje antal af ufaglærte og unge, der afbryder deres studium.

Mens OECD-landene i gennemsnit har øget antallet af studerende ved de højere læreanstalter med 41 procent siden 1995, har Tyskland kun øget antallet med fem procent.

Det betyder, at 20 procent af en årgang i Tyskland får en højere uddannelse, mens det i OECD-landene i gennemsnit er 36 procent af en årgang, der kan kalde sig akademikere.

Færre uddannelsespenge

Rapporten viser, at Tyskland uddanner for få ingeniører og for få lærere. Og det på trods af at ingeniørstudiet i Tyskland er mere efterspurgt end i mange af de andre lande. Årsagen er, at der er for få, der begynder på studiet, og for mange, der stopper igen.

Tyskland er blandt de meget få lande, hvor uddannelsesudgifterne er gået tilbage. De ligger nu på 5,2 procent af BNP og dermed under de 5,5 procent, som er gennemsnittet for OECD-landene.

Det er ikke første gang, at Tyskland klarer sig skidt på skole- og uddannelsesområdet i international sammenhæng.

PISA-rapporten fra 2002 om skoleelevers færdigheder i 26 lande var for Tysklands vedkommende bestemt ikke ferielæsning, og da OECD-rapporten forleden var blevet præsenteret, lød overskriften hos Reuters i Tyskland da også:

"Atter dårlige karakterer til det tyske uddannelsessystem."

Fejebakke

Tyskland er sammen med Østrig, Frankrig og Portugal et af de lande, hvor den sociale arv vejer tungest.

Angel Gurría, OECD's generalsekretær, kritiserede ved præsentationen af rapporten i Berlin det tyske skolesystem. Langt de fleste tyske delstater deler børnene efter 4. klasse. Når man er 10 år, bliver det i Tyskland dermed afgjort, om man skal i gymnasiet, i realskolen eller i hovedskolen.

Af de tre hovedgrene beskrives hovedskolen af sine kritikere som en restskole eller fejebakke for indlæringssvage, socialt handicappede, adfærdsvanskelige og voldelige unge. Her havner de børn, som ikke passer ind andre steder, og som senere i deres liv kun har ringe chance for at blive til noget.

Gurría påpegede, at det tyske skolesystem bærer en del af ansvaret for den manglende chancelighed for fattige børn og indvandrerbørn.

"Kun 16 procent af de studerende i Tyskland har en far, der er arbejder," sagde Gurría.

Bliv ved din læst

Rapporten konkluderer i øvrigt, at Irland og Spanien er de lande, hvor den socioøkonomiske baggrund har den ringeste betydning i forhold til at få adgang til en højere uddannelse.

Endvidere påpeger rapporten, at mens syv-otte-årige i OECD-landene i gennemsnit går i skole 793 timer om året, går de tyske børn i den aldersgruppe kun 627 timer i skole om året.

Rapporten konkluderer, at heldagsskoler, som i øvrigt er et tysk socialdemokratisk projekt, kunne være et vigtigt skridt på vejen til at sikre alle børn i Tyskland gode indlærings- og arbejdsbetingelser.

Andreas Schleicher, der er uddannelsesforsker hos OECD i Paris, sagde forleden til avisen Der Tagesspiegel:

"I Tyskland er adgangen til et studium socialt så uharmonisk som i næppe noget andet land - og det selv om studierne er offentligt finansierede. Det gælder ikke kun for universiteterne, men også for skolesystemet. Her lykkes det ikke at udvikle mange børns potentiale."

Nej til lang uddannelse

Om Tyskland investerer for lidt og forkert på uddannelsesområdet, kommenterede Schleicher på følgende vis:

"Tyskland investerer mindre end gennemsnittet i uddannelse. I gennemsnit er OECD-landenes udgifter pr. elev steget med 38 procent i de forgangne år, i Tyskland er de kun steget med fem procent. Hvad angår højere uddannelser, gør andre lande sig også mere umage. Ligeledes er spørgsmålet om fordeling af stor betydning. Tyskland investerer meget lidt i de første skoleår, selv om den individuelle støtte i de år betyder meget for at få udlignet eventuelle ulemper fra social herkomst."

Angel Gurría kaldte det både 'forbløffende' og 'foruroligende', at kun 21 procent af de 15-årige piger i Tyskland og kun 18 procent af de jævnaldrende drenge tager i betragtning at påbegynde et studium. I Korea er det 80 procent, der påtænker at studere, og i OECD-landene i gennemsnit vil 57 procent af de helt unge gerne studere.

I OECD-landene i gennemsnit begynder mere end 50 procent af en årgang på en længere eller middellang uddannelse, og i lande som Australien, Polen, Norge, Sverige, Finland og Island er det mere end 70 procent.

I Tyskland var det i 2000 sølle 26 procent, der påbegyndte en uddannelse. Dette tal steg til 36 procent i 2005. Dog er tallet stort set uændret i forhold til 2002 og er endog gået tilbage siden 2004.

Akademikere og ufaglærte

Et af rapportens tyngdepunkter i år har været, hvordan ekspansionen på uddannelsesområdet i OECD-landene påvirker arbejdsmarkedet. Betyder flere akademikere, at uddannelserne taber i værdi, og at dermed flere ufaglærte bliver arbejdsløse? Nej, siger OECD-rapporten. Tværtimod.

Når staten udbygger de højere uddannelser massivt, profiterer også ikke-akademikerne. For eksempel steg i Korea, Irland og Frankrig fra 1995 til 2004 antallet af akademikere stærkest. Samtidig faldt antallet af dårligt kvalificerede arbejdsløse i disse lande.

"I stater, hvor der står tilstrækkeligt med højtuddannede til rådighed, vokser økonomien også hurtigere, og dermed har også dårligere uddannede bedre chancer på arbejdsmarkedet," sagde Andreas Schleicher om dette punkt til Der Tagesspiegel.

Og det hænger udmærket sammen med, at rapporten konkluderer, at der i Tyskland er væsentlig højere risiko for at blive arbejdsløs, når man ingen uddannelse har end i OECD-landene i gennemsnit.

Knaldende ørefigen

Den tyske uddannelsesminister Annette Schavan (CDU) sagde ved rapportens fremlæggelse, at dette efterår skulle være et "uddannelses-efterår", og at forbundsstaten og delstaterne omgående måtte i gang med at udvikle strategier mod den truende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hubertus Heil, generalsekretær for regeringskoalitionspartiet SPD, kommenterede rapporten om muligt mere vagt ved at sige, at Tyskland må gøre mere for uddannelse.

Anderledes saft og kraft var der i oppositionens udtalelser. Venstrepartiets Oskar Lafontaine sagde, at rapporten gav Tyskland "et katastrofalt vidnesbyrd om en forfejlet uddannelsespolitik", mens Priska Hinz, uddannelsespolitisk ordfører for De Grønne, kaldte OECD-rapporten en "knaldende ørefigen til den store koalition og delstaternes uddannelsespolitik". Hendes partifælle Kai Gehring sagde, at der i Tyskland "hersker organiseret ansvarsløshed". Her skal det bemærkes, at De Grønne sad i regering med SPD i syv år indtil for to år siden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu