Nyhed
Læsetid: 5 min.

Udskældt Bashir-styre skifter igen spor

Sudans centralregering bliver ofte beskrevet som den store stygge ulv. Men situationen i Darfur og andre konfliktfyldte regioner kan ikke beskrives med et penselstrøg. I går gik præsident Bashir med til en fredskonference i Libyen
Der blev holdt skilte frem, da FN-s generalsekretær Ban Ki-Moon ankom til det nordlige Darfurs hovedstad, El Fasher. Den komplicerede konflikt kræver dialog på lokalt niveau for at nå en løsning, lyder rådet fra eksperter.

Der blev holdt skilte frem, da FN-s generalsekretær Ban Ki-Moon ankom til det nordlige Darfurs hovedstad, El Fasher. Den komplicerede konflikt kræver dialog på lokalt niveau for at nå en løsning, lyder rådet fra eksperter.

Zohra Bensemra

Udland
7. september 2007

BOSTON - Der er 'the bad guys'. Så er der 'the good guys'. Sådan beskriver et amerikansk udtryk en sort-hvid opfattelse af verden. Præsident George W. Bush er blevet kritiseret for at bruge dette forsimplede prædikat i propagandataler mod terrorismen.

Men i beskrivelsen af Darfur-konflikten har europæiske medier og politikere gjort sig skyldig i samme ensidige forenkelse af en kompleks problemstilling. På den ene side er Omar el-Bashirs styre i Khartoum blevet påklistret 'the bad guy'-betegnelsen, mens oprørsgrupperne i Darfur var 'the good guys'.

"Sådan kan det måske se ud på afstand. Men når man kommer tættere på, oplever man, at tingene er langt mere komplicerede," siger den danske diplomat Torben Brylle, der for nylig blev udnævnt til det Europæiske Råds særlige Sudan-udsending.

Der er med andre ord utallige spillere med vidt forgrenede magtinteresser i Sudans mange regionale konflikter, hvoraf Darfur blot er en enkelt, om end den mest synlige lige nu. Alle er villige til at føre en kynisk magtpolitik for at opnå resultater.

I går syntes den 'slemme' præsident Bashir og den 'gode' FN-generalsekretær Ban Ki-Moon at have fundet nøglerne til at åbne op for en lovende fredsproces i den konfliktplagede Darfur-region i det vestlige Sudan.

Tripoli-mødet

Efter et tre-dages besøg i Sudan - herunder i flygtningelejre - kunne den sydkoreanske verdensdiplomat notere en betydelig sejr, da FN og Sudan i et fælles dokument indkaldte til en fredskonference i Tripoli, Libyen 27. oktober.

Konferencen vil finde sted under FN's og den Afrikanske Unions auspicier. Hovedmæglerne bliver de to organisationers Darfur-udsendinge, Jan Eliasson og Salim Ahmed Salim.

Men det er uvist, hvorvidt alle oprørsgrupper i Darfur vil deltage. Under fredskonferencen i Abuja, Nigeria i 2006 udeblev eller udvandrede flere af grupperne. En aftale blev kun underskrevet af en fraktion i Sudanese Liberation Movement og er senere faldet på gulvet. Ikke desto mindre anser EU's Sudan-repræsentant Tripoli-initiativet for et positivt trin.

"At Sudans regering har accepteret deltagelse i konferencen skyldes et samspil af to ting. Dels presset, som er blevet lagt på Khartoum for at acceptere opstillingen af en fælles AU/FN-styrke i Darfur og dels de bestræbelser, EU har lagt for dagen for at skabe en forenet platform i oprørsbevægelsen," siger ambassadør Brylle.

Men forudsætningen for en varig fredsaftale - som vil muliggøre indsættelsen af en international styrke til afløsning af AU's 7.000 soldater i Darfur - er inddragelsen af et bredere udsnit af det civile samfund end blot oprørsgrupperne.

Dialog i Darfur

"Det er helt uundværligt at skabe rammer for en dialog på lokalt niveau mellem de forskellige stammer og oprørsgrupper. Der kommer ingen varig fred i Darfur, medmindre ubevæbnede repræsentanter for det civile samfund deltager som partnere i fredsprocessen," siger Mahmood Mamdani, professor i antropologi og politologi på Columbia University.

Mamdani er netop vendt tilbage fra en måneds studier i Darfur, hvor han fulgte AU's bestræbelser på at opstille en såkaldt Darfur/Darfur-dialog.

"Det startede i de to store byer El Fasher og Niyala. Nu har dialogen spredt sig til mindre provinsbyer i regionen," fortæller Mamdani.

"Disse almindelige mennesker høres. Når en oprørsgruppe vinder kontrol med et territorium, påtvinger den civilbefolkningen et improviseret og udemokratisk regime, som de ikke ønsker."

Darfur/Darfur-dialogen bliver også støttet af EU. Hverken Sudan-regeringen eller de diverse oprørsgrupper har indtaget en klar holdning til initiativet.

"De skyldes, at de ikke ved, hvilken side det civile samfund vil vælge," mener professor Mamdani.

Samme neutrale holdning indtages af de store NGO-grupper i Darfur, siger Mamdani.

"Det er interessant, at NGO'erne i lejrene er nervøse over, at de internt fordrevne organiserer sig og bygger broer til samfundet udenfor - herunder til væbnede oprørsgrupper. Det skal ses i tråd med, at lokale sudanesiske NGO-grupper oplever, at internationale NGO'er bliver mere dominerende i lejrene, fordi de har midlerne. Det er som om vestlige nødhjælpsorganisationer har svært ved at slippe taget."

Oprøreres synderegister

Under tre studierejser til Darfur i 2007 har Mamdani også bemærket NGO-gruppers stålsatte modvilje mod at starte en dialogproces som vejen til en fredsaftale.

"De har insisteret på en hurtig indsættelse af FN-styrker for at beskytte civilbefolkningen, selv om der hverken var en våbenhvile eller en varig fredsaftale at håndhæve. Først herefter burde man starte dialogen," påpeger Columbia-professoren.

Det massive pres og kompromitterende lys, som NGO-grupper, vestlige medier og vestlige politikere har rettet mod Khartoum-regeringens ofte forbryderiske politik mod de afrikanske stammer i Darfur har endvidere givet oprørsgrupper frit manøvrerum til at begå overgreb mod arabiske nomader og civile fra andre stammer.

Det er forhold, som vestlige diplomater er udmærket klar over. Men NGO'er som den indflydelsesrige International Crisis Group fokuserer stadig ensidigt på Bashir-styrets eneansvar for den humanitære katastrofe i Darfur.

"Jeg kan simpelthen ikke skrive under på idéen om, at centralregeringen består af 'bad guys' og sådan opfører diktatorerne sig bare i det nabolag, det må vi leve med," siger David Mozersky, ICG's projektleder for det Afrikanske Horn.

Del-og-hersk

"Det er oplagt, at Bashirs National Congress-parti kæmper for sin oplevelse ved at føre en succesrig del-og-hersk politik indadtil og udadtil med katastrofale omkostninger for Sudan og nabostaterne. Efter min mening er det regeringens kyniske politik, som er ansvarlig for den manglende løsning af Sudans mange voldelige regionale konflikter," siger Mozersky.

Det er ICG's holdning, tilføjer projektlederen, at "Bashirs parti og styre ingen politisk fremtid har i Darfur. Med sin politik har de totalt undergravet deres anseelse i Darfur. Det er derfor vi siger, at Darfur i fremtiden bør regeres af lokale partier og nationale oppositionspartier".

Meningerne er delte om, hvor meget vestlige magter skal blande sig i Sudans affærer.

"Som international aktør har EU et ansvar i forhold til folkeretten. Hertil kommer, at et ustabilt Sudan påvirker Eritrera og Tchad og det sydlige Sudan. En destabilisering af Sahel-bæltet kan få bredere internationale konsekvenser," fremfører Torben Brylle.

ICG's Mozersky:

"Det internationale samfund har ikke gjort nok for at gribe ind i Sudan. Det er fordi ingen nationale sikkerhedsinteresser står på spil. De eneste motiver for at handle er moralske og humanitære, hvilket har ført til tomme trusler og retorik."

Professor Mamdani:

"Den Afrikanske Union har klaret opgaven bedre end anerkendt. Hvis AMIS-styrken havde fået flere midler fra USA og EU, ville resultaterne have været endnu bedre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her