Læsetid: 4 min.

Udviklingsøkonom med glødende mission

Jeffrey Sachs fører en utrættelig kampagne for Afrikas fattige. Men hans idéer og projekter bliver mødt af stigende kritik og skepsis, selv hans personlige stil. I dag er han i København
11. september 2007

BOSTON - Er han de fattige og sultne afrikaneres længe ventede Messias eller en publicity-hungrende udviklingsideolog, som oversælger sit budskab?

Den internationale udviklingsguru Jeffrey Sachs kommer i dag til Danmark på invitation fra flere af FN's underorganisationer. Til formiddag skal han tale under en høring i Folketinget arrangeret af udenrigsudvalget. Emnet bliver opfyldelsen af FN's tusindårsmål i 2015 for en reduktion af fattigdom og sygdomshyppighed i primært Afrika.

Det er ambitiøse mål, som Sachs selv har været med til at sætte i kraft af sit arbejde som leder af FN's Millennium Project og hovedforfatter til en rapport leveret til FN's generalsekretær Kofi Annan i 2005, der indholdte en lang liste med konkrete anbefalinger til handling. Under FN's nye generalsekretær Ban Ki-moon har han bevaret sin stilling som særlig rådgiver i udviklingsbistand.

I de sidste to år har Sachs ført en utrættelig kampagne for at få sine visioner realiserede. I dagene før sit Danmarksbesøg har han f.eks. været på rundtur i Norge og Sverige. Intet synes at holde den 52-årige amerikanske økonom med det kvikke hoved og en vilje sat i stål tilbage.

Tvivlfri

Ikke overraskende har Sachs budskab og personlige stil vakt både beundring og stor irritation blandt kolleger og sågar i den amerikanske presse. Han er blevet beskrevet som en mand grebet af en mission, der synes at være urokkelig fri for den mindste betænkelighed om sine ideers gyldighed.

Økonomen Tyler Cowen, der var ph.d. student på Harvard University sammen med Sachs i 1980'erne, siger til Information:

"På mange måder mis-under jeg Sachs. Han arbejder for en bedre verden og utvivlsomt vil mange afri-kanere nyde godt af hans personlige indsats, men der er ingen tvivl om, at han oversælger sit budskab. Der findes kun én Jeffrey Sachs. Han kan ikke multipliceres."

Sachs hovedopponent hedder William Easterly og er leder af Development Research Institute på New York University.

"Sachs besidder en missionærs arrogance og overmod. Han tager sig selv alt for alvorligt. Jeg synes, at han burde være lidt ydmyg (hvilket vi alle bør) om, hvor meget vi ved, og hvor meget vi faktisk kan udrette stillet over for den globale fattigdoms kompleksitet," siger Easterly i en e-mail til Information fra Amsterdam, hvor han opholdt sig i går.

Tusindsårsmålene

Sachs hovedsynspunkt er, at de rige lande besidder midlerne (200 mia. dollar om året) samt ekspertisen og ideer til at eliminere fattigdom, livstruende sygdomme og sult indenfor en kort årrække i primært Afrika syd for Sahara og dele af Latinamerika. Men eftersom millioner af børn og voksne dør unødigt hvert år er der ikke tid til at vente på, at reformer af modtagerlandenes institutioner, regeringsform og infrastruktur viser resultater.

Man kan gribe ind her og nu med mange små tiltag - eksempelvis malariamyggenet, gødning til såsæd, afskaffelse af skolegebyr, installering af brønde, etc. Det vil ikke alene redde menneskeliv, men også sætte skub i folks foretagsomhed og løfte dem ud af fattigdom.

Sagt på en anden måde: Sachs advokerer for en stor teknologisk helhedsløsning på det patologiske underudviklingsproblem. Som en ærketypisk amerikansk iværksætter er han overbevist om, at alle problemer kan blive fikset. Det er bare et spørgsmål om vilje.

I et interview i magasinet Vanity Fair i juli (rocksangeren og filantropen Bonos særnummer) sagde Sachs f.eks:

"Millioner af mennesker dør hvert år af den idiotiske årsag, at de er for fattige til at overleve. Det er et situation, som vi kan ændre ... Den fundamentale sandhed er, at ingen på denne planet behøver at dø af fattigdom, hvis vi brugte mindre end én pct. af den rige verdens årlige indtægt (på Sachs' tusindsårsmål, red.). Det er en sandhed med stor slagkraft."

Bureaukratiet vinder

Men er det nu også sandheden? Sachs er en utålmodig mand, som ikke kan vente på, at de rige lande ryster op med de nødvendige bistandsmidler.

Sidste år startede han med støtte fra rigmanden George Soros og andre filantroper organisation Millennium Villages (i Columbia University's regi), hvor bistand fra vestlige virksomheder og donorer bruges til at igangsætte små tusindsårsprojekter i 79 landsbyer spredt ud over 10 afrikanske lande. Hensigten er, at de som pilotprojekter skal opfylde tusindårsmålene før tidsfristen i 2015.

"Det er et udmærket projekt," siger Tyler Cowen, økonomiprofessor ved George Mason University i Washington, D.C.

"Men jeg kan ikke se en sammenhængende udviklingsmodel her. Hvordan forstørres disse projekter op til storbys- og landsplan?"

Easterly indvender: "For mig er det et publicity-nummer at opfylde tusindsårsmålene i en landsby i Kenya med 5.000 indbyggere. Det giver ikke benyttelsværdig viden om, hvad der virker og ikke virker for bekæmpelsen af fattigdom i en større skala."

Mere generelt mener Easterly (forfatter til bogen The White Man's Burden), at tusindsårsprojektet begunstiger giverne mere end modtagerne.

"Den største bonus går til det omfattende udviklingsbureaukrati, rige landes politikere og berømtheder, som kan foregive at gøre noget ved tragiske problemer. De fattige får ikke hjælp, fordi ingen bliver holdt ansvarlig individuelt for opfyldelse af målene (kun med en vag kollektiv ordning)," siger han.

"Jeg frygter, at tusindsårsmålene ikke vil bringe et eneste glas rent vand til et enkelt barn."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu