Baggrund
Læsetid: 5 min.

Undertrykkelsen hævner sig

Den seneste uge har budt på voldsomme sammenstød mellem hæren og oprørere i Pakistans nordvestlige provins på grænsen til Afghanistan. Området er forhadt, fordi det er hjemsted for Taleban, men måske ville det være mindre problemfyldt, hvis dets pashtunske befolkning havde fået en bedre behandling
Pashtunerne er i dag generelt uglesete, fordi hovedparten af de talebanske oprørere i Afghanistan er pashtunere, og disse får støtte fra deres landsmænd i det pakistanske stammebælte.

Pashtunerne er i dag generelt uglesete, fordi hovedparten af de talebanske oprørere i Afghanistan er pashtunere, og disse får støtte fra deres landsmænd i det pakistanske stammebælte.

Tomas Munita

Udland
15. september 2007

PESHAWAR - Ved byen Attock i Pakistan krydser landevejen fra Islamabad til Peshawar Indus-floden. Ved broen over floden her mødes det rene og turkisblå Indus-vand fra Himalaya-bjergene med det brune og grumsede fra Kabul-floden. Sammen fortsætter vandmasserne sydpå mod Det indiske Ocean - den venstre side af Indus med det rene vand og på højre side det plumrede vand fra Afghanistan. Så langt øjet rækker, blandes det rene og det grumsede vand ikke.

Broen danner grænsen mellem de pakistanske provinser Punjab og North West Frontier Province (NWFP) - og når man har passeret den, er man optisk allerede i Af-ghanistan. På den vestlige side af broen ser man som i Kabul, at kvinderne er iført den lyseblå burka af nylon. Pludselig er man ikke længere i Pakistan, men dog heller ikke i Afghanistan. For fra Indus-floden er der stadig omkring 150 km til grænsen ved Torkham umiddelbart efter det berømte Khyber-pas.

Som vandet i Indus-floden har befolkningerne på begge sider af floden store problemer med at sameksistere. Har man krydset floden fra øst, er man hos pashtunerne, det vil sige de afghanere, der gemmer sig bag bogstavet A i navnet Pakistan. For dem har Punjab - P i Pakistan - altid været ensbetydende med politisk og militær magt og dermed undertrykkelse. Men pashtunerne har en lang tradition for modstand mod magthavere. Det britiske kolonistyre opgav til sidst at få fuldstændig kontrol med folk i stammeområdet, og Islamabads indflydelse her har siden været lige så begrænset. Pashtunerne i stammebæltet administreres stadig efter en lov fra 1901. Det har resulteret i økonomisk og social underudvikling. Islamabad har bevidst holdt pashtunerne langt fra tidssvarende undervisning og økonomisk udvikling.

Man behøver ikke at opsøge mange pashtunere i NWFP's hovedstad, Peshawar, for at få bekræftet, at disse ikke føler sig hjemme i Pakistan. Darya Khan Afridi er malik, det vil sige stamme-chef, i oplandet omkring byen Landhi Kotal i stammebæltet i Khyber-området. Over for Information definerer han sin identitet som "først afghaner, dernæst pashtun og endelig borger i Pakistan".

Støtter talebanerne

30-35 millioner pashtunere lever i Pakistan og den østlige og sydlige del af Afghanistan. Omkring halvdelen af dem findes i NWFP og her især i det såkaldte stammeområde langs grænsen. Pashtunerne er i dag generelt uglesete, fordi hovedparten af de talebanske oprørere i Afghanistan er pashtunere, og disse får støtte fra deres landsmænd i det pakistanske stammebælte i kampene mod de udenlandske vestlige styrker i nabolandet.

I virkeligheden er den pashtunske befolkning i Pakistan offer for årtiers politik dikteret i Islamabad og senest for Vestens 'krig mod terror'.

"Vi skal se tilbage for at forstå pashtunernes situation i dag," siger Fazul ur Rahim Marwat, der er professor i statskundskab ved universitet i Peshawar.

"CIA kaprede den afghanske modstand mod den sovjetiske besættelses i 1980'erne. Den blev gjort til en international islamistisk brigade. Amerikansk og saudiarabisk kapital finansierede oprettelsen af talrige madrassa'er, koranskoler i NWFP, hvor der blev indoktrineret jihadi-ideologi. Islamisering blev samtidig officiel pakistansk politik. Udbredelsen af den fundamentalistiske jihadi-kultur har fortsat siden, og de islamistiske talebanere i dag er et resultat af denne politik. Pashtunerne er nu i klemme mellem to bevæbnede grupper, på den ene side den pakistanske hær og på den anden de islamistiske militser," forklarer han.

Afrasiab Khattak er blandt lederne af det sekulære pashtunske parti Awami National Party . Det har for nylig fusioneret med det pashtunske parti i nabodelstaten Baluchistan, og sammen er de nu Pashtun National Democratic Alliance. Højt på deres program har disse partier et krav om en større regional autonomi og dermed mere begrænset indflydelse fra Islamabad.

"De to sekulære partier er blevet lagt sammen for at værne om den pashtunske nation, der er udsat for talrige trusler og konfronteret med mange problemer," oplyser han, der tidligere i mange år var politisk flygtning i Afghanistan og senere blev formand for den pakistanske menneskerettighedskommission.

Anti-amerikanske

Sekulære ANP havde del i regeringsmagten i delstaten NWFP indtil valget i 2002. På det tidspunkt var de amerikanske bombetogter over Afghanistan begyndt, og i solidaritet med stammefællerne i nabolandet, der var ofre for disse angreb, blev pashtunerne i NWFP stærkt anti-amerikanske. Denne stemning blev udnyttet af de islamistiske partier, der takket være manipulation ved valget overtog regeringsmagten i Peshawar. Præsident Musharraf havde på det tidspunkt behov for støtte fra de religiøse partier.

"Islamiseringen og talebaniseringen af grænse-provinsen er en helt bevidst pakistansk politik. Dens mål er at udviske den pashtunske nationale identitet og i stedet skabe en islamistisk identitet i NWFP. Den pakistanske hær har ekspansionistiske ambitioner i det strategisk vigtige Afghanistan, der giver adgang til Centralasien, og som er mødestedet mellem det 21. århundredes mest toneangivende regioner, Asien og Mellemøsten. Islamabad foruddiskonterer, at de vestlige tropper før eller senere forlader Afghanistan. Pakistan forbereder sig derpå, og ambitionen er at splitte Afghanistan og gøre de østlige og sydlige dele til et 'Talibanistan'. Det pakistanske establishment er i virkeligheden verdens farligste terrorist, og pashtunerne i stammebæltet er ofre for regimets politik," vurderer Afrasiab Khattak.

Advokaten Lateef Afridi taler sig hurtigt meget varm om pashtunsk nationalisme. Han tordner mod Musharraf-regimet, der har styrket islamisterne i NWFP med det resultat, at regionen er på randen af borgerkrig.

"Med støtte til islamisterne, der støttes af højst fem procent af befolkningen, er vi på vej til den totale arabisering. I denne march mod middelalderen er vi ved at miste de fremskridt, der er blevet gjort i de seneste 100 år, herunder demokratiske normer. I skolerne lærer eleverne f.eks., at Koranen giver svar på alle spørgsmål i fysik og kemi. Skolerne underviser ikke i pashtunernes sprog, pashto, og det er dermed på vej til at blive elimineret. Uden eget sprog er pashtunernes identitet dermed på længere sigt truet af Islamabad," siger advokaten.

Han anklager også Islamabad for, at pashtunernes region stadig ikke har sit eget navn, men fortsat slæber rundt på det britiske kolonistyres betegnelse North West Frontier Province. Ethvert andet navn, der afspejler en pashtunsk identitet, er blevet afvist af Islamabad. De ældste forslag fra 1930'erne er Pakhtunkhwa og Pashtunistan, og det seneste er Af-ghania. Indtil videre må pashtunerne dog leve med, at de bor i forkortelsen NWFP.

For Afrasiab Khattak er en del af løsningen på de pakistanske pashtuneres problemer, at den grænse til Afghanistan, som de alligevel ikke anerkender, officielt åbnes langt mere, og at visumtvangen ophæves.

"Det er trods alt vores brødre, der bor på den anden side af den kunstige skillelinje, der siden 1893 har delt stammer og familier," siger han.

Advokaten Lateef Afridi er langt mere rabiat. Han forlanger, at pashtunerne på begge sider af det kunstige skel genforenes.

"Vi er afghanere og stolte af at være det. Vietnam, Yemen og Tyskland er blevet genforenet. Hvorfor så ikke de adskilte afghanere? Vi har ret til at forlange, at vores pashtunske nation ikke er fordelt i to lande."

Pashtunerne deler dermed skæbne med f.eks. kurderne: Overset af historien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her