Læsetid: 4 min.

USA og Frankrig kører diplomatiskt tandemløb

De to lande er ved at finde fælles fodslag på områder, hvor de tidligere kørte hver deres løb. Det kom til udtryk, da præsident Sarkozy i går i en FN-tale opfordrede til nye sanktioner mod Iran
For Bush-regeringen er Frankrigs tilnærmelse en uventet gave. Det er tydeligt i går, at USA ser en diplomatisk gevinst i at lade Sarkozy og hans udenrigsminister Kouchner trække det diplomatiske læs i FN, hvor USA generelt er upopulær. De to franskmænds åbenmundede diplomati passer Bush fint.

For Bush-regeringen er Frankrigs tilnærmelse en uventet gave. Det er tydeligt i går, at USA ser en diplomatisk gevinst i at lade Sarkozy og hans udenrigsminister Kouchner trække det diplomatiske læs i FN, hvor USA generelt er upopulær. De to franskmænds åbenmundede diplomati passer Bush fint.

Robert F. Bukaty

Udland
26. september 2007

NEW YORK - For et år siden havde det været umuligt at forestille sig. Men i dag kører USA og Frankrig en næsten gnidningsfrit diplomatisk tandem i deres politik over for Iran og Irak og i mellemøstkrisen.

I går forventedes det, at præsident Nicholas Sarkozy i en tale til Generalforsamlingen ville opfordre organisationen til at øge presset på præstestyret i Iran med nye og strammere finansielle sanktioner og rejserestriktioner mod førende iranske ledere.

Tidligere har udenrigsminister Bernard Kouchner aflagt besøg i Bagdad og lovet fransk diplomatisk støtte til en 'detente' mellem Iraks sekteriske grupper. I sidste uge lovede Kouchner sin amerikanske modpart, at Frankrig vil lægge sin tidligere uenighed med USA om invasionen af Irak bag sig og tage sine relationer til Washington op til en ny og "frisk" vurdering.

Præsident Sarkozy agter endvidere at foreslå fuldt fransk medlemskab af NATO, omend det kan blive på betingelser, som muligvis ikke bliver accepteret af USA. Frankrig udøver også et særdeles aktivt diplomati på Balkan, hvor Kouchner i 1990'erne var FN's konsul i Kosovo.

Irans atomprogram

Det er imidlertid primært i stridsspørgsmålet om Irans atomprogram, at det amerikansk-franske samarbejde kan føre til konkrete resultater. Frankrig støtter nemlig fuldt ud USA's plan om at vedtage en ny og fjerde runde af sanktioner mod Iran i Sikkerhedsrådet. Men de to andre faste og vetobærende sikkerhedsrådsmedlemmer - Kina og Rusland - forventes at stejle og kræve udsættelse af nye sanktioner til slutningen af indeværende år.

Kineserne og russerne kan pege på, at det International Atomenergiagentur (IAEA) i august indgik en aftale med Iran, ifølge hvilken regeringen i Teheran forpligter sig til at indgive en fyldig rapport om sit atomprogram i løbet af de sidste 30 år. I den forbindelse har Iran lovet udvidet adgang til IAEA's inspektører.

De tre andre sikkerhedsrådsmedlemmer - USA, Frankrig og Storbritannien - stoler derimod ikke på Irans gode vilje og slår til lyd for at stramme sanktionerne straks. Fredag skal udenrigsministre fra de fem magter plus Tyskland forsøge at nå til enighed i New York.

For Bush-regeringen er Frankrigs tilnærmelse en uventet gave. Det var tydeligt i går, at USA ser en diplomatisk gevinst i at lade Sarkozy og Kouchner trække det diplomatiske læs i FN, hvor USA generelt er upopulær. De to franskmænds åbenmundede diplomati passer Bush fint.

Det var derfor ikke et tilfælde, at præsident Bush nedtonede sin retorik over for Iran i sin tale til Generalforsamlingen. For et år siden sagde han i en direkte appel til det iranske folk, at "jeres herskere er en hindring for skabelsen af et frit og økonomisk retfærdigt samfund. De nægter jer frihed og bruger nationens ressourcer til at finansiere terrorisme, sprede ekstremisme og bygge en atombombe."

EU-sanktioner

I det forløbne år har USA beskyldt Iran for at træne "ekstremistiske" shiamilitser i Irak og forsyne dem med våben og sprængstof til bomber, som dræber amerikanske soldater.

I sin tale i går nøjedes Bush med at slå Iran i hartkorn med Syrien, Belarus og Nordkorea som regimer, der "fornægter deres folk fundamentale menneskerettigheder."

Den nye tone i det amerikansk-franske forhold kom til udtryk i Sarkozys interview med The New York Times i søndags, hvori han sagde, at Frankrig vil foreslå EU-sanktioner mod Iran udenom FN, dersom man ikke kan finde fælles fodslag i Sikkerhedsrådet.

Men det er yderst tvivlsomt, hvorvidt Frankrig kan opnå samtykke fra alle sine EU-partnere om EU-sanktioner. Det forventes, at den tyske kansler Angela Merkel vil lægge afstand til det franske forslag. Selv fra dansk side er man ikke begejstret.

"Jeg værdsætter meget Frankrigs bestræbelser på at lægge pres på Iran," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i går. "Ellers bliver det vanskeligt at opnå resultater (og afvikle det iranske atomprogram, red.)."

Men statsministeren tilføjede samtidig, at "vores udgangspunkt er stadig at følge FN-sporet. Det mest effektfulde er, når det internationale samfund står bag (sanktioner, red.)."

Ahmedinejad kæmper

Set i det lys står den iranske præsident Mahmoud Ahmedinejad over for en vanskelig diplomatisk udfordring her i New York. Hans primære mål er at afværge yderligere sanktioner, som kan undergrave den i forvejen skrantende økonomiske situation i Iran.

Under et kontroversielt besøg på Columbia University forsvarede han ihærdigt Irans ret til at berige uran i fredeligt øjemed og beskrev USA's og Vestens holdning som hykleriskt. Med henvisning til, at Irans atomprogram udelukkende har til sigte at udvikle atomkraft, sagde Ahmedinejad:

"Nogle stormagter har skabt et monopol på (atomenergi, red.) og ønsker at hindre andre lande adgang til denne viden. De ønsker ikke at se fremskridt i andre lande ... De fremlægger alle mulige søforklaringer, beskylder os for dit og dat, pålægger os sanktioner ... Det skyldes disse magters distance fra menneskelige værdier, fra de hellige profeters lære. Desværre tjener de ikke menneskehedens sag."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her