Baggrund
Læsetid: 3 min.

'USA undervurderer Hizb ut-Tahrir'

Radikale islamiske bevægelser i Centralasien udgør en langt større trussel mod Vesten, end vi almindeligt går og tror, mener amerikansk professor. Truslen bliver større, fordi USA ukritisk støtter regimerne i regionen
Udland
24. september 2007

Den amerikanske definition af hvilke islamiske grupper, der er farlige, er forkert, for den tager ikke højde for de grupper som Hizb ut-Tahrir, der undlader at bruge vold, men som har stor betydning for en langsigtet radikalisering, mener en amerikansk professor.

"USA definerer islamiske trusler på en måde, der ikke tager højde for en forståelse for den fare, grupper som Hizb ut-Tahrir repræsenterer. Det skyldes primært en mangelfuld definition, der først fokuserer på evnen til at skabe lokal revolution og dernæst på sandsynligheden for, at en gruppe vil begå vold," skriver Matthew Crosston, der forsker i demokrati og sikkerhedsspørgsmål i det tidligere Sovjetunionen ved Clemson University, i en artikel i The Middle East Review of International Affairs.

"Mens Hizb ut-Tahrir i øjeblikket ikke kan forbindes direkte til terrorhandlinger, så må gruppens økonomiske, strukturelle og filosofiske støtte ikke undervurderes som ubetydelig. Hizb ut-Tahrirs bekendelse til ikke-vold imødegås med sikkerhed af den stiltiende støtte, den giver til andres vold."

Hizb ut-Tahrir står stærkt i Centralasien i lande som Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan, der alle ligger omkring den berygtede Fergana-dal, hvor flere andre islamistiske grupper også holder til. En række små grupper er dukket op i området de senere år, men ingen af dem udgør for tiden en trussel mod regimerne i de tre lande, men ifølge Matthew Crosston skal heller ikke de undervurderes, da de deler Osama bin Ladens ønske om at fremprovokere et sammenstød mellem civilisationerne.

Siden 11. september 2001 har USA samarbejdet med en række regimer i Centralasien, der har tilladt det amerikanske militær adgang til baser mod til gengæld at få økonomisk støtte og politisk anerkendelse i form af møder mellem de lokale præsidenter og George W. Bush. Men mens det oprindeligt var den amerikanske tanke, at samarbejdet skulle føre til forbedringer i demokrati og levevilkår for de lokale befolkninger, er støtten i vidt omfang gået til regimerne og deres sikkerhed.

Grupperne i Fergana-dalen har lagt mærke til, hvordan regimerne og de lokale eliter nyder godt af det amerikanske samarbejde, men i stedet for kun at rette vreden mod de lokale magthavere, retter de den også mod kilden til al den hjælp.

Overser undertrykkelse

"En bekymrende virkelighed er den tilsyneladende velvillighed fra USA's side til at se bort fra og acceptere undertrykkelse i (...) Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Som en konsekvens er det amerikanske engagement kommet til ufrivilligt at hjælpe med at skabe øget islamisk radikalisering. Endnu vigtigere er det, at disse ra-dikaliserede grupper ikke bare fokuserer på deres lokale undertrykkere og en lokal revolution, de sigter også mod mål uden for Centralasien."

Officielt taler den amerikanske regering om, at den gerne vil fremme demokrati i Centralasien, og selv om det ikke umiddelbart sker, bliver det i befolkningerne opfattet som et forsøg på at sprede en stribe vestlige værdier som individualisme, kapitalisme, feminisme med meget mere, noget der alt sammen er uforeneligt med den islam Hizb ut-Tahrir og de andre radikale grupper søger at udbrede. I deres version er der ingen plads til individuelle udskejelser, for alt skal være sådan som Gud gennem Koranen har sagt, det skal være.

"... USA fremstår ikke bare som i gang med at forårsage sin egen samfundsmæssige nedbrydning, men også i gang med at nedbryde andre samfund, det engagerer sig med, fordi USA er fast besluttet på, at dets vision om sekulær-religiøs balance er overordnet og må kopieres. Det sås tydeligst i Fergana-dalen efter den 11. september, da alle tre stater øgede deres undertrykkelse af islam, mens de hjalp USA i dets globale krig mod terror, og samtidig fik USA's godkendelse til fantom-udvikling efter demokratiske principper."

Den oplevede sandhed

Matthew Crosston forklarer, at det sådan set er ligegyldigt, hvor stærk forbindelsen er mellem den amerikanske støtte til de centralasiatiske regimer og de samme regimers undertrykkelse. Det betyder heller ikke noget, at Hizb ut-Tahrir overdriver sine beskrivelser af hvordan et demokrati fungerer, for uanset hvad er det ikke svært for grupper som Hizb ut-Tahrir overfor befolkningerne at knytte forbindelserne og pege på enkeltstående problemer med moralsk forfald, afstumpethed og korruption i vestlige demokratier.

Ifølge Matthew Crosston bliver Hizb ut-Tahrir næppe den gruppe, der begynder direkte konfrontation med USA, men han advarer om, at det meget vel kan være Hizb ut-Tahrir, der skaber en atmosfære, der kan få andre til at gøre det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her er der som eksempel noget om hvordan Islam takler Miljøproblemet som er en meget relevant problemstilling.

http://www.hizb-ut-tahrir.dk/data/books/Miljoeproblemet.pdf

Sider