Læsetid: 6 min.

Vejen uden navn

Der er ophørsudsalg i de sidste rester af det multietniske Kosovo. De få serbere, der i dag lever blandt albanere, er ved at sælge deres huse
Flere og flere serbere forlader Kosovo og flytter til de serbiske enklaver i Kosovo eller til Beograd, hvor de ofte havner i flygtningelejre som her på billedet.

Flere og flere serbere forlader Kosovo og flytter til de serbiske enklaver i Kosovo eller til Beograd, hvor de ofte havner i flygtningelejre som her på billedet.

Marko Drobnjakovic

3. september 2007

Obilic, Kosovo - De har boet her i 40 år. Nu kender de ikke navnet på deres vej.

"Før hed den 1. maj. Nu ved vi ikke, hvilket navn albanerne har givet den," siger den 64-årige serber.

Der er kun to serbiske familier tilbage på vejen.

"I de sidste par år er over 20 rejst. En tredjedel har solgt til albanere. Andre er bare rejst," fortæller han. "Vi tager også afsted, lige så snart vi får et godt tilbud."

Vejen uden navn var tidligere et godt eksempel på, at serbere og albanere levede sammen side om side. Den udgør nu de sidste rester af det multietniske samfund, som Vesten og andre lande siger, de kæmper for i Kosovo.

Serberne i Kosovo rejser enten til Serbien eller klumper sig sammen i enklaver. Nogle rejser også til Kosovos nordlige del, der næsten udelukkende er serbisk område.

Vejen uden navn er næsten ikke til at finde. Den er så smal, at den ligner en indkørsel til et hus. Hvide skærver, der skal gøre det ud for et underlag, fører ned forbi de serbiske huse - eller tidligere serbiske huse. De er nemme at kende, fordi serberne har en åben forhave. Kosovo-albanerne bygger traditionelt en mur rundt om deres ejendom.

En række af de gule serbiske huse er nu overtaget af albanere. I en af haverne triumferer et albansk flag.

Mange af husene blev sat i stand af Kosovos regering, efter at de blev brændt ned under uroligheder i marts 2004. Dengang gik yderligtgående albanere til angreb på serbere over hele Kosovo og 19 blev dræbt.

De nyistandsatte huse har indbragt ejerne lidt mere, fortæller den 64-årige. Han må kigge langt efter de store penge for sit hus, der ikke blev sat i stand. Han er blevet tilbudt 80-90.000 kroner, men vil have 300.000.

Nabo til kraftværk

Husene er ikke så attraktive, fordi de ligger lige ved siden af Kosovos store kraftværk, der drives af brunkul og forurener voldsomt. Kraftværket ligger i Obilic - 10 minutters kørsel fra Kosovos hovedby Pristina. Et skilt på kraftværket siger Kosova-B med den albanske stavemåde for området.

Den serbiske familie bor så tæt på kraftværket, at man kan høre kølesystemet med tusinder af liter vand, der hvert sekund rammer jorden. Det lyder som et vandfald.

Den ene af de to sønner i familien arbejdede på kraftværket, men blev fyret i forbindelse med krigen i 1999. NATO's bomber sendte dengang de serbiske styrker ud af Kosovo, efter at serberne havde dræbt omkring 10.000 albanere og sendt hundredetusinder på flugt.

Sønnen får omkring 700 kroner om måneden fra den serbiske stat, fordi han arbejdede på kraftværket. Han betragtes stadig som ansat - der er bare ikke arbejde til ham. Det er en normal fremgangsmåde i Serbien, når offentligt ejede virksomheder indstiller driften.

Familien lever også af morens pension. Hun er lige fyldt 65, og har dermed ret til 300 kroner i pension fra Kosovo. På deres grund har de en lille køkkenhave.

Den 64-årige og hans ene søn tager imod på terrassen. En flaske slivovitj kommer på bordet.

"Før krigen kunne vi leve sammen med albanerne," siger den 64-årige, der ikke vil have sit navn frem.

Man hører ofte serbere i Kosovo sige, at de levede godt sammen med albanerne før krigen. Det synes at være en kollektiv fortrængning. De serbiske myndigheder og militære styrker stod i 1990'erne for et apartheid-agtigt samfund i Kosovo med systematisk undertrykkelse af den albanske befolkning.

Truende udtalelser

"Vi kan ikke blive ved med at leve her alene," siger den 64-årige om deres situation.

Kun én serbisk nabo er tilbage. De har ikke kontakt til nogen internationale hjælpeorganisationer. Kun en patrulje fra NATO-styrken kommer forbi en gang imellem.

"Jeg ville gerne flytte til en serbisk enklave i nærheden," siger han.

Der ligger en lille enklave i nærheden, hvor de blandt andet henter deres post.

Sønnen er ikke begejstret for at flytte til en enklave.

"Hvis Kosovo erklærer sig uafhængigt, vil vi rejse til Serbien."

En ny runde forhandlinger om Kosovos status er netop begyndt. Ingen regner med, at den serbiske og den kosovo-albanske delegation når frem til en aftale. Dermed er der sandsynligvis lagt op til, at Kosovos parlament erklærer området selvstændigt, og dermed river de sidste formelle bånd til Serbien over.

Det er et skridt, som mange serbere frygter. Det serbisk-kontrollerede nordlige Kosovo har truet med at svare igen ved også at erklære sig uafhængigt. Det kan føre til, at ekstremistiske albanere går til angreb på serbiske familier eller i værste fald udfører et stormløb på enklaverne.

"Albanere kommer med mange truende udtalelser i denne tid for eksempel om at tage våben op igen," siger den 64-årige.

Information besøgte også området for to år siden. En anden serbisk familie boede også i nærheden i et blandet område på Kosovo Polje eller Solsortesletten. Det var her, at en hær under serbisk ledelse kæmpede mod osmannerne i 1389. Under det berømte slag dræbte den serbiske fyrst Obilic den osmanniske sultan Murad, og siden gav fyrsten navn til byen Obilic.

Den serbiske familie på Kosovo Polje bor her ikke længere.

Den nye albanske ejer dukker op og fortæller, at han købte huset for et år siden. Han havde i forvejen naboejendommene og planlægger nu at rive det serbiske hus ned for at give plads til en virksomhed, han er i færd med at opbygge. Han fortæller, at han købte huset for 700.000 kroner. En god pris, der skyldes, at grunden ligger ud til en hovedvej.

Den albanske ejer siger, at den serbiske familie er flyttet til Beograd. Familien har åbenbart fået en god pris, for boligerne i Serbiens hovedstad er dyre. Andre familier er knap så heldige og flytter til fattige områder af Serbien, fordi huspriserne er lavere der.

Lever under frygt

På Kosovo Polje ligger en stribe blandede serbisk-albanske samfund. Der er ophørsudsalg over det. Et hus har et til salg-skilt på serbisk.

En 28-årig kvinde fortæller:

"Alle serbere, jeg kender her, lever under en eller anden form for frygt. De fleste har et ben i Kosovo og et i Serbien. Mange har allerede solgt deres ejendele eller har flyttet dem til Serbien."

De frygter, at Kosovo snart bliver selvstændigt. Eller også frygter de paradoksalt nok det modsatte.

"Det er næsten bedre, at Kosovo får fuld selvstændighed. Jeg er bange for, hvad albanerne kan finde på, hvis de ikke får deres vilje," siger den 28-årige, der heller ikke vil have sit navn frem.

I hendes landsby er fem familier rejst i den seneste tid.

"De ville have deres børn i skole i Serbien."

En serbisk politiker i Kosovo frygter, at skoleårets start vil vise at mange serbere har forladt landet.

"Jeg er bange for, at vi kommer til at se 20 procent færre serbiske skolebørn i Kosovo i år," siger Oliver Ivanovic, der er medlem af Kosovos parlament for et serbisk parti.

Den 28-årige kvinde arbejder på et pizzeria i den nærliggende store serbiske enklave Gracanica. Der føler serberne sig lidt mere sikre, men hun tror også, at mange derfra vil rejse.

"Jeg vil gerne blive i Kosovo, hvis det internationale samfund og kosovo-albanerne kunne komme med garantier."

Men i hendes landsby på Kosovo Polje er det eneste konversationsemne frygten, fortæller hun.

"Alle taler om, hvor hurtigt de er klar til at komme afsted."

Serberne ser ud til at tabe et nyt slag om Kosovo Polje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu