Note
Læsetid: 1 min.

Afstemning om frihandel til omtælling

Udland
18. oktober 2007

Costa Ricas modstandere af frihandelsaftalen CAFTA kræver omtælling efter afstemningen den 7. oktober, der viste 51.5 procent for og 48 procent imod. Tre dage før afstemningen viste meningsmålinger offentliggjort i avisen La Nacion 43 procent for og 55 procent imod.

"Når en afstemning går så meget imod tendensen i meningsmålingerne, bliver man mistænksom," siger Laura Carlsen, leder af tænketanken Americas Policy Program.

Costa Rica er de eneste, der har stemt om frihandelsaftalen med USA, der er implementeret i El Salvador, Honduras, Nicaragua, Guatemala og den Dominikanske Republik.

Vicki Grass, senioranalytiker ved the Washington Office on Latin America, siger: "Det er vigtigt at få en omtælling, når resultatet var så tæt. Mit gæt er, at Ja-siden vandt, men spørgsmålet er med hvilke midler?"

USA har varslet opsigelser af nuværende handelsaftaler med Costa Rica, hvis de afviste CAFTA, og i august blev et kontroversielt strategi-notat fra Costa Ricas vice-præsident Kevin Casas til præsident Oscar Arias lækket. Notatet anbefalede økonomisk afpresning for at få borgmestre til at føre Ja-kampagne samt fire former for skræmme-strategier over for befolkningen: 1. Frygt for at miste job, 2. Frygt for angreb på demokratiske institutioner, 3. Frygt for at udenlandske interesser var involveret i Nej-kampagnen, 4. Frygt for konsekvenserne af, at et nej ville vælte regeringen. nan

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her