26-årige Stine Krog-Pedersen blev færdiguddannet som civilingeniør i tirsdags og har allerede fast arbejde. Alligevel har den unge kvinde opbygget sig et imponerende rejse-cv.
Siden gymnasiet har hun sammen med "nogle gutter fra Esbjerg" sejlet fra Tahiti til New Zealand i tre måneder, backpacket på egen hånd i Cambodja, Laos og Thailand, har med venner taget turen fra Moskva, gennem Mongoliet til Bangkok, studeret et halvt år i Iran og rejst alene rundt i Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Pakistan, Indien og så videre og så videre.
Så forskellige er vi ikke
- Hvor kommer din rejselyst fra?
"Det startede nok, da jeg var 14 år, og mine forældre tog et halvt års orlov og drog ud i verden med min lillesøster og jeg. Vi startede med at sejle en båd hjem fra Napoli og tog derefter til Sydøstasien med rygsæk. Senere tog vi igen til Sydøstasien og et par år senere til Bolivia og Peru."
- Hvad er det, der bliver ved med at drive dig ud i verden?
"Mødet med andre mennesker fascinerer mig. Naturoplevelserne er også spændende, men det primære er menneskene."
- Hvad får du ud af at rejse?
"Det lærer mig en hel del om mig selv og andre mennesker. Da jeg studerede i Iran havde jeg en forventning om, at jeg skulle ud og opleve noget virkelig anderledes."
"Det var en stor øjenåbner, at folk bare lever deres dagligdag ligesom os og har de samme bekymringer, som vi har herhjemme. Så forskellig er hverdagen rundt omkring alligevel ikke. Hvis man har lyst til at bestille en pizza, så gør man det - om det så er i Danmark eller i Iran."
- Hvad er det særlige ved at rejse alene?
"Jeg kan lave præcis de ting, jeg har lyst til. Desuden tror jeg, at det er nemmere at blive inviteret indenfor hos folk."
"I Armenien blev jeg nærmest adopteret af en familie. Så er jeg med årerne blevet bedre til at rejse alene. Da jeg var på 'dannelsesturen' i Sydøstasien efter gymnasiet, opsøgte jeg hele tiden andre."
"Nu er jeg blevet bedre til aktivere mig selv - også så man ikke tager for meget tid fra de gæstfri mennesker, man engang i mellem bor hos."
- Hvad er den største udfordring ved at rejse alene?
"Man balancerer hele tiden på en knivsæg mellem at vise tillid og tiltro til fremmede og så sortere fra, når noget bliver lidt for mærkeligt. For eksempel i Pakistan var jeg afhængig af de her mænd, der eksempelvis skulle hjælpe mig hen til en bus. Her var det ofte en hårfin grænse mellem at være venlig, men samtidig holde dem nok på afstand, så de ikke tror der er 'mere' end venskabelighed at komme efter. Jeg havde på turen til Pakistan fundet den grimmeste, mest uformelige grønne kjole og bar hijab, så mit hår var dækket for at undgå for meget opmærksomhed."
Nu har Stine fået fast job, så de længere ture bliver der færre af. De næste par rejser er dog planlagt. I februar står den på ski i Iran, og i april rejser Stine atter en gang med organisationen Follow The Women på cykeltur til flere lande i Mellemøsten. Her mødes 250 kvinder fra hele verden og cykler rundt med et budskab om fred.
