Læsetid: 4 min.

Alene truslen om krig er dræbende

Den tyrkiske hær er rykket massivt indi Sydøsttyrkiet, og det har ødelagt den lokale økonomi. De militære operationer er omgærdet af så megen løgn og mytedannelse, at der kun er mistro mellem hær og folk
Udland
26. oktober 2007

YÜKSEKOVA - Det er på alle måde en katastrofe, der lurer i horisonten for borgerne i Yüksekova. Konkret begynder det kaotiske Irak godt 50 kilometer uden for byen oppe i bjergene, og i overført betydning truer Tyrkiet med en krig, der allerede har kostet indbyggerne dyrt i tabt indkomst og tillid til myndighederne.

Fra en militærhelikopterlandingsplads lige i udkanten af byen kommer med mellemrum larmende rotor-blade lavt ind over de omkring 150.000 kurdiske indbyggere på i retning mod bjergene. På gaderne er soldater og tunge militærkøretøjer et almindeligt syn, og civilklædte politifolk lurer alle vegne. Sikkerhedsstyrkerne siger, at de er her for at beskytte borgerne, men de er der helt sikkert også for at holde øje med dem.

"Hvis bare de ville bygge lige så mange skoler som politistationer, ville meget være bedre," siger Irfan Sari, der er formand for handelsstandsforeningen i Yüksekova.

Da Informations udsendte i tirsdags indlogerede sig sammen med tre kolleger, var det noget, der optog det lokale politi i en grad, så hotellet fire gange på 10 timer blev beordret til at indhente pas fra de udenlandske gæster. Fjerde og sidste gang skete det klokken 20 minutter i to om natten, og da samme journalistgruppe i går passerede en militær kontrolpost uden for byen, stod soldaterne klar med en lille gul papirlap med fire navne på.

"En belgier, en svensker, en amerikaner og en dansker," sagde soldaten venligt, idet han åbnede døren og bad om vores pas endnu en gang.

Strid om eksplosion

Det er på ingen måde kun udlændinge, der holdes under opsyn. Sikkerhedsstyrkerne er konstant på jagt efter folk, der handler eller taler til fordel for PKK, der både af Tyrkiet, EU og USA opfattes som en terrororganisation. Snart sagt hver eneste familie i Yüksekova har sendt sønner eller døtre 'op i bjergene', som det hedder, når man melder sig til organisationen. Derfor betragter militæret og politiet indbyggerne med stor mistro, og man kan roligt sige, at det er gengældt.

Hver gang, der kommer nyheder om sammenstød mellem den tyrkiske hær og PKK, cirkulerer to versioner af begivenheden blandt de kurdiske indbyggere. Tag nu for eksempel den minibuseksplosion, der i søndags dræbte én bryllupsgæst og sårede 18 andre. Officielt var det en landmine placeret af PKK, der ramte konvojen af minibusser små 50 kilometer uden for Yüksekova, og den version er der nogle lokale, der støtter.

"De brugte en minibus, der normalt bruges af landsbyværnet," fortæller enskolelærer fra landsbyen Daglica i nærheden.

Værnet er en organisation med flere hundredtusinde civile landsbyboere, der bevæbnes af den tyrkiske hær for at deltage i kampen mod PKK. Det gør selvsagt værnene til mål for organisationens angreb. Skolelæreren siger, at han har været på gerningsstedet, og han er ikke i tvivl om, at det var PKK, der stod bag. Men det er der ikke ret mange andre civile i området, der tror på.

"Jeg har talt med de sårede, og de siger, at det var en raket, der ramte dem," siger Yüksekovas borgmester, Mehmet Salih Yildiz, fra det pro-kurdiske parti DTP og indikerer dermed, at det var tyrkiske soldater, der beskød minibussen.

"De var vrede over, at nogen kunne holde bryllup samme dag, som 12 tyrkiske soldater var blevet dræbt lige i nærheden," siger en anden lokal og henviser til søndagens blodbad netop ved Daglica-landsbyen, der udover soldaterne også kostede 34 PKK-folk livet.

Staten mod borgerne

Der kommer næppe nogensinde klarhed over, hvad det var, der sprang i luften i søndags, og hvem der stod bag. Dertil er episoden for ubetydelig i det store billede, men sagen siger alt om den bundløse mistro, der er mellem borgere og myndigheder i et hjørne af Tyrkiet, hvor de to kun møder hinanden over våben, og hvor der hverken findes gennemsigtighed eller stabilitet.

I løbet af det sidste års tid er den militære tilstedeværelse vokset i takt med, at konflikten med PKK er blevet optrappet. Det meste af indsatsen foregår oppe i bjergene, hvor offentligheden ikke kan følge med, men hvor der til gengæld er god grobund for mytedannelser og løgnehistorier på begge sider.

I onsdags angreb tyrkiske kampfly og artilleri mål i Nordirak, som Tyrkiet siger tilhører PKK, og i går "neutraliserede" hæren, som det hedder i tyrkisk stats-sprog, 30 PKK-folk på grænsen til Irak.

Der er endnu ikke tale om den invasion, som Tyrkiet har truet med i over et år, men den nuværende krise er nok til, at økonomien nærmest er gået i stå i Yüksekova. På denne tid af året plejer landsbyboerne at komme ned fra bjergene for at købe forråd, inden vinteren gør det umuligt at rejse. Men nu kommer de ikke, fordi vejene mange steder er spærret, og de, der allerede er nede i byen, køber ikke mere end det allermest nødvendige. Mange butikker er allerede lukket, og flere vil følge efter, hvis ikke situationen forbedres. Tiden er ikke til store investeringer, hvis borgerne snart er nødt til at flygte fra en krig, siger Irfan Sari fra Handelstandsforeningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her