Nyhed
Læsetid: 3 min.

Armeniere tvivler på folkedrabsstrategi

Armenien har ikke brug for USA's kraftige pres på Tyrkiet, siger armenske iagttagere. Det gør mere skade en gavn. Tyrkiet truer med at lukke for USA's adgang til Irak gennem Østtyrkiet
Udland
11. oktober 2007

ISTANBUL - Alt tydede i aftes på, at forholdet mellem USA og Tyrkiet er på vej ud i sin alvorligste krise nogensinde. Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus forventedes i aftes at vedtage en resolution, der kalder det armenske folkedrab for et folkedrab og dermed afviser den officielle historieskrivning i Tyrkiet.

Emnet er uhyre følsomt i Tyrkiet, der anerkender, at mange blev dræbt, men ikke at det skete med den daværende regerings accept. I Armenien er der ingen tvivl om folkedrabet, og i princippet er der fuld opbakning til den amerikanske diasporas pres for en amerikansk anerkendelse. Men der er også stor bekymring over, hvad anerkendelsen kan komme til at betyde for de armeniere, der stadig bor i Armenien. Tidligere har en række andre parlamenter vedtaget erklæringer lig den amerikanske, og det har ikke ført til noget positivt i forhold til Tyrkiet.

"Jeg ved ikke, om strategien om forskellige parlamenters anerkendelse af folkedrabet er nogen frugtbar eller effektiv måde at tale med Tyrkiet på," siger Vahram Ter-Matevosyan, armenier og ph.d-kandidat ved Bergens Universitet.

Fornuft vs. følelser

Samme holdning har Tigran Mkrtchyan, seniorforsker ved Armenian International Policy Research Group i Armeniens hovedstad, Jerevan. Han understreger, at alle armeniere vil være glade for hver eneste officielle anerkendelse af, at der fandt folkedrab sted i de østtyrkiske provinser i 1915. Men han siger samtidig, at armenierne i Armenien ikke nødvendigvis er enige i det stærke pres, dele af den armenske diaspora lægger på parlamenter rundt om i verden.

"Ikke alle armeniere er nødvendigvis enige i den her sag. Armenierne her i Armenien er mere optagede af at have gode forbindelser til Tyrkiet. Derfor forsøger vi at basere vores politik mere på fornuft end på følelser. Det er i modsætning til visse diaspora-grupper, selv om jeg godt kan forstå, de gør, som de gør," sige han.

Forståelsen bunder i, at den meget aktive diaspora i USA overvejende er efterkommere af armeniere, der måtte flygte fra drab og forfølgelse i begyndelsen af forrige århundrede. Den baggrund har givet dem et mere uforsonligt syn på Tyrkiet end de armeniere, der blev i Armenien.

Mistillid til USA

Tyrkiet har på forhånd advaret om alvorlige konsekvenser af en amerikansk anerkendelse, dvs. konsekvenser, der får betydning for den amerikanske krig i Irak, siger professor Ihsan Dagi fra Ankaras Middle East Technical University. Den tyrkiske regering har ikke specificeret, hvad sanktionerne mod USA kunne bestå i. Men Ihsan Dagi mener, at det for det første drejer sig om en militær aktion mod terrorgruppen PKK i Nordirak - noget den amerikanske regering er stærkt imod. For det andet vil tyrkerne lægge forhindringer for den amerikanske adgang til Irak gennem Tyrkiet, hvor USA dels har en stor luftbase, dels adgang gennem luftrummet.

"En tredje sanktion er, at vi når nye højder for anti-amerikanismen blandt tyrkerne," siger Ihsan Dagi.

"Tyrkisk udenrigspolitik er blevet mere følsom over for den offentlige opinion. Det har at gøre med demokratiseringen af landet i forbindelse med EU-processen. Det vil være svært for regeringen at samarbejde med USA i fremtiden, når den offentlig mening er, som den er. Der stilles spørgsmål i befolkningen ved, om USA er en allieret eller ej, og det spørgsmål stilles på ministerniveau."

Professoren tilføjer, at han mener, det er en dårlig ide for Tyrkiet at rykke militært ind i Nordirak, da chancen for succes er begrænset, og mulighederne for politisk og økonomisk katastrofe meget nærværende, men han vurderer, at det er blevet svært for regeringen at modstå presset fra både den tyrkiske befolkning og militær.

Tigran Mkrtchyan fra Armenian International Policy Research Group i Jerevan er bekymret for, hvad den tyrkiske vrede kan komme til at betyde for Armenien.

"Selv om et land anerkender folkedrabet, bør det ikke gå ud over armenierne. Vi er ikke i tvivl om, at det var et folkedrab, som vi har ret til at mindes. Men det bør ikke forhindre, at vi genoptager forbindelserne mellem de to lande. Vi er nødt til at bygge forbindelser for fremtiden," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her