Læsetid: 5 min.

Bomber i baghaven

Klos op ad det tilbagelænede caféliv i Vicenzas bymidte træner USA's mest berygtede faldskærmstropper på lukkede baser. En lokal protestbevægelse kæmper for at få soldaterne ud af byen
Husmødre, studerende, arbejdere og pensionister fra den norditalienske by Vicenza har fundet sammen i protesten mod den den amerikanske tilstedeværelse i byen.

Husmødre, studerende, arbejdere og pensionister fra den norditalienske by Vicenza har fundet sammen i protesten mod den den amerikanske tilstedeværelse i byen.

Francesco Dalla Pozza

Udland
11. oktober 2007

VICENZA - Når børnene på legepladsen i kvarteret Longare skyder bolden for højt op, lander den på amerikansk territorium bag pigtråd og tykke mure: Zona Militare - her er ingen adgang for indbyggerne i den norditalienske by Vicenza, der er på UNESCOs liste over kultur-arv. Fra militærbasen Camp Ederle midt i byen bliver den 173. Luftbårne Brigade sendt afsted på missioner i Irak, Af-ghanistan, Libyen.

"Tempereret klima, fine museer og historiske seværdigheder. Du vil få en fantastisk oplevelse under dit ophold." Det er ikke lokkende toner fra Vicenzas turistguide men fra det amerikanske militærs officielle hjemmeside, der skal rekruttere soldater til Vicenza.

Men ikke alle sætter pris på den militære turisme. Et lokalt protestnetværk, No Dal Molin, varmer op til en international demonstration den 15. december mod USA's militærbaser i Europa, hvoraf Italien lægger jord til seks.

Dal Molin

I september kulminerede et års modstand mod USA's planer om at udvide med en endnu en base på Dal Molin, en civil flyveplads i Vicenza. 30.000 var samlet til en uges demonstrationer, teater, filmfremvisninger og happenings i byen.

Bag hegnet rundt om Dal Molin står 150 spinkle træer i stille protest mod USA's byggeplaner. Træernes skrøbelige grene anes knapt bag metalhegnet, men deres symbolske værdi er stærk for de husmødre, studerende, arbejdere og pensionister fra byen, der har plantet dem. Hvert enkelt træ har et lille hvidt navneskilt på.

"Det var en stor oplevelse for os at klippe hegnet og plante træerne. Her i Norditalien har vi ikke tradition for at gøre oprør," siger Enzo Ciscato fra No Dal Molin.

På landingsbanen lister en militærbil rundt langs hegnet uden for hørevidde af den permanente teltlejr, som No Dal Molin har sat op i hjørnet af flyvepladsen.

"Her er møder, film eller fællesspisning hver dag. Og Radio No Dal Molin kører på en lokal frekvens to timer hver aften," fortæller den lille midaldrende dame, der har vagten i dag sammen med to andre fra netværket.

Hemmelige møder

USA og Italien har forhandlet siden 2001, hvor daværende ministerpræsident, Silvio Berlusconi, på hemmelige møder godkendte planerne om en base ved Dal Molin. Under valgkampen sagde den nuværende ministerpræsident, Romano Prodi, at han ville stille al udbygning af udenlandske militærbaser i bero, indtil en undersøgelse havde klarlagt det reelle omfang. Men de hemmelige møder fortsatte, og Vicenzas overborgmester, Enrico Hülweck, og Vicenzas borgmester for trafik rejste frem og tilbage til Rom uden byrådets vidende.

Byrådsmedlem Emilio Franzina, der er uddannet historielærer, er nervøs for, at militærets tilstedeværelse vil ødelægge Vicenzas historiske arkitektur og kulturelle særpræg. Byen har knap 120.000 indbyggere og 2.500 amerikanske soldater, der snart vil blive til 5.000.

"Enhver med fornuften i behold kan se, at militær ikke hører hjemme her," siger Emilio Franzina og nikker mod udsigten over byen. Han har hele sin byrådsperiode været imod USA's baser og fik af samme årsag ikke noget at vide om møderne i Rom.

Rygter

På den stille vej, der går langs med flyvepladsen Dal Molin, ligger to store tankstationer. Bemærkelsesværdigt store på en vej, hvor der her midt på dagen stort set ingen biler kører forbi. Tankstationerne blev bygget sidste år, og kort tid efter bevilgede regeringen i Rom penge til at udbygge vejnettet, som Vicenza har bedt om de sidste tyve år. "Sammen med de mange møder i Rom, fik det rygterne om en ny base ved Dal Molin til at svirre," siger Enzo Ciscato.

I oktober sidste år offentliggjorde borgmester Hülweck USA's planer om at bygge ved Dal Molin. Ved førstkommende byrådsmøde stod Cinzia Bottene, en husmor fra Vicenza, foran rådhuset og hamrede på potter og pander i protest. Nu er hun en af frontfigurerne i No Dal Molin, og potterne og panderne er blevet netværkets modstandssymbol.

Romano Prodi bekræftede først i juni i år officielt, at han ville godkende USA's Dal Molin-planer - tre dage efter George Bush havde været på besøg i Italien.

Rygter om tombomber

I kvarteret Longare, over for små hvidkalkede villaer - bag pigtråd og den gule advarsel Zona Militare - ligger et bjerg, som gemmer på syv etagers ... hvad? Det ved ingen uvedkommende med sikkerhed. Hvid støj af elektricitet flimrer i luften omkring Site Pluto som bjerget kaldes. At amerikanerne har opbevaret atomvåben på Pluto og muligvis stadig gør det, er en offentlig hemmelighed, som aldrig er blevet hverken be- eller afkræftet fra USA's side.

Men den indflydelsesrige amerikanske tænketank, the Brookings Institution, vurderer, at Pluto har været og muligvis stadig er USA's største atom-våbenlager i Italien.

"Hvis det er rigtigt, så tror jeg ikke, der er noget sted i verden, hvor atomvåben bliver opbevaret så tæt på civil bebyggelse som her," siger naturfagslærer på det lokale gymnasium, Angelo Azzalini, der selv bor under en kilometer fra bjerget. Han har bogstavelig talt 'Bomber i baghaven', som Brookings Institution-rapporten om USA's atomvåbenlagre, hedder.

En gruppe veteraner, der har været udstationeret på Pluto, skriver på deres hjemmeside: "De, der har været på Site Pluto, har ikke frihed til at udtale sig om, hvad der foregår. Men andre, der ikke har været der, har nogle interessante, men uverificerbare bud."

Her henviser de blandt andet til opgørelser fra atomvåbenforskeren William Arkin, der skriver for aviser som Washington Post og International Herald Tribune, hvor han analyserer amerikansk militærpolitik. Ifølge hans forskning rummede Pluto under den Kolde Krig over 100 potentielle atomare sprænghoveder. Hvad der er blevet af dem, findes der ingen officielle redegørelser for.

De lokale, der boede i Longare i 1990'erne, kan berette om en hændelse, der førte til flere års lukning af Pluto. En dag i 1995 blev alle, der arbejdede i bjerget, evakueret og intet skete i en uge. Så blev der kørt cement ind, og helikoptere fløj senere elementer ud fra bjerget. Inden for de sidste fem år er Site Pluto blevet taget i brug igen, men hverken Italiens regering, Vicenzas byråd eller USA har nogensinde givet en forklaring på, hvad der skete i 1995.

Information har forgæves forsøgt at komme i kontakt med administrationen på militærbaserne i Vicenza.

Læs mere om emnet på htt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her