Læsetid: 5 min.

Danmark poster millioner i det korrupte Kaliningrad

Danmark investerer hundreder af millioner bistandskroner i en region, hvor væksten allerede er på 13-15 procent, og de voldsomme investeringer ifølge de fleste aktører bidrager en systematisk korruption, der koster menneskeliv. Alligevel gør den danske bistandsindsats ikke noget særligt for at modarbejde korruptionen
Udland
17. oktober 2007
Danmark investerer hundreder af millioner bistandskroner i en region, hvor væksten allerede er på 13-15 procent, og de voldsomme investeringer bidrager til en systematisk korruption

KALININGRAD - De fem pistolskud neden for hotelværelsets vindue lyder ikke som punkteringer eller fyrværkeri. De lyder som skud; skarpe, hurtige og virkelige. Den næsten tre meter høje glasdør til cafeen under hotelværelset pulveriseres derimod næsten uden lyd. Og morderen, der har nået at fjerne sig på de sekunder, det tager mig at nå hen til hotelvinduet og politimændene i parken overfor ud på fortovet, synes også at gøre det så lydløst, at det næsten kun kan være til fods.

Det viser sig senere, at det ikke er hvem som helst, der er blevet likvideret.

Drabet bekræfter enklavens sorte ry som lovløs, tungt forurenet røverrede og smuglercentral.

Selv om Europa-Parlamentet så sent som i 2002 advarede om, at udviklingen af organiseret kriminalitet var "alarmerende" i denne russiske enklave, der ligger klemt inde mellem Polen og Lithauen ved Østersøens kyst, selv om smuglergaragerne ved enklavens grænseovergange hver dag fylder bildæk og andre hulrum med cigaretpakker og anden lyssky last, selv om den korrupte politistyrke er en af de direkte årsager til, at EU på trods af Ruslands protester ser ud til at ville fastholde sine nye, strenge visarestriktioner for enklavens borgere, smager Kaliningrad i dag først og fremmest af business og økonomisk fremgang.

"Her er farver," siger 21-årige Olya for at forklare den største forskel til hendes barndoms lukkede Kaliningrad. "Dengang var alting gråt."

Og der er mange, der gerne vil tro på, at Kaliningrads nye farver er tegn på en ny, kapitalistisk og demokratisk fremtid. Danmarks statslige udviklingsorganisation, DANIDA, er en af dem.

Danmark har allerede investeret et par hundrede millioner i regionen, og sidste år begyndte et nyt program, der skal udvikle små og mellemstore virksomheder for ialt 110 millioner danske bistandskroner.

I modsætning til Nordisk Ministerråd, der satser på civilsamfund og blandt andet støtter handikappede børn og voldsramte kvinder, er DANIDA-programmet rettet direkte mod det private erhvervsliv.

Dets officielle hovedformål, at skabe øget vækst og beskæftigelse, er mildest talt specielt for en region med en årlig vækst på utrolige 13-15 procent, en officiel arbejdsløshedprocent på 0 og store problemer med at tiltrække arbejdskraft. Men chefrådgiver i Kaliningrad Peter Engberts fastholder, at programmet har et formål for Danmark: "En sund markedsøkonomi med gode sundheds- og uddannelsesinstitutioner i Kaliningrad er godt for alt fra verdensfreden til migrationsproblemer i Vesten," siger han.

Hvis økonomisk vækst er lig med sundhed, er Kaliningrad med sin tocifrede vækst vel nærmest på vitaminindsprøjtning. I enklaven, hvis særlige skatte- og toldfritagelsesregler tiltrækker alt fra bilfabrikanter til kyllingeimportører, er DANIDA blot én spiller. Der er både private danske investorer, der gerne vil snakke med pressen, som DFDS, og nogle, der ikke vil, som A.P.Møller-Mærsk og et dansk-norsk svineopdrætprojekt. Og der er en række andre politiske og statslige spillere i skarp konkurrence med virksomhederne om at pumpe flest penge ind i det økonomiske væksthus.

Bjørnen på gaden

Og korruptionen? En myte, mener den lokale marketingdirektør for Kaliningrads hurtigtvoksende lokalafdeling af svenske Swedbank. "Russisk korruption, det er overdrevet i vestlige medier," siger han.

"Du ser heller ikke bjørne gå frit omkring i gaderne, vel?"

Kaliningrads lokale forretningsmænd deler imidlertid ikke bankdirektørens begejstring. Ejeren af et mindre fragtfirma fortæller Information, at han møder korruptionen næsten hver uge, ikke mindst i Kaliningrads transportsektor. Og det er ikke hos de små fisk. "Der er faktisk meget lidt bestikkelse mellem os små forretningsfolk," siger han. "Men lige så snart man bevæger sig opad i noget, der har med systemet at gøre, eller mod store forretningsprojekter, så kommer korruptionen. Og den når helt op til toppen i Moskva."

Denne Moskva-top bekymrer ham for tiden, siger fragtdirektøren, der oplever et ubehageligt dejavu: "Det med, at der kun er ét parti for hele Rusland, og at ingenting nogensinde går andet end godt, det kan jeg ikke lide. At alle løfter armene og jubler over lederen, det minder for meget om de gamle dage," synes han.

"Putin har bragt os et stort skridt fremad, vi har fået en præsident, som udlandet respekterer, og der er kommet orden. Men jeg kan ikke lide, at der nu igen kun må være enighed."

Timur Gareev, der forsker i regional udvikling ved det lokale Immanuel Kant Universitet, vurderer også, at Kaliningrads mange investorer medfører øget korruption.

"Når der laves så mange aftaler mellem erhvervslivet og det offentlige som her, vil korruptionen vokse. Og når der er vækst i Rusland, dropper man i reglen papirarbejdet og laver parallelsystemer. Men vores katastrofale mangel på analytikere og analyserende medier gør, at vi observatører ikke har en chance for at følge med."

Selv Peter Engberts, som med DANIDA i ryggen er en af dem, der sluser mange penge ind i Kaliningrad, er enig: "Korruption er et stort problem på alle niveauer her. Man taler ikke om den, men den er en levende organisme, som en virus, der bliver ved med at sprede sig."

- Kan du forestille dig, at tilstedeværelsen af så mange af jer investorer er med til at fremavle den?

"Ja, mange spillere kan fremavle korruption. Kaliningrad er en kage, og der står rigtig mange folk klar med knive til at skære sig et stykke. For nylig forsvandt en litauisk forretningsmand, det kunne sagtens være et udslag af korruptionen - og mine lokale venner i forretningslivet fortæller, at de har grunde til at være bange hver eneste dag," fortæller Engberts. Alligevel er korruptionsbekæmpelse ikke nogen fokus for den danske bistandsindsats.

"Vi vil støtte nogle kurser i forretningsetik, så det indirekte kan gøre noget. Men korruptionsbekæmpelse er ikke en del af vores program, blandt andet fordi vi ikke investerer direkte i virksomheder," siger Peter Engberts.

En politikers død

Næste aften er det, at de fem skud falder på fortovet ved Hotel Moskva. Manden, der bliver ramt fire gange, før han slæber sig op til cafeens disk og falder døende om, mens politiet spærrer fortovet af, hedder Viktor Kondratov og er medlem af byrådet i Zelenogradsk, nord for Kaliningrad by.

Her er store mængder statslig jord i en nationalpark på vej til at blive udstykket til private investorer, og spekulationerne handler nu om, at Kondratov er kommet i vejen for en aftale.

Olya, der har boet i Kaliningrad hele sit liv, fatter ikke, at nogen kan finde på at blive politiker, og heller ikke journalist.

"De dør igen og igen her, vi ser det jo. Det er som at begå selvmord, hvis journalister skriver afslørende historier, eller folk får en form for indflydelse. Og nogle gange er det netop de gode, der dør."

Så skifter hun retning: "Men du skal ikke være bange. Det er kun den slags folk, de skyder; vi almindelige mennesker bliver ikke ramt af deres kampe."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her