BOSTON - Allerede inden startsskuddet på FN's og den Afrikanske Unions fredskonference i Libyen mellem Sudans centralregering og oprørsgrupper fra Darfur lød sidste weekend, lurede fiaskoen lige om hjørnet. De to historisk set mest indflydelsesrige oprørsgrupper afviste nemlig at deltage. I stedet mødte 20 repræsentanter for seks af de i alt 26 oprørsgrupper op i den libyske kystby Sirte og indledte straks et langstrakt skænderi om, hvad en fælles repræsentant skulle sige i sin indledningstale. Da repræsentanten gik på talerstolen, blæste han en lang march på sine instruktioner og holdt sin egen tale.
FN og den Afrikanske Union er dybt frustreret over den dybe opsplitning af Darfurs oprørsbevægelse, som indtil for to år siden bestod af to grupper, Sudan Liberation Army og Justice and Equality Movement. Efter alt at dømme betyder deres manglende deltagelse fallit for fredskonferencen i Sirte.
I en gestus på konferencens første dag erklærede den sudanesiske regeringsrepræsentant en ensidig våbenhvile i Darfur, men det er sket flere gange tidligere uden synlige resultater på slagmarken. I øvrigt fæster oprørsgrupperne ikke lid til regeringens oprigtighed.
Det er i denne højst usikre situation - uden en effektivt virkende våbenhvile og en ny fredsaftale - at Danmark planlægger at sende 120 soldater til Darfur som led i en fælles styrke mellem AU og FN. Hvad skal de egentlig udrette? Hvad bliver deres opgave?
"Det er et godt spørgsmål," siger Darfur-eksperten Alex De Waal, seniorforsker ved Harvard Universitys Global Equity Initiative. "Det bliver efter min vurdering en militær mission forbundet med meget høj risiko for FN-soldaterne. Kampene mellem centralregeringens styrker og Janjaweed-militsen på den ene side og de mange oprørsgrupper på den anden side er stort set døet ud. I stedet domineres sikkerhedsbilledet af forbryderbander og illegitime militser."
Forskansning
Ifølge en FN-resolution fra juli skal AU og FN indsætte en hybridstyrke - UNAMID - bestående af 20.000 soldater og 4.000 civile politibetjente med start i januar. Den eksisterende AU-styrke i Darfur på ca. 7.000 soldater skal integreres i den fælles styrke.
For De Waal er problemet imidlertid ikke så meget den manglende våbenhvile og fredsaftale som fraværet af et "strategisk koncept" for UNAMID's operationer i den vestsudanesiske region.
"Den eneste måde, hvorpå sikkerhedsopgaverne kan løses i Darfur, er ved at indgå operationelle aftaler med de væbnede partner. Men det er ikke sket. Resultatet bliver, at AU's og FN's styrker vil forskanse sig på baser med begrænset mulighed for at kontrollere territoriet. Hertil skal lægges, at hovedopgaven ikke bliver af militær karakter. Der er i virkeligheden behov for en væbnet politistyrke til at skabe ro og sikkerhed i Darfur," mener Alex De Waal.
I den henseende mener han, at en fredsaftale er mindre vigtig. "Succes i Sirte ville ikke have nogen effektfuld indflydelse på sikkerhedssituationen i Darfur, fordi det meste af usikkerheden har sin oprindelse i fraværet af lov og orden," siger han.
"Desværre ligner FN's iniativ et bluffnummer. Forventningerne om, at hybridstyrken vil beskytte civilbefolkningen i Darfur, er meget høje. I virkeligheden er det urealitisk. Styrken vil tilbringe det meste af tiden på baser."
Risikoen for de fredsbevarende soldater vil være meget høj. Man kan blot minde om en anonym oprørsgruppes angreb på en AU-lejr i sidste måned, hvor 10 afrikanske soldater mistede livet.
Obstruktion
Trods disse risici presser FN's sikkerhedsråd på for at få UNAMID-styrken opstillet hurtigst muligt. Mange ikke-afrikanske lande har tilbudt soldater, politi og materiel. Ud over Danmark gælder det Sverige, Norge og Holland. Men her to måneder før udsendelsen af de første soldater, har Sudan ikke godkendt en eneste ansøger på listen, med begrundelsen at man foretrækker soldater fra afrikanske lande og stadig venter på at modtage deres ansøgninger. Samtidig obstruerer centralregeringen ifølge FN-kilder den logistiske forberedelse af UNAMID's opstilling. Således ligger FN-skibe i Port Sudan og venter på myndighedernes tilladelse til at læsse materiel. Der er også problemer med at opnå tilladelse til placering af baser, hvor der kan bores efter vand. Men som en FN-kilde siger: "Vi kan ikke lægge for meget pres på Sudan i Sikkerhedsrådet. Så råber Kina og andre lande op, og det kan føre til en splittelse i rådet. Vi bliver nødt til at gå varsomt frem."
Ikke desto mindre er det på tale at vedtage sanktioner mod regeringen såvel som oprørsgrupperne, hvis obstruktionerne fortsætter.
Dengang i 00'erne
Seneste artikler
For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget
27. juli 2010Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'
24. juli 2010Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'
23. juli 2010Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig