Læsetid: 6 min.

'Egypten er ikke klar til demokrati'

Demokratiet har det svært i Egypten, hvor en avisredaktør i denne uge blev trukket i retten for at trykke en artikel om, at præsident Mubarak er syg. Regimets urimeligheder mødes ofte med apati og flugt til religionen, forklarer aktivister og eksperter - til gengæld kan lønspørgsmål få folk op af stolene
Da 24.000 arbejdere på den statsejede Mahalla Spinning and Weaving Co. for godt en uge siden aktionerede for højere løn, blev det betegnet som den mest dramatiske arbejdskonflikt i mere end 20 år i Egypten.

Da 24.000 arbejdere på den statsejede Mahalla Spinning and Weaving Co. for godt en uge siden aktionerede for højere løn, blev det betegnet som den mest dramatiske arbejdskonflikt i mere end 20 år i Egypten.

Asmaa Waguih

4. oktober 2007

CAIRO - En fodboldlandskamp mellem Egypten og Burundi trækker et stort publikum i Cairo. Plastikstolene foran byens cafeer står langt ude på gaden og er fulde af mennesker, som følger kampen på tv-apparater, der er stillet ud på fortovet til lejligheden, mens den kørende trafik kæmper for at komme forbi. Et par stykker får sig en lur i plastikstolen, mens flere andre bakker på vandpiben eller bestiller en kop stærk kaffe. Der småsnakkes. Man bladrer adspredt i avisen, mens kampen udspiller sig på skærmen, og der falder en atmosfære af harmonisk fællesskab over den ellers travle by.

"Jeg ville ønske, dagens politiske spørgsmål ville have samme folkelige interesse, men sådan er det desværre ikke," siger Wael Khalil, som jeg møder, mens fodbolddramaet udspiller sig. Vi har planlagt at tale om Egyptens sekulære demokratibevægelse, som han tilslutter sig, og det er ham meget magtpåliggende at forklare, at der faktisk er grøde i bevægelsen.

"Jeg ser en udbredt apati over for spørgsmålet om demokrati, og det er Egypten ikke ene om. Det samme billede går igen over hele den arabiske verden. Folk vil hellere se fodbold end at investere i deres egen demokratiske fremtid, men på positivsiden kan jeg også sige, at tingene er ved at ændre sig."

Sharia er udemokratisk

Egypten befinder sig i et vadested, hvor oppositionens forskellige udtryk er ved at finde sammen i næste runde af kampen for demokratiske friheder, mens styret slår ned på sine modstandere som aldrig før. Flere iagttagere forklarer den aktuelt spændte situation ved at den næsten 80-årige præsident, Hosni Mubarak, muligvis er ved at lade sin søn, Gamal, overtage posten og derfor finder behov for størst mulig indre ro i landet.

Iagttagere betragter det som et alvorligt angreb på den ellers udbredte pressefrihed, at chefredaktøren for dagbladet Al Dustour, Ibrahim Eissa, er blevet trukket i retten for at have skrevet, at det mulige magtskifte kan skyldes Hosni Mubaraks dårlige helbredstilstand. Eissa er for nylig blevet dømt et års fængsel med hårdt arbejde for at have kritiseret præsidenten i andre sammenhænge. Dommen appellerede han, og nu lægger den nye sag sig oven i, hvilket kan koste redaktøren en endnu hårdere dom.

"Hele det politiske miljø føler truslen fra en stat, der ligger i baghold mod journalister og ytringsfriheden," sagde han forleden i forbindelse med det første retsmøde.

Men det er ifølge Wael Khalil kun det umiddelbare og nære perspektiv, mens en række træk går igen i store dele af den arabiske verden.

"Vi lever med et regime, hvor magten er koncentreret hos en ganske lille klike," forklarer han, da vi har fundet en cafe, der serverer øl, lidt borte fra det indre Cairos hovedgader. "Denne klike bliver mindre og mindre, og den mister gradvist grebet om udviklingen. Landets infrastruktur er i sammenbrud, uddannelsessystemet hænger i laser, og hvor du end vender dig, er det hele ved at udarte til komplet kaos."

Wael Khalil er tilknyttet bevægelsen Kefaya, hvis navn betyder 'Nok'.

"Sagen er, at folket reagerer mod sin egen fattigdom og magtesløshed ved at omklamre religionen. Udviklingen her forstærker en generel tendens i hele den arabiske verden, fordi Egypten i mange sammenhænge er et forbillede," siger en anden skarp kritiker af styret, politologen Emad Gad. "Egypten er et traditionelt og dybt religiøst samfund, hvilket er grunden til de islamiske bevægelsers store popularitet her i landet. Men jeg stoler ikke på islamisternes krav om demokrati, for deres lov hedder sharia, og sharia er udemokratisk."

Hermed er de store linjer trukket op. Emad Gad mener, at den oppositionsbevægelse, han selv identificerer sig med, har en del at tilbyde islamisterne, men at meget strander, fordi religionen stiller sig i vejen for den fælles sag. Han påpeger, at stater som Pakistan, Bangladesh og navnlig Indonesien, der alle har muslimsk befolkningsflertal, i varierende grad har haft held til at åbne op for demokratiet. Men han tilføjer i samme åndedrag, at der ligger en afgørende forskel i, at disse lande nok er muslimske, men ikke arabiske.

"Den brede befolkning kan ikke læse Koranen på originalsproget. Den støtter sig til de religiøse lederes fortolkning af de hellige skrifter, og den er meget mere liberal end her hos os. Derfor ser det ud til, at det demokratiske projekt lykkes i Indonesien, mens det står en del værre til hos os," forklarer han.

"Egypten er ikke modent til demokrati, for ønsket om demokrati skal komme nede fra, fra hvad man kalder de brede masser, og det er ikke til stede her."

Religionen i sig selv er ikke årsagen, men den er blevet en flugt, fordi den arabiske verden i årtier har haft problemet Israel og Palæstinaspørgsmålet tæt inde på livet. Emad Gad ser dette som en meget reel trussel, men mener også at de arabiske ledere har brugt det som en fælles sag for at holde sig den demokratiske udvikling fra livet.

Kontakt til islamisterne

"Det spørgsmål har tiltrukket sig al opmærksomhed," siger Moheb Zaki, der er konstitueret chef for Ibn Khaldoun Centeret for Udviklingsstudier og i øvrigt deler Gads synspunkt.

"I denne atmosfære har myndighederne indført visse demokratiske friheder som vores vidtgående pressefrihed. Med undtagelse af omtale af præsidenten er den helt reel, og den bliver brugt, men den kommer mere til at fungere som et udstillingsvindue. Ord i sig selv har ingen magt; magten har mennesker, når de får lov til at samles!"

Han uddyber ikke, men hentyder til den manglende forsamlingsfrihed og friheden til at danne politiske partier, som er den aktuelle baggrund for de mange anholdelser af medlemmer af det oppositionelle Muslimske Broderskab. I perioder har dette også ramt den sekulære opposition.

Konkrete protester

Men lokale iagttagere siger enstemmigt, at konfrontationen spidser til, hvilket blandt andet ses ved den seneste tids arbejdsnedlæggelser i den egyptiske tekstilindustri. Da 24.000 arbejdere på den statsejede Mahalla Spinning and Weaving Co. for godt en uge siden aktionerede for højere løn, blev det betegnet som den mest dramatiske arbejdskonflikt i mere end 20 år.

"Deres aktion drejer sig om at bevare nogle goder fra nasserismens tid, som vil forsvinde, når virksomhederne privatiseres," lyder kommentaren fra Moheb Zaki. "Mange betragter det som nogle egoistiske krav, men på den anden side er arbejdernes krav om højere løn også et krav om at få deres demokratiske del af det økonomiske opsving, landet oplever lige nu."

Han tøver ikke med at kalde det udemokratisk, at en arbejder må forsørge sin familie for under 100 dollar om måneden, mens inflationen presser leveomkostningerne op, og andre grupper længere oppe i det sociale hierarki får pæne lønstigninger. Arbejdernes kamp kan således godt ses som en del af de folkelige protester, som bliver kraftigere og efterhånden tager mere konkret karakter. Et godt eksempel er den alvorlige mangel på rent drikkevand, der sommeren over har fået et stigende tal egyptere til at kræve bedre forhold. Fra officiel side hedder det, at sagen er sat bevidst i omløb af vestlig presse i samarbejde med oppositionen, mens Wael Khalil opfatter det som et meget håndfast udtryk for, at en ændring er på vej.

"Styret har altid brugt den type sager til at spille den islamiske opposition ud mod den sekulære, hvilket er en anden årsag til, at vi er så svage," siger han.

"I Kefaya har vi ikke meget til fælles med islamisterne i ideologisk forstand, men vi har kontakt til dem, fordi vi ser en fælles sag i en stribe helt konkrete sager, hvor vi kan samarbejde i retning mod mere demokratiske tilstande."

Ude på gaden møder blikket meterhøje bannere med Mubaraks portræt, som pryder husfacaderne mange steder i det indre Cairo. Langs motorvejene uden for byen ser præsidenten på de vejfarende fra reklametavler i landskabet. Overalt udtaler almindelige mennesker deres dybe respekt for præsidenten, og der er også en reel opfattelse af ham som en god leder, men under denne overflade er der en voksende opfattelse af, at der alligevel mangler noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu