Læsetid: 2 min.

Erdogan: Luk lejrene i Irak og udlever PKK-lederne

Den tyrkiske regeringschef opfordrer Irak til at lukke PKK-træningslejre i Nordirak. Militante kurdere siger, de vil bekæmpe tyrkiske angreb på deres tilholdssteder
Medlemmer af PKK i deres base nær den tyrkiske grænse i det nordlige Irak. Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, opfordrede i går den irakiske regering til at stoppe kurdiske oprørere, der opererer fra irakisk område.Udtalelserne skal ses på baggrund af, at det tyrkiske parlament midt på ugen gav den tyrkiske hær bemyndigelse til at gå over grænsen til Nordirak for at uskadeliggøre kurdiske oprørsgrupper.

Medlemmer af PKK i deres base nær den tyrkiske grænse i det nordlige Irak. Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, opfordrede i går den irakiske regering til at stoppe kurdiske oprørere, der opererer fra irakisk område.Udtalelserne skal ses på baggrund af, at det tyrkiske parlament midt på ugen gav den tyrkiske hær bemyndigelse til at gå over grænsen til Nordirak for at uskadeliggøre kurdiske oprørsgrupper.

Yahya Ahmed

Udland
20. oktober 2007

Luk de træningslejre ned, der bliver styret af kurdiske separatister i det nordlige Irak og overgiv guerillalederne til os.

Denne kontante opfordring til Iraks regering blev i går fremsat af Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, i den tilspidsede konflikt om et muligt tyrkisk angreb på Nordirak.

"En lukning af alle PKK-lejre og træningsfaciliteter gør os tilfredse. Og så skal de overdrage terroristlederne til os," sagde Erdogan til tyrkisk tv. Han bød den irakiske udenrigsminister Hoshiyar Zebaris opfordring til, at alle kurdiske oprørere burde forlade Nordirak, velkommen. Men Erdogan sagde samtidig, at det var en "lidt sen" udmelding.

Samtidig bebudede militante kurdiske grupper i det nordlige Irak at nedkæmpe ethvert tyrkisk militært angreb på deres tilholdssteder i området, hed det i en erklæring fra de uafhængige oprøreres leder, Massoud Barzani.

"Vi siger klart og tydeligt til alle parter - hvis I angriber regionen eller det kurdiske eksperiment, er vi parat til at forsvare vor demokratiske eksperiment, vort folk og vort land," sagde han i erklæringen.

Barzani mener ikke, at de irakiske kurdere er skyld i tyrkernes problemer med oprørerne fra Kurdistans Arbejderparti, PKK, der kæmper for et selvstændigt Kurdistan.

"Kurdistan er ikke ansvarlig for krigen mellem Tyrkiet og PKK. Vi har ikke støttet krigen eller volden," hedder det i erklæringen.

Ingen direkte kontakt

Regionalregeringen i det kurdiskdominerede Nordirak vil i direkte kontakt med Tyrkiets regering i Ankara for at forhindre eventuelle tyrkiske militærangreb.

Men den tyrkiske regering afviser blankt opfordringen fra de irakiske kurdere.

"Vi forhandler ikke med irakisk-kurdiske grupper. Vores samtalepartner er den irakiske regering i Bagdad, og vi diskuterer lige præcis det, vi har lyst til med dets repræsentanter," sagde regeringens talsmand, Cemil Cicek.

"Det nordlige Irak er også en del af Irak, og de irakiske kurdere kan sige det, de vil fortælle os, til deres egen regering i Bagdad. Jeg er sikker på, at regeringen i Bagdad så vil sige det videre," sagde Cicek.

Udtalelserne kommer, efter at det tyrkiske parlament midt på ugen gav den tyrkiske hær bemyndigelse til at gå over grænsen til Nordirak for at uskadeliggøre kurdiske oprørsgrupper. Ifølge forslaget kan militæret inden for det nærmeste år krydse grænsen for at knuse PKK-baser, efter at PKK har dræbt adskillige tyrkiske politibetjente og andre i nylige angreb i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkerne spiller med musklerne over for USA i Irak, efter at udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus i sidste uge vedtog en resolution, som fordømmer Det Osmanniske Riges massakrer på armeniere under Første Verdenskrig som folkedrab.

ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her