Læsetid: 2 min.

Facebook.com er ugens nyhed

Mor var i Polen, og sønnike var hos bedstemor, så far kunne bruge sine friaftener på at møde 100 gamle venner i et af internettets sociale netværk
Mor var i Polen, og sønnike var hos bedstemor, så far kunne bruge sine friaftener på at møde 100 gamle venner i et af internettets sociale netværk
12. oktober 2007

ISTANBUL - De forstår ikke at kede sig hos familien Uygun i Istanbul. I denne uge var mor Umut på tre dages forretningsrejse til Warszawa for sit medicinalfirma, og da far Barbaros skulle passe sit arbejde som vicedirektør i en bank, måtte sønnen Berker på 13 måneder være hos sin bedstemor. For Barbaros var ikke nok hjemme, og desuden er det vist ikke kun tiden, det kniber med. Evnerne til at håndtere sådan en lille størrelse er heller ikke helt på plads, og det indrømmer Barbaros Uygun gerne.

"Jeg kan ikke rigtig tage mig af ham," siger Barbaros, mens det er klart, at det bestemt ikke er lysten eller engagementet i sønnen, der mangler. Det er bare alt det praktiske med madlavning og bleskift og den slags, der ikke lige ligger til ham. Så mens hustruen var i Polen, besøgte Barbaros sin søn et par timer en gang imellem hos svigermor, og så havde han ellers aftenerne for sig selv i familiens hus lidt uden for Istanbuls europæiske centrum.

"Jeg er kommet på Facebook i mellemtiden," siger Barbaros med stor begejstring i stemmen.

"Det er det helt store hype i Tyrkiet for tiden. Facebook er et socialt netværk, hvor man både møder nye og gamle venner, man kan ligge billeder ud og diskutere, hvad man går og laver. Jeg har fundet 100 venner på to dage, og det vokser hele tiden. Jeg har fundet venner helt tilbage fra for 25 år siden."

Mens Barbaros således sad og muntrede sig på nettet, forhandlede Umut kontrakter i Polen, og lille Berker gjorde sit for at holde sin bedstemor beskæftiget.

"Han er blevet en meget fræk lille dreng," siger Umut.

"Han lavede et stort rod over det hele og kaster alting alle vegne. Særligt er han glad for toiletpapir, så det ligger i alle rum. Og så rendte han efter min mors katte."

Utålmodig Berker

Berker har fra helt lille været vant til at have store dele af sin omfattende familie omkring sig snart sagt hele tiden. Ingen anledning er for lille til at samle familiemedlemmerne, og således går der kun to timer, fra Umut er landet fra Warszawa, til de alle tre er på vej til middag med familien for at fejre, at hun er kommet hjem.

"Han er blevet vant til at have mange mennesker omkring sig, så nu kan han bedre lide at være ude end hjemme. Når han kommer hjem, er han glad for at være der, men det tager kun to timer, så henter han sin jakke eller en hat og signalerer, at han vil ud," siger Barbaros.

"Han kan godt lide det område, vi bor i, og at røre ved biler og udforske dem. Han rører ved al,t også græs, træer og alt, han kan finde. Vi lader ham gøre, hvad han vil, og så må rengøringskonen vaske tøjet bagefter. Det har vi ikke tid til, når vi begge to arbejder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu