Læsetid: 4 min.

Ingen polske tilstande i Prag

Vil tjekkerne skille sig af med deres kontroversielle, EU-skeptiske, præsident Vaclav Klaus, når landet inden for få måneder skal vælge nyt statsoverhoved? Det spørger kommentatorer sig om, mens partierne kører deres kandidater i stilling til det kommende valg. Klimaet er ustabilt, og man har lige indført øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet for at nå euro-kravene
23. oktober 2007

Tjekkisk politik har det ikke for godt for tiden, men lider trods alt ikke af den 'polske syge'. For efter flere måneder uden regering lykkedes det i begyndelsen af året for formanden af det liberale borgerdemokratiske Parti (ODS), Mirek Topolanek, at få stablet en ny og mere varig regering på benene, efter valget i sommeren 2006 var endt uafgjort, med 100 mandater til de to politiske blokke.

Først da to socialdemokrater brød med partiet og nægtede at stemme for et mistillidsvotum til den nye regering - bestående af ODS, De Grønne og det kristelige KDU-CSL - kunne Topolanek tage fat på arbejdet.

Men regeringslederen har haft det svært lige siden. Ikke alene er flertallet i parlamentet usikkert. Det har også knebet med sammenholdet inden for hans eget parti, hvor flere ønsker liberale reformer gennemført mere konsekvent.

Derudover er der også opstået gnidninger mellem de tre regeringspartier. For nyligt har afskedigelsen af De Grønnes undervisningsminister, Dana Kuchtova,, skabt ballade, også inden for De Grønne selv.

Foreløbigt det ser dog ud til, at finansloven for 2008 kommer endeligt på plads.

Herefter skal tjekkerne betale for hospitalsophold og for recepter på medicin, dog ikke de helt store beløb, ligesom el og gas også stiger.

Hensigten er at forbedre statsfinanserne og derved rydde vejen for overgang til euroen. Men klogt nok har regeringen i Prag ikke vovet at sætte dato på dagen for overgangen.

S i mulig venstrealliance

Og mens regeringen bakser med finansloven, har de tjekkiske socialdemokrater fortsat besvær med at udfolde rollen som oppositionsparti. Det har været svært for partiet, efter otte år ved magten at vænne sig til livet i opposition. Partiets formand, Jiri Paroubek, har været under heftig intern beskydning, men ser foreløbigt ud til at kunne ride stormen af og overleve politisk.

Samtidig forsøger kommunistpartiet at komme i spil og nisterne forøge partiets koalitionspotentiale ved at lægge større afstand til fortiden. Et samarbejde mellem socialdemokrater og kommunister efter næste valg kan herefter ikke helt udelukkes.

Hvis det sker det, vil det betyde mere 'normalitet' i tjekkisk politik med en mere klar skillelinje mellem højre og venstre og med klare regeringsalternativer. Netop det at få etableret bæredygtige regeringskoalitioner har plaget tjekkisk politik.

Klaus eller Svejnar

Ellers er det kommende præsidentvalg, der fylder op i medierne. Valget skal gerne finde sted i februar næste år.

Den liberale, men kontroversielle Václav Klaus ønsker genvalg, men den tjekkiske præsident vælges af parlamentet. Her har Klaus kun sine sande venner i sit eget liberale parti (ODS), hvor han er æresmedlem. Men han har til gengæld mange fjender uden for sit parti.

Klaus er som bekendt euroskeptiker, men det er ikke det eneste kontroversielle ved præsidenten. Eksempelvis har han også offentligt udtalt, at han heller ikke "tror på klimatruslerne", hvilket ikke bare har vakt en vis opsigt, men også en konkret modstand mod ham ikke mindst hos De Grønne, der indtil videre er i regering sammen med ODS.

Spørgsmålet er imidlertid, om de andre partier uden om ODS kan samles om et alternativ til Klaus. Flere emner er bragt på bane, eksempelvis den tidligere udenrigsminister Jiri Dienstbier og den kendte økonom Jan Svejnar. Sidstnævnte er lige nu det mest seriøse bud, da han har socialdemokratisk støtte.

Jan Svejnar er en moderne liberalist, tror ikke på den blinde markedsøkonomi, er EU-venlig og tager også klimaforandringerne mere alvorligt end Klaus. Som sådan er han mere spiselig for både socialdemokrater og en hel del borgerlige.

I de næste uger skal Svejnar så søge at sælge sig selv til partierne uden om Klaus' parti (ODS). Ser det ud til at kunne lykkes, så bliver hans kandidatur sikkert også officielt, og Klaus' dage kan måske være talte. Det største problem er nok, at Svejnar har boet mange år uden for landets grænse og først for nylig har fået tjekkiske statsborgerskab.

EU håber på ny præsident

I EU-kredse vil Svejnar og ikke Klaus på præsidentposten utvivlsomt blive mødt med glæde. Men ODS vil gøre sit til at det ikke sker. I de politiske kulisser i Prag går der ligefrem rygter om en 'studehandel' mellem ODS og kommunisterne. Kommunisterne selv har meldt ud, at de er åbne over alle kandidaterne. Jiri Dienstbier er nok den foretrukne, men ikke mange regner med, at den tidligere dissident og udenrigsminister har ret store chancer.

Men selv om forlydender om en studehandel mellem ODS og kommunisterne bygger på rygter kan det godt være sandt. Ikke mange har glemt, at Klaus for snart fem år siden formentlig kun blev valgt, fordi nogle kommunister brød partidisciplinen og stemte på ham ved den afsluttende hemmelige afstemning i parlamentet.

Nok er kommunisterne uden for det gode selskab, men deres stemmer tæller naturligvis med, også hos de borgerlige partier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu