Nyhed
Læsetid: 5 min.

Klimadebat kan afgøre det australske valg

Australien oplever i disse år tørke såvel som oversvømmelser samt varmerekorder og et øget antal orkaner, hvilket de fleste tilskriver den globale opvarmning. Det har gjort miljøet til et hovedpunkt i den australske valgkamp
I de senere år er den vejrmæssige situation i Australien blevet mere ekstrem: Store dele af landet har i en årrække været plaget af tørke, som har udvidet sæsonen for omfattende skov- og bush-brande.

I de senere år er den vejrmæssige situation i Australien blevet mere ekstrem: Store dele af landet har i en årrække været plaget af tørke, som har udvidet sæsonen for omfattende skov- og bush-brande.

Rob Griffith

Udland
20. oktober 2007

MELBOURNE - Følgerne af global opvarmning bliver flere og flere. Den 24. november kan de for første gang få afgørende indflydelse på, hvem der skal danne regering i Australien. Emnet er blevet hovedtema i den australske valgkamp, ikke mindst fordi landet allerede mærker følger af klimaforandringerne.

Australiens premierminister gennem de seneste 11 år, John Howard, har indtil for nyligt betegnet sig selv som en klimaskeptiker, når talen er faldet på de udfordringer, global opvarmning byder på for verdens 10. største udleder af CO2-gasser.

Han er fulgt i USA's fodspor og har nægtet at underskrive Kyoto-aftalen. Australiens forhandlere formåede ellers at sørge for, at landets udledningsmål blev sat til 108 procent i forhold til tal fra 1990. Men det var alligevel ikke nok for Howards regering, der har argumenteret med, at fordi udviklingsøkonomier som Kinas og Indiens ikke på samme måde er omfattet af Kyoto-aftalen, så er denne konkurrenceforvridende og skadelig for Australiens økonomi.

Men efterhånden som den vejrmæssige situation i Australien i de senere år er blevet mere ekstrem, er den holdning blevet svær at forsvare, selv over for australiere, der næst efter amerikanerne er verdens største udleder af drivhusgasser pr. indbygger.

Labor står til storsejr

Så da John Howard i søndags udskrev valget, vidste han, at han er nødt til at holde fokus på den liberal/nationale regerings stærke side - økonomien. For alt i verden skal han undgå, at valgkampen kommer til at handle alt for meget om de knapt så fordelagtige temaer; såsom hans nye arbejdsmarkedsreform og ikke mindst truslen fra global opvarmning.

Oppositionen, anført af Labors leder, Kevin Rudd, har hele året ført stort i meningsmålingerne og står til at vinde en jordskredssejr, efter hvilken Rudd har lovet hurtigst muligt at sætte sit navn på Kyoto-aftalen. Howards svar har været at indikere, man vil ratificere en Kyoto-lignende aftale, hvis der bliver taget højde for en række forbehold, men først efter 2012, når den nuværende udløber.

Det er sket i en video, der er lagt ud på internetsiden YouTube. I den fortæller John Howard, at man snart vil offentliggøre sin klimaforandringspolitik, som vil indbefatte en reducering af udledningen af drivhusgasser, men på en måde, så det ikke skader beskæftigelsen.

Labor er set som værende milevidt foran, når det kommer til klimaspørgsmålet. De største forskelle på de to sider er holdningen til Kyoto-aftalen samt mål for reduceringen af drivhusgasser, hvor Labor har lovet at skære med 60 procent inden år 2050. Derudover vil Howards regering lovgive, så det bliver muligt at oprette en australsk atomenergisektor, mens Labor har udelukket dette.

Ekstremt vejrlig

Frygten fra regeringens side for, at klimaspørgsmålet vil fælde dem, kan skyldes, at en nyligt offentliggjort meningsmåling fra ni marginale valgdistrikter viser, at for 62 procent af vælgerne er den globale opvarmning meget vigtig, når de skal bestemme, hvor de sætter deres kryds.

Dette er forståeligt, når man kigger på vejrliget. I 2006 blev delstaten Queensland ramt af en orkan, der ødelagde den årlige bananhøst, hvilket fik priserne til at stige fra godt 15 kroner kiloet til næsten 90 kroner.

Dermed kunne folk føle på pengepungen, hvad det øgede antal orkaner, som meldes på vej takket være den globale opvarmning, kan betyde.

På landsplan anslår Australiens transportdepartement, at naturkatastrofer allerede forårsager skader på infrastrukturen for over fem milliarder kroner årligt.

Store dele af landet har i en årrække været plaget af tørke, der er med til at drive priserne på landbrugsvarer i vejret. Det tørre landskab har også udvidet sæsonen for bushbrande.

I byerne forårsager tørken de fleste steder vandrestriktioner, således man enten ikke må vande sin have eller kun kan gøre det på bestemte dage, svømmepøle kan ikke blive fyldt, og offentlige badeanstalter holder lukket. Parker og fodboldbaner lider ligeledes på grund af den udeblevne regn.

Derfor har de fleste af landets millionbyer enten bygget eller skal i gang med at bygge afsaltningsfabrikker, der kan forvandle havvand til ferskvand.

Det er nærmest paradoksalt, at man samtidigt mange steder kæmper med oversvømmelser efter nedbør af subtropiske dimensioner.

Den ene varmerekord afløser den næste, så australierne sveder - og gør det endnu mere, når de slæber spande med overskydende vand fra brusebadet ud på de døende blomsterbede.

Der er lavet en lang række rabatordninger, der gør det billigere at installere for eksempel regnvandstanke og solfangere på taget.

Gore blander sig

Det er i det lys, klimadebatten er blevet central i valgkampen. Den blev det endnu mere, da Nobel-fredspris-tager Al Gore i sidste måned var i Australien og blandede sig i valget:

"Enhver, der er enig i synspunktet om, at vi er nødt til at løse klimakrisen, bør kigge grundigt på, at én kandidat vil ratificere Kyoto-aftalen, mens den anden er imod. Hvis jeg var vælger i Australien, ville det være det altoverskyggende emne," sagde han.

John Howard har traditionelt stået stærkt i meningsmålingerne, når talen er faldet på den nationale sikkerhed. Også selvom han har fået ridser i lakken ved at alliere sig fuldstændigt med USA's præsident, George Bush, i forbindelse med krigen i Irak. Men på dette område begynder klima-forandringerne ligeledes at spille ind.

Australiens føderale politikommissær, Mick Keelty, gik i denne måned i bladet The Bulletin ud og advarede om, at Australiens største trussel fremover ikke vil komme fra muslimsk ekstremisme, men derimod fra smeltende isbjerge. Australien kan forvente et kæmpe pres fra Sydøstasien, når klimaforandringerne slår igennem. 450 millioner mennesker kan blive påvirket af stigende vandstande, og stater kan blive destabiliseret.

Både Howard og forsvarsminister Brendan Nelson var hurtige til at hævde, at terror stadig er nøgle-truslen, men Mick Keelty trak ikke i land.

John Howard bliver dog fra alle sider anset for at være en snu politiker. Det var han også i mandags, da han tonede frem på landets tv-skærme og lovede skattelettelser til en værdi af 150 milliarder kroner over de næste tre år. Samtidig lagde man førnævnte klima-video ud på YouTube, så stort set al opmærksomheden kom til at dreje sig om skattelettelserne og den økonomi, der synes som regeringens eneste håb for et genvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

denne artikel stinker