Læsetid: 4 min.

Klimaet står lavt på de amerikanske vælgeres dagsorden

Mens Demokraternes kandidater har fremlagt konkrete programmer for bekæmpelse af den globale opvarmning, ignorerer de fleste republikanere emnet. Klimaet nyder dog større bevågenhed i dag end op til valget i 2004
-Lederskab handler ikke om at fortælle vælgerne, hvad de gerne vil høre, men hvad de har behov for at høre,- sagde den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama forleden med henvisning til udfordringerne fra den globale opvarmning.

-Lederskab handler ikke om at fortælle vælgerne, hvad de gerne vil høre, men hvad de har behov for at høre,- sagde den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama forleden med henvisning til udfordringerne fra den globale opvarmning.

Cheryl Senter

16. oktober 2007

BOSTON - Nobels fredspris til Al Gore og FN's klimapanel kan vise sig at blive en appelsin i turbanen på miljøgrupper og vælgere, som ihærdigt forsøger at gøre kampen mod klimaforandringer mere synlig i den amerikanske valgkamp.

Det er nemlig ikke, fordi "planetens nødtilstand" - som Gore beskriver den globale opvarmning - har affødt mere end et svagt rødt lys på de amerikanske vælgernes alarmtavle.

I sidste måned offentliggjorde The Washington Post en meningsmåling, hvori kun en procent af vælgerne udpegede reduktionen af drivhusgasser som den højeste prioritet i valgkampen. Adspurgt i marts hvilket miljøproblem er det vigtigste, svarede 33 pct. Jordens klima. Det lyder måske ikke overbevisende, men et år tidligere havde kun 16 pct. svaret klima.

"Den øgede bevidsthed om klima i den amerikanske vælgerbefolkning kan uden tvivl tilskrives Al Gores public relations-kampagne," sagde miljøjournalisten Juliette Eilperin i går på National Public Radios program On Point.

Hun tilføjede, at en sammenkædning af amerikanernes bestræbelse på at blive mindre energiafhængige og nødvendigheden af at beskytte klimaet formentlig ville placere emnet højere på vælgernes ønskeliste.

Et blik på de enkelte præsidentkandidaters hjemmesider bekræfter Eilperins formodning. Demokraterne prioriterer generelt klimapolitik som det tredje eller fjerde vigtigste emne efter dagsrelevante anliggender som Irak-krigen, almen sundhedsforsikring og bekæmpelse af fattigdom.

Giuliani og klima

I den republikanske lejr begrænser kandidaterne sig med få undtagelser til et krav om at gøre USA mindre afhængig af importeret olie og naturgas. Kun i det omfang, at forskning i nye energikilder har en positiv effekt på klimaet, bliver det nævnt.

"Man skal også lægge mærke til, at de republikanske kandidater foreslår at gøre USA mere selvforsynende ved at bore efter mere olie og naturgas i Alaska og langs Californiens og Floridas kyster. De vil også opprioritere flere kulkraftværker," siger Eilperin.

Tidligere borgmester Rudy Giuliani nævner meget sjældent klima og energi. Da han efter en tale i Alabama fredag blev bedt om at kommentere Al Gores fredspris, lykønskede han den tidligere demokratiske vicepræsident men tilføjede:

"Gore overdriver problemet. Vi skal ikke gribe så drastisk ind, som han foreslår."

Senator John McCain er en af to republikanske præsidentkandidater med sit eget klimaforslag. Det er inspireret af et lovforslag, han har fremsat i Senatet. Tidligere guvernør i Arkansas, Mike Huckabee, taler detaljeret om behovet for at udvikle vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse. Det gør han i sin egenskab af baptist og evangelist.

"Hvis vi lader drivhusudslippet fortsætte ubegrænset vil det ødelægge Guds arbejde," sagde han i en valgtale fornylig.

En anden ledende republikansk kandidat, forhenværende Massachusetts-guvernør Mitt Romney, undlader helt at nævne klimaet i sine taler om energiuafhængighed.

Energifond

Kontrasten til de demokratiske kandidater kan næppe være større. De tre ledende - Hillary Clinton, Barack Obama og John Edwards - støtter alle et bindende nationalt mål om 80 pct. reduktion af USA's drivhusgasudledning i 2050 med 1990 som basisår. Deres mål for 2020 varierer mellem 15 og 20 pct. De går også ind for en kvoteordning for CO2-handel.

De foreslår endvidere at oprette en national energifond, som skal have tilført mellem 12 og 15 mia. dollar om året til at forske i og udvikle alternative energikilder og instrumenter til at gøre kraftværker, boliger, biler, og hårde hvidevarer mere energieffektive. Ingen af kandidaterne har specificeret, hvor pengene skal komme fra. En idé er at slette skattelettelser for olieselskaber gennemført af Bush-regeringen. Men det vil ikke slå til.

Den måske mest imponerende klimatale blev holdt forrige mandag af Barack Obama i New Hampshire. Her anerkendte han, at det bliver en stor politisk udfordring at overbevise vælgere og Kongressen om at gennemføre drastiske klimatiltag.

"Men at være præsident handler ikke om at gå den lette vej. Det drejer sig om at træffe de svære valg. Lederskab handler ikke om at fortælle vælgerne, hvad de gerne vil høre, men hvad de har behov for at høre," sagde Obama i sin højt priste tale.

Imod atomkraft

På et punkt er Edwards gået længere end sine demokratiske rivaler. Han vender sig imod bygningen af flere atomkraftværker. Det er et populært synspunkt i New Hampshire, hvor indbyggerne nær det 40 år gamle atomkraftværk Seabrook Station helere ser en udfasning fremfor en fornyelse af kraftværkets licens.

Søndag modtog Edwards direkte opbakning fra miljøgruppen Friends of The Earth, hvis græsrødder vil føre kampagne for ham i New Hampshire.

En ting er vis. Klimaudfordringen er mere synlig i 2008 end i tidligere præsidentvalg.

"For otte år siden nævnte Bush og Gore nødvendigheden af at reducere CO2-udledningen," sagde Harvard-professor James McCarthy, medlem af FN's klimapanel, på NPR's On Point i går. "I 2004 forsvandt emnet fuldstændigt. John Kerry nævnte slet ikke klimaet. Årsagen var, at vælgerne aldrig bragte emnet på bane."

Washington Post-journliast Eilperin: "Hvis vælgerne stiller spørgsmål og presser på, tvinges kandidaterne til at fokusere på klima. Det er nøglen."

Senator Kerry skal sammen med kongresformand Nancy Pelosi stå i spidsen for en delegation, der planlægger at deltage i FN's næste klimakonference i Bali til december.

"Deres hensigt er at føre tilsyn med Bush-regeringens forhandlere - et ret usædvanligt initiativ," siger Chris Miller fra Greenpeace USA.

Følg Martin Burcharths nye blog, Amerikanske perspektiver, på http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu