Baggrund
Læsetid: 4 min.

Koptere i kompliceret alliance

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange koptere der er i Egypten, men alle iagttagere anslår, at de udgør over 10 procent af befolkningen på godt 80 millioner mennesker.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange koptere der er i Egypten, men alle iagttagere anslår, at de udgør over 10 procent af befolkningen på godt 80 millioner mennesker.

Nasser Nasser

Udland
27. oktober 2007

TEL AVIV - Dele af Egyptens største islamiske oppositionsgruppe, Det Muslimske Broderskab, smed i denne uge noget af en politisk bombe, da dagbladet Al Masri al Yaum citerede dem for at mene, at landets præsident ikke nødvendigvis behøver være muslim. For en god ordens skyld dementerede andre kilder i Broderskabet udtalelsen, hvilket kun understreger flere iagttageres udlægning af sagen som en taktisk manøvre, rettet mod præsident Hosni Mubarak og hans styre.

"Forfatningen siger intet om præsidentens religion, så hvorfor skulle vi?" spørger således Abdel Meneim Abul Fotou, der er medlem af Broderskabets styringskomite, i lokal presse.

Han refererer til forfatningens artikel 76, der kun siger, at præsidenten skal være egypter, egyptisk født, mindst 40 og med fulde politiske rettigheder. Andre iagttagere ser dog snarere en forbindelse til forfatningens artikel 2, der definerer Egypten som en islamisk stat, og i det lys kan initiativet ses som en udstrakt hånd til landets største, religiøse mindretal, de kristne koptere.

Alliance under opbrud

"Så længe, Egypten betragter sig selv som en islamisk stat, kan ligestilling ikke komme på tale," siger Emad Gad, der er generalsekretær for organisationen Arabere Mod Diskrimination (AAD).

Han tvivler på, at Det Muslimske Broderskab kunne forestille sig andet end en islamisk stat og ser derfor islamisternes initiativ som et forsøg på at bryde alliancen mellem Mubarak-styret og kopterne. Altså et mere kortsigtet mål, der skal tjene umiddelbare politiske inte-resser.

"Kopterne har i årevis frygtet Det Muslimske Broderskab, og der har været jævnlige sammenstød mellem de to grupper," forklarer journalisten Gamal Nkrouma, der selv er muslim, men søn af en koptisk mor.

"Derfor har kopterne søgt beskyttelse hos Mubarak ved at stille sig massivt på præsidentens side, men gennem den seneste tid har vi set tegn på, at denne alliance er under opbrud. Alliancen har været til stor skade for kopterne."

Nkrouma siger, at dette forhold er kommet under hårdt pres i kraft af en række aktuelle sager, der udstiller Egyptens højst problematiske forhold til sine egne mindretal. På det seneste har den egyptiske stat således blankt afvist at anerkende en række muslimers konvertering til kristendommen. Den koptiske kirke modtager dem med åbne arme, men når de henvender sig til myndighederne for at få rettet deres religiøse tilhørsforhold i deres lovpligtige id-kort, får de at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Konvertitter til islam har ingen problemer.

"Egypten anerkender kun tre religioner, islam, kristendommen og, ironisk nok, jødedommen," smiler han.

"Det betyder, at eksempelvis bahai-samfundets medlemmer er fanget i en situation, hvor de reelt ikke kan få udstedt id-kort, og de, som aktivt vælger kristendommen, har også problemerne. En af konvertitterne hedder Muhammed, og da en anden egyptisk lov siger, at man kun må have ét fornavn og ikke kan skifte det, blev vedkommende afvist. Han fik at vide, at en kristen egypter ikke kan have Profetens navn."

Omskæringer

Ulighederne fortsætter i en lang række. Da Gamal Nkroumas mor døde for nogle år siden, kunne han godt arve hende, fordi han selv er muslim. Men hvis han havde fået den koptiske tro med sig fra barndomshjemmet, havde han ikke kunnet arve sin muslimske far.

Ingen er sikre på, hvor mange koptere der er, men alle iagttagere anslår, at de udgør over 10 procent af den egyptiske befolkning på godt 80 millioner mennesker. Dette gør dem til et særdeles synligt mindretal, der dog i årtier har nydt de politiske lederes relative beskyttelse og selv har set en fordel i at falde mest muligt ind i det kulturelle landskab.

Et aktuelt eksempel på dette er den aktuelle egyptiske debat om kvindelige omskæringer, en praksis, der er lige så udbredt blandt egyptiske koptere som i landets muslimske befolkning.

"Det er en fejl, når mange europæere betragter omskæring af unge piger som en islamisk tradition," forklarer Gamal Nkrouma. "I den asiatiske del af den arabiske verden som i Saudi-Arabien forekommer det stort set ikke, mens det er meget udbredt i Afrika. Især i Øvre Egypten (de sydlige dele, red.) er omskæring i høj grad normen, og fordi størstedelen af kopterne bor dernede, findes traditionen også hos dem."

At kopterne ikke har været mere modtagelige for kritik af traditionen ved eksempelvis at lytte til vestlige kirkesamfunds opfordringer, forklarer han ved kopternes status som mindretal. For egyptere generelt er det vanskeligt at bryde med en ældgammel tradition af hensyn til dommen fra det omgivende samfund, og for kopterne fungerer dette dobbelt, fordi det er yderligere kompliceret at skille sig ud som mindretal.

"Den arabiske verden har et alvorligt problem med sine mindretal," tilføjer Emad Gad, der selv er kopter.

"Det er meget udtalt i kunstigt skabte stater som Libanon og Irak, men er i høj grad også tilfældet her i Egypten. Det har været holdt under låg meget længe, men nu har forskellige spørgsmål bragt det hele frem, og det er også det politiske indhold i Det Muslimske Broderskabs seneste initiativ. Det har sat kopterne i en ny klemme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her