Læsetid: 4 min.

Latinoer ender som kanonføde i Irak

Private amerikanske sikkerhedsfirmaer ansætter i stort omfang latinamerikanere, oftest pensionerede soldater, til at gøre det mest beskidte arbejde i Irak. 750 chilenske lejesoldater i Irak er toppen af det latinamerikanske problem, der har fået FN til at undersøge det lov- og ansvarsmæssige ingenmandsland, disse soldater opererer i
6. oktober 2007

BUENOS AIRES - I 2005 udviste Honduras 48 chilenere. Chilenerne modtog specialtræning på militærbasen Batallón 316 - der er berygtet som hovedbasen for de Reagan-støttede Contras i krigen mod det kommunistiske sandiniststyre i Nicaragua i begyndelsen af 1980'erne.

De 48 chilenere havde i ugerne op til udvisningen modtaget specialtræning som såkaldte sikkerhedsfolk forud for afrejsen til Irak. Det fik Honduras' regering til at fokusere på et voksende problem: Amerikanske sikkerhedsfirmaers stadigt mere finmaskede net med det formål at hyre oftest 'pensionerede', men kampdygtige soldater i Latinamerika.

Dengang som i dag er FN opmærksom på den stigende privatisering af verdens brændpunkter. Under første Golfkrig i 1991 var fem ud af 100 soldater lejesoldater. I Irak er tallet mere end tidoblet; til mindst 50 ud af 100. Privatiseringen af krigene er ifølge FN stærkt problematisk.

Hvem har ansvaret

Hvem er de øverst ansvarlige for de overgreb, som disse skønnede 50.000 lejesoldater alene i Irak begår? Hvem skal for krigsdomstolen eller civildomstolen, når lejesoldaterne fra et tredje-verdensland og deres arbejdsgivere er underafdelinger af et oftest amerikansk privat moderselskab?

I Irak bevogter lejesoldaterne olie- og VIP-transporter samt udsatte olieinstallationer og ambassader. FN har nedsat fem arbejdsgrupper på hvert kontinent at optrevle og afdække problemstillingen med lejesoldater og overgreb på menneskerettigheder.

Latinamerikanske lejesoldater er på grund af deres (fordelagtige) pris og tilgængelighed et stadigt større problem. I løbet af et år har FN sendt to arbejdsgrupper til mellemamerikanske Honduras og Chile for at undersøge, hvem der ansatte og forberedte 200 lejesoldater fra Honduras og 100 fra Chile.

I begge lande går der en lige linje til amerikanske sikkerhedsfirmaer som Triple Canopy. Firmaet har siden 2003 og frem til 2008 ansvaret for sikkerheden for amerikanske VIP- og ambassadefolk i de 27 lande, som det amerikanske udenrigsministerium opfatter som de farligste.

Det får Triple Canopy officielt en mia dollar for. FN har gentagne gange siden Honduras-afsløringen i 2005 advaret om, at lejesoldater fra Chile og Honduras stadig rekrutteres forholdvist ubesværet. Chilensk presse har bevist, at et par af landets ældre lejesoldater på instruktørniveau i Irak har sager på halsen efter overgreb under Pinochet-diktaturet 1973-90.

De latinamerikanske lejesoldater modtager på linje med deres oversøiske kolleger træning i Mellemamerika, USA, Jordan og selve Irak.

Racisme og udbytning

De skønnede mindst 50.000 lejesoldater i Irak kommer fra hele verden, flest amerikanske, britiske, israelske, irakiske og de tidligere østblokke.

Men de seneste par år er latinamerikanerne kommet i høj kurs, fordi de ifølge FN er langt billigere og i mange tilfælde lettere at anbringe i frontlinjen. Bogstavelig talt som kanonføde. To chilenske lejesoldater hjemvendt fra Irak fortalte til FNs arbejdsgruppe om et halv-racistisk hieraki: Latinamerikanerne bliver hyret af amerikanske sikkerhedsfirmaer for et år i Irak til forskel fra amerikanernes og vesteuropæernes tre måneders kontrakter. Månedslønnen for chilenere og andre latinoer er op til 1.200 dollar (6.000 kr.) - til forskel modtager lejesoldaterne fra Vesten i snit 550 dollar (2.200 kr) om dagen. Sidstnævnte har enkeltværelser, mens latinoerne deler sovesale. At de amerikanske sikkerhedsfirmaer begår kontraktbrud i forhold til løn og arbejdstid, bekymrer ikke FN nær så meget som den tendens, hjemvendte latinamerikanske lejesoldater beretter om: Frontlinje-kampe på patrulje med amerikanske og måske ikke-amerikanske invassionsstyrker. Lejesoldaterne deltager med andre ord på linje med de udenlandske regeringssoldater i de til tider ildkampe med dødelig udgang.

Og dér ligger det største problem: For hvor flere amerikanske regeringssoldater har fået straffe for torturovergrebene i Abu Ghraib-fængslet, så har til dato ikke en eneste lejesoldat i Irak fået straf for det. FN har bedt flere lande, herunder Chile, Peru og Honduras, om at opdatere deres nationale lovgivning, så den kan slå ned på disse professionelle lejesoldaters eventuelle overgreb. Men også så disse lande kan leve op til den snart 50 år gamle konvention om forbud mod de facto-lejesoldater forklædt som sikkerhedsvagter.

Præmie: amerikansk pas

I april 2006 samlede Røde Kors alverdens eksperter i Warzawa i Polen. Konferencen konkluderede, at lejesoldater er en stærkt stigende forretning til 100 mia. dollar (535 mia. kr.) om året - og at lejesoldaterne giver de traditionelle regeringshære pusterum på særlige tidspunkter eller områder.

Da Honduras sammen med flere andre mellemamerikanske lande i maj 2004 trak deres spansk-kommanderede Irak-kontingenter tilbage, øgede det straks de amerikanske sikkerhedsfirmaers rekruttering i regionen.

USA's historiske militære samarbejde med Latinamerika smuldrer dog mere og mere efter Murens fald. Mest symbolsk med lukningen i 2000 af den Georgia-baserede School of Americas, der siden 1946 havde uddannet 60.000 latinamerikanske officerer, heriblandt den argentinske Falklands-general og juntaleder Leopoldo Galtieri og panamanske Manuel Noriega. Skolen eksisterer stadig, nu af Pentagon omdøbt til Western Hemisphere Institute for Security Cooperation.

Men USA og Latinamerika, særligt Sydamerika, svinger ikke militært på samme koldkrigsmåde. Derfor denne private rekruttering over hele Latinamerika til såkaldte sikkerhedsopgaver i Irak og Afghanistan.

Hver femte amerikanske soldat i Irak er såkaldt hispano - med spansktalende baggrund. Mange trækker i kampuniformen mod til gengæld at få en opholdstilladelse eller et amerikansk statsborgerskab.

Dele af den sydamerikanske presse insinuerer, at lignende gevinster kan være tilfældet for nogle af de latinamerikanske lejesoldater. FN's arbejdsgrupper kalder privatiseringen af krigene for en trussel mod konventioner for fred og menneskerettigheder i bred forstand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu