Mandekamp på internettet

På hjemmesider som mandens.dk og hansside.dk udveksler de såkaldte maskulinister ivrigt deres synspunkter. De er trætte af ligestillingen, som de mener, har taget overhånd:

»Man mener, at ligestillingen er gået for vidt. At mændene i dag bliver undertrykt, og at der ikke er plads til de mandlige værdier i samfundet,« fortæller Maia Kahlke Lorentzen, der i sit speciale fra medievidenskab på Københavns Universitet har afdækket og karakteriseret alle danske internetsider for mandedebat. Og siderne for de debatterende mænd er i vækst, fortæller Maia Kahlke Lorentzen.

»Der kommer mange nye sider, og der kommer også nye debattører til. Generelt er der kommet mere fokus på maskulinitet og mænds rettigheder, og på nettet lever den maskulin kønspolitik. Og den er tilsyneladende i stor vækst.«

Selve debatten er dog ikke ny:
»Ideen om den maskuline krise har eksisteret siden 90’erne. Men den har fået nyt liv på internettet. Måske har det ligget og ulmet, og så er det blomstret, fordi folk finder ud af, at der er andre, der har de samme tanker og holdninger,« vurderer Maia Kahlke Lorentzen.

Nostalgi
Konkret er der ofte tale om tanker og holdninger, der udspringer af en aktuel debat:
»Man tager som regel fat i de feministiske mærkesager og vender dem om. Når der er sager om kvinder, der har opfundet voldtægter, så kan man være sikker på, at der er debat om, hvordan samfundet undertrykker mændene. Det samme gælder, når der kører debat om prostitution. Så kommer der indlæg på siderne om, hvordan feministerne undertrykker andre kvinder,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
Det er typisk for brugerne af hjemmesiderne, at man ser manderollen som marginaliseret.
»De kan til tider være direkte angste for udbredelsen af ligestilling. Eksempelvis når det kommer til debatten om kønskvotering. Man finder det virkelig uretfærdigt, og mener, at kvinder får positiv særbehandling,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
Der er også nostalgi at spore i mange af indlæggene på debatsiderne:
»Man mener, at vi ikke skal lave om på den måde, naturen har indrettet os på. Mænd er bedre til nogle ting. Eksempelvis teknik – kvinder er bedre til omsorg. Og sådan mener debattørerne stadig, at det er – selv om folk forsøger at glemme det,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
»På mandens.dk har mange en idé om, at det hele engang fungerede meget bedre. I dag er samfundet feminiseret – og selv mænd har overtaget kvindeværdierne. Derfor er maskuliniteten blevet marginaliseret, og det mener de er farligt. De vil have lov til at dyrke de maskuline værdier som aggression og individualisme.«
I forbindelse med sit speciale, har Maia Kahlke Lorentzen også interviewet nogle af hjemmesidebrugerne:
»En af interviewpersonerne sagde, at han ikke følte, at han passede ind i det moderne samfund længere. Han ville ikke være social og venlig, og ønsker i stedet rigtige mænd – hanbavianen der tør slå i bordet – tilbage på arbejdspladserne – for der er der ikke plads til dem længere – hvilket i øvrigt feministernes skyld.«
Feministerne er generelt de største hadeobjekter på siderne:
»De skidte kvinder er feministerne. Dem kan man virkelig ikke lide. De gode kvinder er dem, der tør være feminine,« siger Maia Kahlke Lorentzen

Faderskab
Selv om debatten ofte er skinger, så er debattørernes synspunkter generelt oprigtige, mener Maia Kahlke Lorentzen:
»Retorikken kan af og til være hård. I mit speciale har jeg eksempelvis citeret et indlæg, der argumenterer for, at det er kvinderne, der bør straffes i voldtægtssager. Men det er mit indtryk, at der under den hårde retorik og de åbenlyse provokationer ligger nogle reelle problemer – og at tendensen er kommet i kølvandet på kvindefrigørelsen og ligestillingen,« siger hun.
Dertil kommer de mange relaterede internetsider, der handler om faderskab, hvor man har en konkret sag at kæmpe for:
»Debatten om faderskab har eksisteret længe, og der er masser af hjemmesider om mænd, som er kommet i klemme i den slags sager. De kan minde om de maskulinistiske sider, for her diskuterer man også de øvrige sager, hvor kvinder nægter at opgive privilegier, men samtidig vil have mændenes privilegier på andre områder. Men på faderskabssiderne gør man det på en mindre skinger måde,« siger Maia Kahlke Lorentzen og fortæller, at de ’rene’ maskulinistiske sider derfor næppe heller vil få nogen reel indflydelse:
»De eksplicit kønspolitiske sider kan skræmme de sobre debattører væk, fordi de kan opfattes som kvindefjendske. De mere ekstreme sider med skarpere sprog vil derfor også være problematiske i en politisk kontekst. Der er faderskabssiderne mere afdæmpede, og for nylig fik eksempelvis Foreningen Far sat et fingeraftryk på den nye lov om forældreansvar, der lige er trådt i kraft.«

Individualister
Det vil debattørerne fra de maskulinistiske hjemmesider næppe opnå, for de vil heller aldrig organisere sig på den måde:
»Inden jeg gik i gang med specialet, troede jeg faktisk, at der ud fra internetdebatten ville være grobund for en ny mandebevægelse, men det har størstedelen dem, jeg har interviewet, taget afstand fra. De mener nemlig, at det er feminint at lave en mandebevægelse,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
»De føler sig presset ud i randen af samfundet, men de vil ikke anerkende offerrollen, for det er feminint at være et offer. En af mine interviewpersoner gav udtryk for, at ’mænd ikke skal lave bevægelser’, fordi det feminint. Han kaldte også Foreningen Far for en tudeforening. Det er noget flæberi og de skulle hellere ordne tingene selv, i stedet for at kæmpe en fælles kamp.«
Så trods stigningen i antallet af debatter og hjemmesider, vil debattørerne fra de maskulinistiske hjemmesider formentlig aldrig møders fysisk:
»Jeg tror debatten og tendensen vil leve videre på internettet, men de vil næppe mødes fysisk og lave en fælles bevægelse. De vil helst bare skrive deres individuelle holdninger. Den individuelle kamp er i deres optik maskulin, den kollektive er feminin,« siger Maia Kahlke Lorentzen.