Læsetid: 3 min.

Mord på demokratiet

Blodbadet i Karachi ses af mange som et angreb på demokratiet. Og det er grunden til, at mange nu frygter, at det kommende valg kan blive det blodigste i Pakistans historie
Mere end 130 mennesker blev dræbt og over 400 sårede af selvmordsbomberne i Karachi.Som ved et mirakel var Pakistans tidligere premierminister Benazir Bhutto ikke blandt dem. Bhutto opholdt sig ikke på vognens tag, men inde i køretøjet, hvor hun sad og skrev sin hjemkomsttale.

Mere end 130 mennesker blev dræbt og over 400 sårede af selvmordsbomberne i Karachi.Som ved et mirakel var Pakistans tidligere premierminister Benazir Bhutto ikke blandt dem. Bhutto opholdt sig ikke på vognens tag, men inde i køretøjet, hvor hun sad og skrev sin hjemkomsttale.

Shakil Adil

Udland
20. oktober 2007

Benazir Bhutto sagde, at attentatforsøget var et angreb på demokratiet - og hun har ret.

Karachi var et sørgeligt skue i går. De plakater, der torsdag bød Benazir Bhutto velkommen hjem til Pakistan fra hendes selvvalgte eksil, hang stadig som vægmalerier fra byens skyskrabere. Men folk var forsvundet.

Deres spøgelser føltes stærkest på Karsaz-broen. I torsdags havde den været en bølge af kogende, dansende mennesker. I går blev den et spøgelsesbro, med et par pilgrimme der lod deres fingre løbe hen over forkullede træer og kantsten oversmurt med størknet blod.

Karsaz-broen var stedet, hvor mindst én selvmordsbomber forsøgte at løbe ind i den vogn, der kørte Bhutto på hendes første tur i Pakistan i otte år.

De 20 kilo sprængstof der var bundet fast til hans bryst, var så højeksplosive, at tre politibiler brød i brand ved sammenstødet. Mere end 130 mennesker blev dræbt og over 400 sårede.

Som ved et mirakel var Pakistans tidligere premierminister ikke blandt dem. Bhutto opholdt sig ikke på vognens tag, men inde i køretøjet, hvor hun sad og skrev sin hjemkomsttale.

Øjeblikkeligt bragte hjælpere hende til et sikkert sted i Karachi. Et vidne fortalte senere, at køretøjet udenpå lignede noget med udslæt fra granatsplinter og indeni, omkring hendes sæde, fra skudhuller. Eksplosionerne var kommet, efter der var blevet affyret geværild, sagde hun. Dette tyder på, at selvmordsbomben først var blevet aktiveret efter, at en attentatmand havde fejlet.

"Jeg var meget, meget heldig," sagde hun.

En forandret Bhutto

Gårsagens Benazir var en anden. Borte var torsdagens ungdommelige matriark med rødmende kinder under den varme modtagelse. Ved pressemødet så hun træt ud, ældre end sine 54 år.

"Jeg ved nøjagtig, hvem der er ude på at slå mig ihjel," sagde hun.

"Det er lederne fra general Zia-ul-Haqs gamle regime, der står bag ekstremismen og fanatismen."

Haq var Pakistans militære leder fra 1977 til 1988. Han afsatte Benazirs far - premierminister Zilfikar Ali Bhutto - ved et kup og lod ham henrette efter en skueproces.

Hans tilhængere i efterretningsvæsenet undergravede Benazirs regeringer i 1990'erne. Men erfarne kommentatorer siger, at disse personer ikke længere har nogen indflydelse blandt Pakistans nuværende radikale, islamiske grupperinger.

Asif Ali Zardari, Bhuttos mand, siger, at det ikke er pensionerede efterretningsofficerer, der står bag attentatet, men nuværende.

"Jeg har skriftlige beviser for, at dele af regeringen udførte disse angreb," udtalte han til Geo Television tidligt i går. Men også her mener iagttagere, at der er mere røg end ild.

Pakistans øverste efterretningstjeneste, ISI, har spillet en væsentlig rolle i aftalen om magtdelingen mellem Bhutto og Pakistans præsident, Pervez Musharraf. Ikke så meget for demokratiets skyld, som for at skaffe deres militære leder en civil støtte, som f.eks. Bhutto, der ligger mere på linje med hans pro-amerikanske, antiekstremistiske politik.

Zardari skylder os stadig at vise os de 'skriftlige beviser', der kan understøtte hans anklage. Det gør hans kone også.

Al-Qaeda-inspireret

Angrebets sandsynlige bagmænd er radikale islamiske grupper. Både fremgangsmåden og hele forestillingen var - om ikke i omfang - en efterligning af mordforsøgene på Musharraf i 2003. Disse blev gennemført af pakistanske jihad-grupper, inspireret og styret af al-Qaeda. Mange ser det samme mønster i mordforsøget på Bhutto, og den samme bevæggrund: at forhindre en proamerikansk leder i at komme til magten i Pakistan.

Bhutto udtalte, at angrebet var "et angreb på demokratiet".

Mange pakistanere frygter at hun har ret. Det var planen, at hun i dag skulle tage toget til sit familiegods i Larkana med et følge på tusinder. Efter Karachi er det utænkeligt, at et sådan optog kan gennemføres. Det er også svært at se, hvordan der kan afholdes valg i byer, hvor en enkelt bombemand kan dræbe flere end 130 mennesker på én gang.

Der er flere af Musharrafs nærmeste medarbejdere, der mener, at man under disse omstændigheder bør erklære undtagelsestilstand og udsætte valget. Hvis han giver efter for dem, vil hans forsoning med Bhutto dø, inden den er blevet effektueret. Det er dette, al-Qaeda og deres tilhængere præcis satser på - et samarbejde mellem Musharraf og Bhutto vil være en frygtindgydende modstander.

Set fra den vinkel, var blodbadet i Karachi et angreb på demokratiet. Og det er grunden til, at mange nu frygter, at det kommende valg vil blive det blodigste i Pakistans historie.

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ned med religiøs fanatisme og militarisme!

Det ville være på høy tid at man i øst som i vest, nord som i sør, erkjenner en gang for alle at den gjerrigheten, intoleransen og dødsdyrkelsen som den religiøse fanatismen og militarismen representerer, utgjør de største truslene, ikke bare mot demokrati og et minimum av menneskerettigheter, men mot hele menneskehetens og planetens eksistens. Takk.

Atle Hesmyr

Holdningen hos mange der vil regne sig for "progressive" ser da ellers ud til at være at det er et meget større problem med "højreekstremisme" i f.eks.Schweitz, her i landet og i resten af Europa. Og her defineres "højreekstrem" ikke med voldsbrug, men med sprogbrug eller stillen spørgsmål ved bestemte forhold.
Pakistan er fra det synspunkt åbenbart et langt mindre problem!
De der mener noget andet må da bestemt lide af fobier, fordomme og være rabiate ekstremister. Ikke!

Altså, Wegener: At folk sprænger hinanden i luften i Pakistan, skulle være et argument for, at vi godt kan tillade os at debattere med rendestensargumenter i Danmark?

Per.
Selve ordet "rendestensargument" mere end antyder vel at det ikke bør anvendes. Når det er sagt: hvem afgør om et argument hører til i "rendestenen" eller er "sobert"? Hvor er den eller de ufejlbarlige "domstole", der kan skeldne? Jeg kan da sagtens selv i mange tilfælde have en holdning om hvor grensen går i bestemte tilfælde, men det er da netop min vurdering.
I øvrigt: sådanne bombeangreb er langtfra kun et fænomen i Pakistan.
Enmdelig: De personer eller tankegange der fører til sådanne handlinger gør vel den at den hårdeste sprogbrug rimeligvis kunne anvendes, men jeg vil "nøjes" med tanken!