Læsetid: 5 min.

Ratzingers knytnæve i en fløjlshandske

Kristne skal træde i karakter over for islam, lyder et af budskaberne i Pavens sidestykke til formand Maos lille røde lommebog. Udgivelsen møder dog kritik og ser ud til at medføre nye problemer for den tyske katolske kirke
I sin nye citatsamling -Vi har brug for Gud!- går Pave Benedikt XVI blandt andet i rette med gudløshed og religiøs uvidenhed. Pavens opfordring til europæerne om at bekende sig til den kristne tro bliver mødt med skepsis ikke mindst blandt muslimer.

I sin nye citatsamling -Vi har brug for Gud!- går Pave Benedikt XVI blandt andet i rette med gudløshed og religiøs uvidenhed. Pavens opfordring til europæerne om at bekende sig til den kristne tro bliver mødt med skepsis ikke mindst blandt muslimer.

Plinio Lepri

9. oktober 2007

BERLIN - Kontroverser har den katolske kirke nok af i Tyskland.

I marts kaldte Walter Mixa, biskop i Augsburg, familieministerens ønske om at tredoble antallet af vuggestuepladserne i Tyskland for et forsøg på at degradere kvinderne til "fødemaskiner".

I midten af september var det så Joachim Meisner, kardinal i Köln, der i selveste domkirken advarede mod at frakoble vores kultur ærbødigheden over for Gud, da det ville føre til en degenereret kultur. Meisner benyttede termen 'entartete', som nazisterne brugte om moderne kunst, der ikke stemte overens med deres nationalsocialistiske smag. Og sådanne 'afartede' kunstnere blev forfulgt og fik deres værker destrueret. Meisners ordvalg vakte heftig debat, og Det Jødiske Centralråd kaldte ham en "åndelig brandstifter". Meisner sammenlignede i øvrigt for et par år siden provokeret abort med det jødiske holocaust.

Senere i september sørgede Gerhard Ludwig Müller, biskop i Regensburg, for overskrifter. I 2004 havde Müller valgt at genindsætte en præst i et embede, hvor han blandt andet skulle undervise børn i religion. Biskoppen gjorde det vel vidende, at præsten i 2000 havde fået en betinget dom for seksuelt misbrug af to små drenge, og vel vidende at præsten efter udstået straf ikke længere måtte arbejde med børn og unge. Desuden informerede han ikke menigheden om præstens fortid. I august i år blev præsten igen anholdt efter i flere år at have forgrebet sig på en messedreng.

Paven er en ja-siger

Opmuntringer skorter det mere på. Alene af den grund falder den tyske paves seneste åndelige vejledning på et tørt sted. Hans nye hyrdeskrift til sin betrængte tyske menighed er ikke ulig Maos lille røde fra 1964, og den er som forbilledet endnu et forsøg på at sælge visdomsord i lommeformat. Benedikt XVI's skarptskårne Vi har brug for Gud! med undertitlen "Impulser for Tyskland" er en samling citater fra 2005 og 2006, altså en slags 'den lille sorte' for katolikker.

Da der findes over en milliard katolikker på verdensplan, kan det lille forlag St. Benno, der har udgivet citatsamlingen, godt begynde at glæde sig, hvis de tyske impulser skal spredes til resten af kloden.

Hovedindtrykket er, at paven vil fange os med det gode. Af bogen fremgår det, at paven allerede i et interview i anledning af sin Bayern-rejse i august 2005 sagde:

"Kristendommen, katolicismen, er ikke en samling af forbud, men en positiv mulighed. At kunne se den igen er meget vigtigt, eftersom den helt er forsvundet ud af synsfeltet."

I sidste måned var Benedikt XVI på besøg i Mariazell, et valfartssted i Østrig for fromme katolikker. Her holdt han en prædiken, som gjorde det klart, at han er en ja-siger. Hvor De Ti Bud fra Det Gamle Testamente er en række på- og forbud, der formaner de kristne til at gøre eller ikke gøre dette og hint, vælger Paven den positive vinkel. Hans udlægning af troens forskrifter lyder:

"Et ja til Gud, til en Gud, der elsker os og fører os og bærer os og dog lader os have vores frihed," sagde han.

Forbuddet mod ægteskabsbrud bliver i pavens version til "et ja til ansvarsbevidst kærlighed", og forbuddet mod tyveri til "et ja til solidaritet, social ansvarlighed og retfærdighed". Benedikt XVI ønsker groft sagt at være den gode hyrde snarere end den strenge.

Det ugudelige øst

Helt renset for løftede pegefingre er citatsamlingen imidlertid ikke. Retten til abort bliver kategorisk afvist med henvisning til det femte bud: "Du må ikke slå ihjel".

Homoseksuelle må ikke gifte sig, homoseksualitet må faktisk slet ikke finde sted:

"Jeg tror, at man må indse, at det ikke er en katolsk opfindelse, at mand og kvinde er skabt for hinanden, sådan at menneskeheden kan leve videre. Det ved egentlig alle kulturer," lyder et af pavens sædelige visdomsord i 'den lille sorte'.

Stamcelleforskning er udelukket, og kvinder kan og skal ikke kunne blive præster i den katolske kirke. Stadig ikke. Ratzinger er desuden stærkt bekymret over de ugudelige delstater i det tidligere DDR, hvor folk hverken er døbt eller kan noget så elementært som deres katekismus. Gudløsheden i øst fører efter Ratzingers opfattelse til splittede familier og ledighed og skubber unge ud i problemer med narkotika, alkohol og ekstremisme.

Som avisen Die Zeit skrev for nylig om Joseph Ratzinger, som Paven hedder på sin dåbsattest:

"Han er ingen etiker som Karol Wojtyla, men snarere en verdensanskuelsestænker."

Øverst på hans dagsorden har der i de forgangne to et halvt år stået temaer som tro og fornuft, Europas kristne identitet (herunder den kritiske diskussion med islam), genopdagelsen af den kirkelige kontinuitet og tradition (f.eks. tilladelsen til at afholde messe på latin) og Jesu skikkelse. Alle sammen temaer, som bogen berører.

Kristne og muslimer

Særligt den kristne tradition kontra den islamiske er blevet en af Pavens mærkesager. Den katolske kirkes overhoved balancerer på en knivsæg, når han appellerer til de tyske kristne om at blive lige så faste i troen som deres muslimske medborgere:

"Netop de, der med størst alvor holder fast i deres religiøse overbevisning og ritualer, har en ret til at opleve vores ydmyge og faste vidnesbyrd om Jesus Kristus," som han sagde til en gruppe tyske biskopper sidste år.

For selv om Ratzinger meget naturligt for sit embede ønsker sig et opgør med den religiøse uvidenhed og "tunghørheden over for Gud", så kan denne opfordring til europæerne om offensivt at bekende sig til den kristne tro af muslimerne opfattes som et forsøg på at markere skarpe forskelle.

Den pakistansk-engelske forfatter Mohsin Hamid udtrykte det forleden i et interview i Süddeutsche Zeitung på følgende måde:

"Jeg har holdt mange foredrag i Europa, først og fremmest i Tyskland, og hver gang blev det forklaret for mig, hvad der adskiller 'europæere' fra 'muslimer', og hver gang blev det forklaret for mig, at det ene ikke passer til det andet. Jeg er britisk statsborger. Efter Verdenskrigen var nationalisme i Europa i miskredit. Men nu er en ny europæisk nationalisme vendt tilbage. Den betoner sin kristne identitet og udelukker muslimer."

Nødvendigheden af en interreligiøs og -kulturel dialog betonede Ratzinger ikke desto mindre ved et møde i Köln i august 2005 med repræsentanter fra de muslimske menigheder. Han sagde, at dialogen "ikke må reduceres til en sæsonbeslutning. Den er faktisk en vital nødvendighed, som en stor del af vores fremtid afhænger af".

Benedikt XVI., 'Wir brauchen Gott! Impulse für Deutschland', St. Benno Verlag, Leipzig, 126 sider, 5 euro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man må give Paven, at hans omformulering af De Ti Bud, er et originalt forsøg på ikke fuldstændigt at fremstå som et lævn fra den aller mørkeste middelalder. Hans harceleren mod homoseksuelle og abort viser dog, at prædikatet som "ja-siger" blot er et populistisk skin. Måske vil Paven gerne være den gode hyrde, men det klinger hult, når han og hans medsammensvorne, til stadighed ikke rokker ved deres udtidssvarende rabiate holdninger.

Gad vide om hans forsøg på at restaurere tysk katolicisme, ved at apellerer til brug af den muslimske religiøsitet som forbillede, vil bære frugt? Vil det ikke bare føre til spændinger, muslimer og katolikker imellem - eller pynser Paven på en fælles religiøs front mod vestens gudsløshed og kapitalisme?

Den rest gud, der måtte være tilbage i mig, ånder stille ud i takt med Ratzingers påmindelse om de værste sider af kristenheden.

Man må give Paven, at hans omformulering af De Ti Bud, er et originalt forsøg på ikke fuldstændigt at fremstå som et lævn fra den aller mørkeste middelalder. Hans harceleren mod homoseksuelle og abort viser dog, at prædikatet som "ja-siger" blot er et populistisk skin. Måske vil Paven gerne være den gode hyrde, men det klinger hult, når han og hans medsammensvorne, til stadighed ikke rokker ved deres udtidssvarende rabiate holdninger.

Gad vide om hans forsøg på at restaurere tysk katolicisme, ved at apellerer til brug af den muslimske religiøsitet som forbillede, vil bære frugt? Vil det ikke bare føre til spændinger, muslimer og katolikker imellem - eller pynser Paven på en fælles religiøs front mod vestens gudsløshed og kapitalisme?

Den rest gud, der måtte være tilbage i mig, ånder stille ud i takt med Ratzingers påmindelse om de værste sider af kristenheden.

Man må give Paven, at hans omformulering af De Ti Bud, er et originalt forsøg på ikke fuldstændigt at fremstå som et lævn fra den aller mørkeste middelalder. Hans harceleren mod homoseksuelle og abort viser dog, at prædikatet som "ja-siger" blot er et populistisk skin. Måske vil Paven gerne være den gode hyrde, men det klinger hult, når han og hans medsammensvorne, til stadighed ikke rokker ved deres udtidssvarende rabiate holdninger.

Gad vide om hans forsøg på at restaurere tysk katolicisme, ved at apellerer til brug af den muslimske religiøsitet som forbillede, vil bære frugt? Vil det ikke bare føre til spændinger, muslimer og katolikker imellem - eller pynser Paven på en fælles religiøs front mod vestens gudsløshed og kapitalisme?

Den rest gud, der måtte være tilbage i mig, ånder stille ud i takt med Ratzingers påmindelse om de værste sider af kristenheden.

Sjovt som jordens største, rigeste og ældste firma, Vatikanet, som altid åbent og ivrigt har støttet fascismen, nu kopierer "ærkefjenden" kommunismen, haha!