Læsetid: 3 min.

Saudi-Arabien gør op med egenrådige dommere

Kongen er i gang med et opgør med landets utilregnelige retssystem. En lokal chefredaktør kalder det 'et betydningsfuldt' skridt, mens en udenlandsk iagttager er mindre imponeret
9. oktober 2007

ISTANBUL - Skal man se lyst på det, så er Saudi-Arabien nu på vej til at få et mere pålideligt retssystem. I weekenden offentliggjorde Kong Abdallah en beslutning, der vil føre til oprettelsen af en højesteret, appelmuligheder samt en opdeling af retssystemet, så der nu kommer specialdomstole så som arbejdsret, handelsret og civile domstole. Kongen er enevældig, så han behøver i princippet ikke at spørge nogen, og derfor kan saudiaraberne regne med, at det bliver, som han nu har lovet, og det vil sige noget, der ligner en tredeling af magten. I hvert fald i strukturen, og bare det er noget at tale om i Saudi-Arabien.

"Det er et meget betydningsfuldt skridt," siger Jamal Khashoggi, der er chefredaktør for al-Watan, Saudi-Arabiens mest progressive dagblad.

"Domstolene er blevet styrket med en højesteret og en forfatningsdomstol, der bliver den øverste myndighed under kongen. Den kommer til at spille en afgørende rolle. Der bliver ikke tale om en omfattende omvæltning lige her og nu, men vi er på vej."

Problemerne med det saudiarabiske retssystem har været, at det har været helt uforudsigeligt, fordi man som klient i det system fuldstændig har været prisgivet den enkelte dommers forgodtbefindende. Præcedens har ikke været brugt, og der har ikke været appelmulighed. Samtidig anvendes den religiøse sharia-lov, men med få undtagelser giver den ingen anvisninger om strafudmålingen, så også på det område har det været op til den enkelte dommer at afgøre sagerne uden nødvendigvis at konsultere andre dommere endsige forhistorien. Det har gjort, at identiske sager er blevet afgjort med vidt forskellige udfald alt efter, hvem der har pådømt dem.

Stort behov

Jamal Khashoggi siger, at reformen er blevet godt modtaget overalt i Saudi-Arabien selv om der selvfølgelig er nogle konservative dommere, der vil være imod, alene fordi de står til at miste privilegier og indflydelse.

"Alle er enige om, at der er et stort behov for reform. De meget konservative dommere vil nok være imod, men de vil ikke være i stand til at yde modstand. Regeringen er meget stærk, og selv om den regerer på konsensus, så er den stærk nok til at gennemføre denne her reform," siger chefredaktøren, der håber, at den nye højesteretspræsident bliver en, der både har stor erfaring med sharia-loven, men som også kender til moderne retssystemer og er åbensindet.

I modsætning til den gængse opfattelse i Vesten regerer den saudiarabiske konge på et grundlag af konsensus mellem alle landets stammer, klaner og provinser. Han træffer almindeligvis ikke beslutninger henover hovedet på lederne af de forskellige grupper, men bruger måneder og år på at forhandle en konsensus på plads. Det tager tid, men det sikrer, at forandringer er handlet af med alle interessegrupper på forhånd.

Straframmer mangler

Christoph Wilcke er researcher for menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch og har speciale i Saudi-Arabien. Han kender derfor udmærket til det saudi-arabiske system, men mener stadig, at det er gået for langsomt, og i modsætning til chefredaktøren fra al-Watan, mener han ikke, at saudiaraberne behøver at være tilfredse med den nye struktur.

"Den nye lov er meget mindre omfattende, end det saudiaraberne gerne ville have. Der mangler stadig en straffelov, der siger, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. I dag retsforfølges folk bare, fordi de ikke adlyder kongen. Det er jo latterligt," siger Christoph Wilcke.

"Der mangler også en retsplejelov, der fastsætter procedurerne for en retssag. Jeg mødtes med nogle dommere i september 2006, og de havde aldrig hørt om en retsplejelov, og de havde sandelig ikke tænkt sig at følge den. Sharia-loven kunne også sagtens tilskrives straframmer, men det er ikke sket. Dommerne er uden for kontrol og gør, hvad de vil. Det har ikke noget med islamisk lov at gøre. Det handler om vilkårlige fortolkninger."

Christoph Wilcke bemærker, at den daværende kong Saud allerede i 1930'erne forsøgte at tage det private initiativ fra dommerne ved at nedskrive nogle universelle straframmer for sharia-loven, men det forsøg blev droppet. På al-Watan er Jamal Khashoggi lidt mere optimistisk.

"Vi er på vej mod straframmer i sharia. Der er modstand fra konservative dommere mod at lave det, men ideen er lagt frem, og det vil måske ske, men om det bliver før eller siden er ikke til at sige. Det vil blive et stort skridt, og vi er på vej," siger Jamal Khashoggi.

Kong Abdallah har sat to milliarder dollar (10,6 mia. kr.) af til at bygge nye retssale og efteruddanne dommere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu