Læsetid: 4 min.

'Stol ikke på Abu Bluff!'

Den israelske bosætterbevægelse forudser, at fredskonferencen i Annapolis bliver uden resultater, men vil alligevel gerne forhindre Olmert i at tilbyde indrømmelser
I bjergene oven for den palæstinensiske by Nablus på Vestbredden ligger en række af de mest -ideologiske- israelske bosættelser. Yitzhar er en af dem.

I bjergene oven for den palæstinensiske by Nablus på Vestbredden ligger en række af de mest -ideologiske- israelske bosættelser. Yitzhar er en af dem.

Ariel Schalit

Udland
26. oktober 2007

YITZHAR - "Ben Gurion bliver det næste mål!" står der på plakaten, som er klæbet op ved det lille busstoppested midt i bosættelsen. Teksten refererer til den internationale lufthavn uden for Tel Aviv, og hvordan man i ideologiske bosætterkredse er overbeviste om, at den vil blive mål for palæstinensisk raketbeskydning, hvis den israelske hær slipper sit greb om Vestbredden.

"Vi er her som garanti for, at den katastrofale sikkerhedsmæssige fejltagelse fra rømningen af Gush Katif ikke gentager sig," siger Michal Ben Avraham, som vi møder i bosættelsen Yitzhar.

"Men vi er også alle stensikre på, at katastrofen ikke vil gentage sig. Her i landet er det farligt at komme med politiske profetier, men denne tør jeg godt komme med, for hvad Olmert siger, er kun tomme ord. Han er heldigvis en svag leder!"

Forbereder aktion

Vi befinder os på en høj bjergtop oven for den palæstinensiske by Nablus. Det er den centrale og tættest befolkede del af Vestbredden - eller Judæa og Samaria, som de foretrækker at sige i de mest 'ideologiske' bosættelser, som også ligger her i bjergene. Yitzhar er en af dem.

"Vi bor her ikke, fordi boligerne er billige," forklarer Michal Ben Avraham med en hånlig hilsen til mange af de godt 250.000 israelere, som har slået sig ned på Vestbredden, fordi det er billigt.

"Her i Yitzhar tror vi på, at vi skal være her, og lige nu er der intet, som kan ryste denne tro."

Situationen virker lige så rolig, som hun giver indtryk af. Der er helt stille i det knas-tørre landskab, som på denne dag er ramt af en af efterårets heftige hedebølger. Soldaterne nede ved portvagten var langt mindre omhyggelige med deres kontrol, da de for lidt siden lukkede mig ind i Yitzhar, og Michal Ben Avraham fortæller også, at det er længe siden, der har været "hændelser" på stedet. Hun bruger den militære vending for palæstinensiske angreb, som var hyppige omkring Yitzhar, da al-Aqsa-intifadaen var på sit højeste.

"Men det er ikke takket være palæstinensernes såkaldte sikkerhedsstyrker," siger en af bosætterbevægelsens talsmænd, Yishai Hollander, da jeg ringer for at få bevægelsens officielle holdning.

"Abu Mazen (den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, red.) har ikke kontrol over noget som helst, og der er kun ro i området, fordi vores soldater konstant opererer inde i de palæstinensiske byer."

Hollander fortæller, at Moetzet Yesha, som bosætterbevægelsen kalder sig, er ved at starte en storstilet kampagne, der advarer den israelske befolkning mod nogen ændring af denne tilstand. Allerede i nogen tid har bybusserne til Tel Aviv og andre byer kørt med streamers, der bærer budskabet: "En aftale mellem Olmert og Abu Bluff er ingen aftale."

"Ja, vi kalder ham Abu Bluff, for det er, hvad han er," griner Yishai Hollander. "Og vores budskab er, at man ikke skal stole på Abu Bluff."

Et nyt Sarajevo

Yigael Amitai, der bor i Yitzhar og arbejder som talsmand for partiet Den Nationale Union på den yderste højrefløj i Knesset, ser dog ikke det store behov for en kampagne.

"Hvad der sker nu, er politiske forberedelser til den latterlige, såkaldte fredskonference i Annapolis," forklarer han.

"Hvis den overhovedet kommer til at finde sted, bliver den ikke til andet end ord. Der er intet i Annapolis, for alle ved godt, at Abu Mazen ikke har magt til at implementere, hvad han lover, og at Olmert er uden mandat til at sige, hvad han siger."

Amitai nævner, at Olmerts antydning af en delvis israelsk rømning af det palæstinensiske Østjerusalem i sidste uge blev mødt med afvisning fra 62 af Knessets 120 parlamentarikere.

"En del af dem er fra hans eget Kadima-parti. De har indset, at Olmert er ved at omdanne Jerusalem til et nyt Sarajevo," siger han.

"Vi sidder heldigvis ikke med i hans regeringskoalition, men to af hans partnere (højrefløjspartiet Yisrael Beiteinu og det religiøse Shas) har sagt, at de afbryder samarbejdet, hvis han så meget som nævner indrømmelser i Annapolis. Desuden ved han også, at vi har den israelske befolkning massivt på vores side."

Boligmangel

Yigael Amitai finder belæg for denne sidste påstand ved, at de fleste af bosætterne, som blev smidt ud af Gaza i august 2005, fortsat bor i midlertidige hjem og fortsat venter på deres kompensation. Det har fået mange israelere til at tage afstand fra mere af den slags.

"Desuden foregik deportationen i samarbejde med det samme Fatah, som Abu Mazen i dag står i spidsen for," siger han.

"Men da Fatah skulle sikre roen bagefter, overtog Hamas magten, og det samme vil naturligvis ske i Judæa og Samaria."

Michal Ben Avraham fortæller, at stemningen i Yitzhar og andre bosættelser i området fordeler sig mellem lettelse over, at Olmert er ude af stand til at tage drastiske skridt, og den totale ligegyldighed.

"Disse uhyggelige perspektiver er så usandsynlige, at ingen gider tale om dem," smiler hun. "Vi ser fremad og taler mest om vores katastrofale boligmangel."

Nedfrysningen af nye byggetilladelser er i Yitzhar blevet strengt overholdt gennem et par år, så mange unge par står uden tag over hovedet. Det er bosættelsens naturlige vækst, der presser sig på, og da gennemsnitsfamilien her på stedet består af 7-8 børn, går det hurtigt. Ben Avraham har selv otte børn, og hendes tre ældste sønner er allerede gift og leder desperat efter hus. Den ene har slået sig ned i en bosætter-udpost i nærheden.

"Vi har nedlagt vores bibliotek. Lægehuset er blevet halveret, så der kan bo en familie i den anden halvdel, og ungdomsklubbens lokaler er blevet til hjem for en familie," fnyser hun forarget.

"Hvis Olmert ikke giver os lov til at bygge nye boliger, må han finde sig i, at vore unge tager ud i bakkerne og bygger nye bosættelser. Det skulle han hellere tage sig af end at satse på et udsigtsløst politisk nummer i Annapolis!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her