Læsetid: 4 min.

Tip en terrorist

FARC og PFLP er på EU's terrorliste - men ikke på Englands. Hverken EU, FN, 2.a på Københavns Åbne Gymnasium eller Informations læsere kan blive enige med sig selv eller hinanden om, hvad der er terror, og hvad der er modstandskamp. Hvordan skal Københavns Byret så afgøre det?
FARC og PFLP er på EU's terrorliste - men ikke på Englands. Hverken EU, FN, 2.a på Københavns Åbne Gymnasium eller Informations læsere kan blive enige med sig selv eller hinanden om, hvad der er terror, og hvad der er modstandskamp. Hvordan skal Københavns Byret så afgøre det?
9. oktober 2007

Både PFLP og FARC er på EU's terrorliste. Men begge grupper er reelt modstandsbevægelser, mener henholdsvis 67 procent og 63 procent af de læsere, der udfyldte Informations kupon 'Tip en terrorbevægelse' i anledning af retssagen mod T-shirtfirmaet Fighters+Lovers, der startede i Københavns Byret 20. september. Syv personer er anklaget for at have overtrådt anti-terrorloven, fordi de for overskuddet af T-shirtsalg ville købe radioudstyr til PLFP's grafiske værksted i Palæstina og FARC's radiostation i Colombia.

FARC og PLFP er ikke på Englands terrorliste, der kun omfatter godt halvdelen af de 13 grupper fra EU's liste. Læserne tippede tre grupper som terrorister, seks som modstandsbevægelser og var delte på de fire af grupperne.

Strategisk terrorliste

Palæstinensiske Al-Aqsa-Martyrernes Brigade, Colombias Nationale Befrielseshær ELN og Perus Den Lysende Sti er andre grupper, som er på EU's terrorliste, men ikke på Englands. Det kommer bag på den engelske terrorforsker Nigel Inkster fra International Institute of Strategic Studies. "Jeg er forbavset over, at de grupper ikke er på listen, og jeg vidste ikke, at listerne er forskellige," siger Nigel Inkster.

Fra presseafdelingen i det britiske Home Office lyder forklaringen: "Vores liste er udarbejdet med henblik på vores internationale partnere. Vi vurderer den konkrete trussel i forhold til England og til vores nationale interesser uden for landets grænser."

Hvorfor England ikke har f.eks. FARC og PFLP på terrorlisten, må pressesekretæren ikke oplyse:

"Vi kommenterer ikke på konkrete organisationer, men jeg kan sige, at vi løbende vurderer listens tilstrækkelighed."

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra den svenske Forsvarhögskolan gætter på, at Englands liste er udtryk for strategiske overvejelser.

"Det giver England større fleksibilitet til at opretholde økonomiske, politiske og diplomatiske forbindelser til bestemte grupper eller lande, hvis de har deres egen terrorliste, der afviger fra EU's," siger Magnus Ranstorp, der understreger, at han ikke kender de konkrete overvejelser bag den engelske liste.

Terrorbegrebets natur

Variationer mellem de forskellige landes lister kan også være udtryk for manglende international enighed om, hvad der kendetegner terrorisme. I 1999 talte den amerikanske historiker Walter Laqueur over 100 forskellige definitioner, der kun havde det tilfælles, at terrorisme indebærer en eller anden form for vold eller trussel om vold.

"Den manglende konsensus om, hvad der karakteriser erterrorisme, peger på begrebets politiske natur, som måske bedst beskrives med klicheen om, at den enes terrorist er den andens frihedskæmper," skriver to australske juraforskere, Ben Golder og George Williams fra University of New South Wales, i en rapport om problemerne ved en juridisk definition.

I august kom det frem, at USA overvejede at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorlisten, og i lørdags svarede det iranske parlament igen ved at tilføje USA's efterretningstjeneste CIA og USA's hær på Irans terrorliste.

Terrorlister ikke bevis

Definitionskvalerne gør, at EU's terrorliste ikke kan bruges som bevis i sig selv, når statsanklager Lone Damgaard i november skal bevise, at Fighters+Lovers har overtrådt anti-terrorlovens omstridte paragraf 114b med deres T-shirtsalg.

Anklageren skal derfor ifølge juraprofessor Henning Koch bevise to ting i retten:

1. At FARC og PFLP's brug af væbnet kamp som middel er uacceptabel i forhold til målsætningen og retter sig mod uskyldige civile, ikke kun mod myndigheder, og

2. At de stater, som FARC og PFLP kæmper mod, bygger på universelle værdier om menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt på demokratiske og retsstatslige principper.

Kun hvis anklageren kan bevise begge dele, kan FARC og PFLP karakteriseres som terrororganisationer, og aktivisterne blive dømt.

Jura er for kold

Men det er slet ikke et spørgsmål, der kan afklares med jura, mener elever på Københavns Åbne Gymnasium i Valby. Lene Jeppesen, der er historielærer for klassen 2.a, brugte artiklerne om retssagen og tipskuponen fra Information med de 13 grupper fra EU's terrorliste som oplæg til diskussion. Eleverne mente, at den afgørende forskel på modstandskamp og terrorisme er, at sidstnævnte bevidst retter aktioner modcivile. Men de var meget i tvivl om de konkrete grupper.

"Jeg kan ikke kvalificere deres viden om alle gruperne i løbet af undervisningen, men jeg kan give dem et indtryk af, hvor svært det er at afgøre - og hvor problematisk det er, når man laver sådan nogle fikse og færdige terrorlister, som giver indtryk af, at sådan er det bare uafhængig af historisk og politisk kontekst," siger Lene Jeppesen.

Ifølge hende mente eleverne ikke, at spørgmålet om terror eller modstandskamp hører hjemme i Københavns Byret: "Mange blev provokerede over anklagerens udtalelser om, at hun kun forholder sig til straffelovens ord. De mente, at spørgsmålet om terror eller modstandskamp er alt for politiskt, historiskt og personligt til at kunne afgøres af kold jura. At spørgsmålet om, hvorvidt FARC og PFLP er terrororganisationer eller modstandsbevægelser egner sig bedre til en politisk og demokratisk dialog end til en retssal."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu