Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tyrkisk terrorkrig har spillet fallit

27 døde tyrkiske soldater på en uge understreger landets fiasko i krigen mod PKK's terror. Løsningen er politisk, og der er tegn på forsoning, men lige nu tales der kun om militær optrapning
Tyrkiske styrker rykker ud i Sirnak nær den tyrkisk-irakiske grænse, hvor kampene mod PKK især udspiller sig. Men kampen mod PKK kan ikke vindes militært, lyder kritikken.

Tyrkiske styrker rykker ud i Sirnak nær den tyrkisk-irakiske grænse, hvor kampene mod PKK især udspiller sig. Men kampen mod PKK kan ikke vindes militært, lyder kritikken.

Udland
10. oktober 2007

ISTANBUL - Med 15 dræbte soldater på to døgn og 27 døde på en uge får tyrkerne lige nu banket ind i hovederne, at 23 års krig mod PKK er slået fejl. Den mægtige tyrkiske hær kan ikke og vil aldrig blive i stand til endegyldigt at nedkæmpe terroristerne fra det kurdiske arbejderparti PKK. Det erkender både akademikere og kommentatorer i aviser og på tv. Alligevel vokser kravet om, at den tyrkiske hær gør alvor af det seneste års gentagne trusler om at rykke ind over grænsen til Nordirak for at gøre det af med PKK's baser i området.

I går gav regeringen næsten efter for kravet, da ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan i aftes bad parlamentet godkende, at militæret må gennemføre en operation ind over den irakiske grænse. Men både ministerpræsidenten selv og flere andre ministre understregede, at operationen kun gennemføres, "hvis det bliver nødvendigt".

Parlamentets godkendelse er givet på forhånd, men ifølge flere tyrkiske iagttagere skal man ikke forvente, at en operation bliver ført ud i livet lige med det første. For problemet for Tyrkiet er, at løsningen på konflikten ikke ligger i Nordirak, men inden for Tyrkiets egne grænser.

"Det er umuligt at udrydde PKK," siger Nihat Ali Özcan, der er senioranalytiker ved tænketanken Tepav i Ankara.

"Geografien i området tillader ikke den slags militære operationer, og det gør PKK's strategi om asymmetrisk krigsførelse heller ikke. For en maoistisk organisation som PKK er hovedstrategien at forlænge konflikten. Tyrkiet kan ikke løse problemet militært, og det er der både geografiske, historiske, politiske og juridiske årsager til."

Rettigheder som våben

I stedet mener senioranalytikeren, at den mest effektive bekæmpelse af terrororganisationen ville ske ved at indlemme kurderne i Tyrkiet på en helt anden måde, end det sker i dag.

De fleste af PKK's folk er tyrkiske kurdere, der på grund af vrede og frustration over deres situation i Tyrkiet søger op i bjergene og tilslutter sig den militante bevægelse i håb om, at de rettigheder til sprog, kultur og uddannelse, som kurderne åbenlyst mangler, kan vokse ud af en geværmunding.

"Det største problem i den her forbindelse ligger ikke i Irak, men i Tyrkiet. Det handler om kurdernes krav om kulturelle rettigheder, og det er her, den største mulighed ligger for at mindske støtten til PKK," siger Bülent Aras, der er professor i international politik ved Isik Universitet i Istanbul.

"Op gennem historien har der været tonsvis af operationer ind over grænsen, men ingen af dem har forhindret terrorismen. PKK har stadig baser, og de bliver ved med at rekruttere folk."

Tyrkiet lavede egentlige invasioner med over 30.000 soldater i 1995 og 1997, men det førte ikke til nogen løsning.

Forsoning på vej

Begge iagttagere er enige om, at der ikke er ret mange muligheder på den tyrkiske regerings bord lige nu. En egentlig militær eskalering tror de ikke på, så mulighederne er politiske; enten ved at øge det allerede store pres på Irak og USA for at hjælpe i kampen mod PKK i Nordirak eller gennem forsoning med Tyrkiets kurdiske mindretal.

"Regeringen er nødt til at tage skridt i forhold til sikkerheden, men de må også nærme sig det kurdiske parti (DTP), der nu er i parlamentet. De er meget moderate i deres udtalelser, og regeringen leder faktisk efter en mulighed for forsoning. Stemningen i Tyrkiet er dårlig lige nu, men der er ingen krise uden nye muligheder," siger professor Bülent Aras.

DTP er det første pro-kurdiske parti i parlamentet i 13 år, og selv om partiets parlamentsmedlemmer ikke vil tage afstand fra PKK og derfor mødes med mistro fra de mere nationalistiske partier, så har de fået stor anerkendelse, efter de i mandags kaldte de døde soldater "vores sønner" og brugte betegnelsen "martyrer". Det er den almindelige tyrkiske betegnelse for soldater, der falder i kamp.

Siden 1994 har pro-kurdiske partier ikke klaret sig igennem til parlamentet, fordi de siddende regeringer med forskellige tiltag har blokeret dem vejen. Når det lykkedes nu er det, fordi regeringen gerne ville det sådan, mener Bülent Aras, og det øger hans forhåbninger om, at en forsoning er på i gang.

"Tidligere var det sådan, at når kurdiske politikere talte, endte de i fængsel, nu er der mere tolerance. Det er meget problematisk spørgsmål, og det vil tage tid at løse. Det er ikke til at sige hvor længe."

Kæmper for magt

I mellemtiden tyder meget på, at PKK vil gøre sit til at ødelægge mulighederne for forsoning mellem tyrkere og kurdere. Ifølge Nihat Ali Özcek er den igangværende kampagne et udtryk for en strategi fra terrororganisationens side, der både har til hensigt at skabe samling internt og markere sig som kurdernes fremmeste forkæmpere. Parlamentsvalget i juli viste, at regeringspartiet AK var mere populært end det pro-kurdiske DTP i en række overvejende kurdiske provinser, og det var en bet for PKK, der i hvert fald moralsk støtter DTP.

"PKK erklærede ensidig våbenhvile sidste år, men mens den stod på, var der konflikter og uenighed om strategien internt i organisationen. For at skabe enighed i PKK besluttede lederne at øge antallet af operationer i Tyrkiet," siger senioranalytikeren fra tænketanken Tepav.

"Dertil kommer, at de kurdiske politikere ved valget ikke fik den succes i deres vigtigste regioner, som de havde håbet på. PKK vil nu demonstrere sin magt i de regioner."

Nihat Ali Özcan anslår, at PKK har et sted mellem 4.000 og 5.000 mænd og kvinder under våben.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her