Baggrund
Læsetid: 3 min.

Universitetskarakterer er til salg i Aserbajdsjan

Alting har en pris i Aserbajdsjan, der er et af verdens mest korrupte lande. På hospitalerne skal man betale for at blive undersøgt, og på universiteterne koster de højeste karakterer penge
Udland
18. oktober 2007

BAKU - Det er med den dybeste afsky, aserbajdsjanerne finder sig i den omfattende korruption, de møder i deres hverdag. Det er faktisk helt umuligt at kontakte en offentlig myndighed uden at blive afkrævet betaling under bordet for de mest banale og selvfølgelige ydelser. Men samtidig med at frustrationen over tingenes tilstand er enorm, så er skammen og ubehaget ved at tale om det også stor.

Da Information forleden besøgte et hospital i hovedstaden, Baku, var der først ingen af de tilstedeværende patienter og pårørende, der kendte til problemer med korruption. "Nej, det kender jeg ikke noget til," lød svaret igen og igen, mens de nedslåede blikke og nervøse bevægelser med hænderne talte et helt andet sprog.

Først efter længere tids pressen på gik der hul på ballonen. "Alt har en pris her. En vaccination koster tre-fire dollar, et kejsersnit koster 850 dollar," siger en kvinde.

Sygehusvæsenet er i princippet gratis i Aserbajdsjan, men det er de færreste læger, der gider løfte så meget som en finger eller blik, medmindre der falder kontant betaling. "Hvis lægerne ikke får penge, gider de ikke se på én, og det gider de heller ikke, hvis ikke de får penge nok," fortsætter kvinden.

Typisk rejses kravet om betaling ved, at patientens pårørende bliver kaldt ind på lægens kontor, hvor kravet lægges frem uden videre indpakning. Praksissen fører naturligvis til, at befolkningen så vidt muligt undgår lægerne, medmindre de har en personlig kontakt til en, der ikke er korrupt. Kvinderne på hospitalet er ikke i tvivl om, at landets faldende fødselstal netop skal tilskrives korruptionen. En almindelig fødsel koster typisk 500 dollar.

Et nyt job koster

På Baku Statsuniversitet tegnes der samme bedrøvelige billede af et land, der forarmes af korruption. Igen er de studerende ikke meget for at tale om det og i givet fald helst i tredje person: 'De har hørt om nogen, der bestak sig til en karakter eller en grad'.

"Jeg har en gang været med til at give penge til en lærer på vegne af en kammerat. Han fik topkarakter," siger en ung mand, der afviser, at han også selv betalte.

Flere studerende bekræfter, at man kan købe sig til en god karakter, hvis man ikke er så godt inde i stoffet, men man kan også studere hårdt, lære faget og stadig få en god karakter. Man får dog næppe topkarakter, uanset hvor god man er, siger de.

Som med lægerne er det ikke alle lærere, der er modtagelige for bestikkelse, men hvordan finder man så ud af, hvem der kan bestikkes?

"Det kan man bare mærke," siger den unge mand, der læser biologi.

En anden studerende fortæller, at han var til samtale til et job som sikkerhedsvagt på en togstation. Stationsforstanderen ville have 600 dollar for at give ham jobbet, men det nægtede den unge mand og gik. Månedslønnen som vagt var 200 dollar.

En tredje fortæller, at hendes mor, der er skolelærer, må betale inspektøren, hvis hun vil have flere timer på skemaet og dermed mulighed for at tjene lidt ekstra.En af kvinderne på hospitalet siger, at de aldrig vil kunne komme korruptionen til livs: "Det er Aserbajdsjan det her," siger hun og udtaler første led i landets navn, så det lyder som ordet 'kaos' på aserbajdsjansk.

Den internationale institution til overvågning af korruption, Transparency International, er tilbøjelig til at give hende ret. På den seneste liste over organisationens opfattelse af korruption i 179 lande scorer Aserbajdsjan lidt dårligere end sidste år og ligger nu på plads 150. Dernede ligger også en stribe andre tidligere sovjetrepublikker, og det rejser spørgsmålet om, hvad der gør dem særligt nemme ofre for korruption.

"Arven fra det post-sovjetiske system var tilbøjelig til korruption. Det tidligere system var kendetegnet ved vilkårlighed, magtmisbrug og ingen form for retfærdiggørelse af dem, der sad ved magten. Det er ikke noget særlig godt udgangspunkt," siger Jose-Luis Herrero, der er ambassadør for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

"Hvis man kombinerer det med, at der ingen tradition var for civilret, hvor korruptionssager hører hjemme, og dertil en privatisering af offentlig og statsejet ejendom, samt den voldsomme økonomiske vækst i Aserbajdsjan de seneste år, så har man en masse ingredienser, der kunne fremme udvikling af processer, der ligger uden for god praksis," siger diplomaten diplomatisk. OSCE støtter en række initiativer, der skal gøre det lettere for befolkningen at anmelde tilfælde af korruption, og ambassadøren oplever, at der fra landets regering er god opbakning til arbejdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her