Læsetid: 3 min.

USA benævner 15.000 iranere terrorister

I en opsigtsvækkende stramning af sine økonomiske sanktioner mod Iran kalder Bush-regeringen Irans Revolutionære Gardes eliteenhed, al-Quds, en terrorgruppe
26. oktober 2007

BOSTON - Efter to måneders debat i Washington strammede Bush-regeringen i går USA's økonomiske blokade mod Iran ved at gennemføre målrettede finansielle sanktioner mod Den Revolutionære Garde, dele af Forsvarsministeriet samt tre banker og nogle enkeltpersoner.

Det opsigtsvækkende aspekt ved sanktionerne er beslutningen om at benævne Den Revolutionære Gardes hemmelige internationale eliteenhed, al-Quds, en terroristorganisation. Det er første gang i USA's politiske historie, at en komponent af et fremmed lands væbnede styrker navngives som terroristisk.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvilke implikationer en eskalering af sanktionsordningen vil få for den amerikanske Iran-politik.

I forvejen står Iran på det amerikanske udenrigsministeriums liste over stater, som støtter terroristgrupper i Mellemøsten. Oprindeligt havde høge i Bush-regeringen ønsket at kalde hele Den Revolutionære Garde, der omfatter 125.000 personer, en terrororganisation. Men det blev afværget af moderate røster i regeringen.

Al-Quds vurderes at beskæftige 15.000 personer. Den hemmelige militære organisations operationsområde ligger uden for Iran. USA har i årevis beskyldt al-Quds for at træne, finansiere og forsyne islamiske grupper som Hamas og Islamisk Jihad i Palæstina og Hizbollah i Libanon med våben. Men i de seneste par år skal al-Quds have været involveret i våbensmugling til Taleban i Afghanistan og været direkte impliceret i irakiske shia-militsers væbnede kamp mod de amerikanske besættelsesstyrker i Irak.

Øverstbefalende for USA's styrker i Irak, general David Petraeus, har flere gange anklaget al-Quds for at smugle ekstraordinært kraftfulde vejsidebomber og pansergennemtrængende ammunition ind i Irak. Organisationen skal desuden have trænet irakiske militser i Iran. Alle disse beskyldninger afvises af Irans regering.

Finansiel blokade

De finansielle sanktioner har primært til formål at sende en umiskendelig advarsel til ikke-amerikanske penge-institutter og koncerner, som handler med iranske banker og virksomheder. Medmindre de stopper transaktioner med banker og virksomheder under Den Revolutionære Gardes kontrol (læs herom i gårsdagens Information), risikerer de at få bøder af USA's finansministerium.

Ifølge præsident Bushs dekret skal amerikanske pengeinstitutter stoppe al kontakt med udenlandske virksomheder, der handler med Den Revolutionære Gardes selskaber. Disse omfatter bilfabrikker, farmaceutiske selskaber, teleselskaber, byggefirmaer og olieudvindingsfirmaer. Garden skal også være dybt involveret i Irans atomprogram.

Men finansminister Hank Paulson sagde i går, at sanktionerne primært sigter på at lægge pres på udenlandske banker med interesser i Iran. USA beskylder to iranske banker for at finansiere spredning af missilteknologi. En tredje bank, Bank Sedarat, der råder over 3.600 filialer i Mellemøsten, skal have finansieret terrorisme.

"Flere og flere banker har besluttet, at det ikke er risikoen værd at handle med Irans erhvervsliv. Ingen banker med et godt omdømme bør agere pengeinstitut for et farligt regime," sagde Paulson.

Bush-regeringen håber, at sanktionernes effekt kan brede sig som ringe i vandet og beskære udenlandske investeringer i Irans økonomi.

Demokrater alarmeret

Men det er frem for alt terrorismebenævnelsen, der giver anledning til alarm i politiske kredse.

"Det er et alvorlig fejltrin. En supermagt kan ikke bare narre verden. (Al-Quds) ... er blevet erklæret terrorister, så hvad vil USA gøre ved det? Skal vi angribe dem eller pågribe dem og stille dem for en amerikansk domstol," sagde senator og præsidentkandidat Joseph Biden i et interview med The Washington Post i går.

For to uger siden vedtog Senatet en resolution, hvori hele Den Revolutionære Garde blev defineret som en terrorgruppe, og USA's fortsatte militære besættelse af Irak opfattedes som en dæmpende effekt på Irans trussel mod amerikanske interesser i Mellemøsten. Resolutionen kan ifølge Demokratiske præsidentkandidater give Bush carte blanche til at angribe Iran.

Hillary Clinton var den eneste Demokratiske præsidentkandidat i Senatet, der stemte for. I en artikel i Fo-reign Affairs Magazine skriver Clinton, at hun som præsident vil overveje at bruge magt til at stoppe Irans udvikling af et atomvåben. Hendes Demokratiske rivaler har beskyldt hende for at ligge tæt op ad Bush-regeringens aggressive Iran-politik.

Følg Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu