Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA-valgkampens bedste orator

Den Demokratiske præsidentkandidat Barack Obama tiltrak 10.000 mennesker til valgmøde midt i Boston. Det oratoriske talent fejler intet, men tvivlen om hans valgbarhed nager nogle tilhængere
Udland
25. oktober 2007

BOSTON - De lokale radiostationer havde lovet styrtende regn. I stedet kunne man se skyerne skilles ad på aftenhimmelen og en flimrende halvmåne tone frem over Bostons skyskrabere, da Massachusetts' første sorte guvernør Deval Patrick tog mikrofonen tirsdag aften og gav sin officielle velsignelse til den Demokratiske præsidentkandidat Barack Obama midt i storbyens grønne oase - Boston Commons.

Obama var tilbage i Boston - den historiske by, der havde lanceret ham som en mulig kandidat til landets højeste embede under den Demokratiske partikongres i 2004. Det var i det gigantiske Fleet Center - som plejer at være vært for rockkoncerter med Mick Jagger og Bono - at Obama på en augustnat løftede taget med en inspirerende tale om Amerikas sande dyder. Nationen, der kan rumme alle racer og religioner og aspirere til frihed og lighed.

Og Obama er med sin hvide mor og afrikanske far det perfekte produkt af smeltediglen og eksemplet på, at det kan lade sig gøre for en knægt fra Chicagos sorte kvarter, South Side, at nå hele vejen til USA's senat og måske til Det Hvide Hus ene og alene i kraft af sin energi, mod, vilje, talent og en portion held.

Obama er en selfmade politiker. I sin karriere har han ikke trukket på nedarvede privilegier.

Et publikum på 10.000 mennesker tog imod præsidentkandidaten, der var i fuld vigør og levede op til sit ry som denne valgkamps absolut bedste orator. Man skal tilbage til Bill Clintons kampagne i 1992 og Robert F. Kennedys i 1968 for at finde den karisma og magnetiske tiltrækningskraft.

Et blik ud over menneskemasserne bekræfter, hvem Barack Obama først og fremmest inspirerer. Unge amerikanere.

"Nu er der selvfølgelig mange colleges og universiteter i Boston. Det er en del af forklaringen," siger Jill Vizas, en frivillig arbejder for Obama-kampagnen.

Græsrødderne

Sammen med snesevis af andre frivillige havde Jill travlt med at kontakte tilhørere, anskaffe deres e-mail-addresser og få dem til at at hjælpe med græsrodsarbejdet i nabostaten New Hampshire, der skal afholde primærvalg i januar. Samme metode bruges i andre kampagnelejre, men i Obamas tilfælde er der opstået en veritabel græsrodsbevægelse i Iowa og New Hampshire.

Deval Patricks velsignelse giver Barack Obama et ekstra stød.

Guvernøren er en politisk stjerne i egen ret. De er begge vokset op i Chicago, blev uddannet til advokat på Harvard-universitetet og gik ind i politik af idealistiske grunde. De to politikere deler endda budskab - at der er noget fundamentalt galt med USA's politiske system.

Der er behov for en ny type politik, som ikke korrumperes af penge og lobbyister, og som samler nationen frem for at dele den. En håbets politik, der handler mindre om kandidaten og mere om vælgerne og deres mulighed for at effektuere radikale politiske ændringer ved at involvere sig i Patricks og Obamas valgkampagner.

Det var en græsrodsbevægelse blandt Massachusetts' unge, som sikrede Deval Patrick sejren ved guvernørvalget i Massachusetts sidste år. Nu kører Obama videre ad samme spor. Han vil blot være præsident, og det er ikke overraskende en vej belagt med miner.

Farvet kandidat

Tvivlen om hans reelle chance nager tilhængerne.

"Vi kan ikke fortsætte med samme politik. Vi skal have radikale ændringer, men jeg ved ikke, om Obama har nok politisk erfaring til at stå i spidsen," siger Rachel Stein, der er troppet op med sit spædbarn Hannah.

Moshay McLean har slæbt sin syv-årige søn Josh med. De bor i Bostons sorte kvarter.

"Jeg håber, at en præsident Obama kan få min onkel trukket hjem fra Bagdad," siger hun.

Men Moshay er også realistisk om Obamas chance som en farvet kandidat:

"Desværre er der nogle vælgere i sydstaterne og andre steder, som principielt ikke vil stemme på en sort."

Denne fornemmelse bekræftes af Havard-professor Jennifer Hochschild:

"Mellem fem og ti procent af vælgerne, der siger, de vil stemme på en sort kandidat, gør det ikke. Nuvel, Obama er af blandet race, men jeg tror, at de fleste amerikanere - og også ham selv - opfatter ham som en afroamerikaner," forklarer hun.

"Jeg tror ikke, at landet er rede til at vælge en sort præsident endnu. Chancen for at få en kvindelig præsident er større," mener professor Hochschild, som i øvrigt er Obama-fan.

Følg Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på luftskibet.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her