Al-Qaeda-guerilla metoder breder sig

Fint besøg fra Kabul. 18 parlamentsmedlemmer var på vej hen for at besøge den lokale sukkerfabrik i Baghlan, da bomben gik af. Det ene øjeblik var de omgivet af glade skolebørn, der uddelte roser til de prominente gæster fra Kabul. Det næste øjeblik var alt kaos.

"Der var døde mennesker overalt, og jorden var rød af blod. Der lå menneskedele rundt omkring. Selv var jeg også helt dækket af blod," fortæller et øjenvidne til den britiske tv-station BBC.

Mindst 60 dræbte lød optællingen på i går. Heraf seks parlamentsmedlemmer og mindst 18 børn. Præsident Karzai har erklæret tre dages landesorg og modtaget kondolencer fra hele verden.

Taleban har for en gang sskyld ikke taget ansvaret for angrebet, der er det værste siden invasionen i 2001. Flere eksperter peger på udenlandske jihadis som de sandsynlige bagmænd.

Ekspertise udefra

Taleban nægter at stå bag det spektakulære angreb.

"Vi angriber ikke civile," bedyrer en talsmand. Om det er rigtigt, ved kun de ansvarlige, men eksperter hæfter sig ved, at attentatet var gennemført med en bemærkelsesværdig grad af professionalisme.

Amyas Goffrey fra Royal United Services Institute, RUSI, betegner angrebet som et "klassisk Al-Qaeda angreb - af den slags, som vi har set så mange af i Irak". Han understreger, at angrebet var meget velforberedt og målet - de seks politikere og børnene - var omhyggeligt udvalgt med henblik på at skabe maksimal effekt. Han siger til den britiske avis The Guardian, at denne nye professionalisme tyder på, at de afghanske oprørere har fået forstærkning udefra.

Det er Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert Peter Dahl Thruelsen meget enig i: "Angrebet er tydeligvis udført efter irakisk model. Det tyder på, at der ligger noget ekstern ekspertise bag. Vi har altid vidst, at der var eksterne kræfter blandt oprørerne, helt tilbage til 2001, men dengang var det hovedsageligt pakistanerne," siger han.

"I den senste tid har der imidlertid været flere tegn på, at Taleban og deres allierede har fået forstærkning udefra; uzbekere, pakistanere, arabere og sågar en russer fra Sibirien er blevet pågrebet og fremvist for pressen, og flere udenlandske jihadis er blevet interviewet.

FAK's ekspert understreger imidlertid, at det fortsat kun en meget lille del af oprørerne, der kommer udefra - under en procent, mener han.

Thruelsen mener i modsætning til sin britiske kollega, at det udemærket kan være Taleban, der står bag det blodige angreb i Baghlan.

"Det passer ind i den strategi, som bevægelsen valgte tidligere på året. Efter en række militære nederlag gik de i stigende grad over til selvmordsattentater og vejsidebomber," siger han og spår, at der fremover vil ske flere af den slags angreb mod både militære og civile mål.

Han giver i den forbindelse ikke meget for Talebans påstand om at skåne civile.

"At Taleban freder civile, er en sandhed med modifikationer, siger han. De har faktisk angrebet civile masser af gange," siger han og henviser bl.a. til en omfattende rapport om krigens ofre, som menneskerettidhedsorganisationen Human Rights Watch har udgivet.

Rammer Karzai

Angrebet i Baghlan er særligt foruroligende, fordi det skete i en ellers fredelig del af landet. Oven i købet i en provins, der stort set har været uberørt af krigen mellem taleban og de internationale styrker.

Det skaber en stemning af usikkerhed over hele landet og viser, at Taleban og deres allierede er i stand til at slå til overalt - også dér, hvor regeringen og den internationale ISAF-styrke siger, der er sikkert.

"Det er præcis det, der er Talebans mål. De vil vise befolkningen, at hverken vi eller den afghanske regering kan levere sikkerhed," siger han og understreger, at attentatet har ekstra stor effekt, fordi det fandt sted i den ellers relativt sikre del af landet.

"Angrebet undergraver selvfølgelig den afghanske regering, men jeg tror at den folkelige vrede hovedsageligt vil blive vendt mod os," siger han.

Og den NATO-ledede ISAF-styrke er tilsynelandende fanget i en krig, som de 40.000 udenlandske soldater hverken kan tabe eller vinde.

NATO's ledelse har gang på gang påpeget, at der ikke er nogen militær løsning på det systemskifte, som Karzai og Vesten forsøger at gennemføre i Afghanistan. Samme melding kommer fra den danske forsvarsminsiter, Søren Gade (V), der har slået fast, at "vi ikke kan skyde os ud af Afghanistan."

Samtidig må koalitionen også erkende, at den civile genopbygning, der skal vinde befolkningens hjerter, ikke kan komme i gang i store dele af landet, fordi der mangler - netop den form for sikkerhed, som en militærstyrke kan levere.

Krigen mod Taleban bølger frem og tilbage uden at nogen af parterne kan få overtaget. Så snart ISAF erobrer et område, rykker Taleban ind i et andet.

Dahl Thruelsen understreger, at det er en ulige kamp, hvor ISAF's opgave er væsentlig sværere end oprørernes.

Taleban skal blot underminere sikkerheden et eller andet sted i landet for at kunne påberåbe sig en sejr, mens ISAF og den afghanske hær skal kunne erobre, holde og udvikle det meste af landet i en lang periode, før den afghanske befolkning tør tro på dem.

"Taleban har vundet, hvis bevægelsen kan skabe en general følelse af usikkerhed, hvor folk konstant frygter for næste gang en bombe eksploderer," siger han. Og den taktik er selvmordsattentatet i Baghlan et uhyggeligt godt eksempel på.

Som et øjenvidne siger til BBC: "Det er det første selvmordsangreb i Baghlan, og folk er bange for, at der kommer flere. Jeg er soldat og har flere gange været tæt på døden før. Sidste år overværede jeg et selvmordsattentat i Kabul, men det var ingenting i forhold til det her. Det her ligner ikke noget, jeg før har set. Det her minder mig om, hvad der sker i Irak næsten hver dag, hvor et enkelt angreb kan koste 100 mennesker livet. Jeg håber, at Afghanistan ikke bliver et nyt Irak."

I Baghlan blev flere af ofrene i går begravet.

"Min søn skulle være gået ud af skolen i år, i går måtte jeg fjerne hans blodige tøj, og i dag har jeg begravet ham," græd en far ved siden af en simpel nytilkastet grav uden for byen.