Note
Læsetid: 1 min.

Dansk kvotekøb udligner vindmøllerne

Udland
15. november 2007

Danmark er ved at være så presset i forhold til at opfylde Kyoto-forpligtelserne, at vi på det seneste har opkøbt så mange forurenings-kvoter i udlandet, at det overstiger den positive effekt ved vindmølle-energien, skriver Økonomisk Ugebrev. I dag er Danmark involveret i opkøb, der modsvarer ca. syv års miljøforbedring ved de omkring 5274 vindmøller. Danmark har opkøbt kvoter ved i alt 75 'grønne' projekter i u-lande og Østeuropa. Bag milliardinvesteringerne står blandt andet Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen, men også private virksomheder som DONG-Energy, Mærsk, Aalborg Portland og Nordjysk Energi har haft den store pung fremme for at sikre sig plads til mere udledning. Trods sin ringe størrelse deler Danmark toppen af listen over kvote-opkøbere med de allerstørste lande. Danmark er således på en 11. plads lige foran Frankrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her