Læsetid: 8 min.

'Vi har denne enestående chance'

De rige landes laden stå til over for klimakrisen indbyder til desperation, ikke mindst fordi det er de fattige, der betaler prisen, siger Veerle Vandeweerd, chef for miljø og energi i FN's udviklingsorganisation. I dag har vi faktisk teknologi, viden og penge til at håndtere udfordringen. Den eneste knappe ressource er politisk vilje
-Det hæmningsløse forbrug i de rige lande er ikke økologisk holdbart,- siger Veerle Vanderwerd, chef for miljø og energi i UNDP-s udviklingspolitiske kontor. UNDP advarer i sin årlige rapport om, at den globale opvarmning vil få katastrofale følger for den fattige befolkning, bl.a. i landene omkring Himalayabjergene, hvor smeltende gletschere vil føre til vandmangel.

-Det hæmningsløse forbrug i de rige lande er ikke økologisk holdbart,- siger Veerle Vanderwerd, chef for miljø og energi i UNDP-s udviklingspolitiske kontor. UNDP advarer i sin årlige rapport om, at den globale opvarmning vil få katastrofale følger for den fattige befolkning, bl.a. i landene omkring Himalayabjergene, hvor smeltende gletschere vil føre til vandmangel.

Ehlers Chad

28. november 2007

Man kan ikke se det, når Veerle Vandeweerd smiler til én.

Men hun siger det selv. Uden omsvøb. To gange.

"Jeg føler en desperation. Når jeg læser aviserne, når jeg iagttager, hvad folk lægger vægt på, når jeg registrerer, hvad der driver vores samfund, og når jeg så samtidig med videnskaben som grundlag ved, at menneskeheden står over for sin største udfordring nogensinde ... Af en eller anden grund har vi ikke hidtil været i stand til at formidle denne følelse af bydende nødvendighed til offentligheden. Er det, fordi man ikke direkte kan se det, der sker? Er det, fordi himlen stadig er blå?"

"Jeg håber ikke, det er sandt, at menneskeheden kun formår at lære under dybe kriser. Hvorfor skal vi vente på oversvømmelserne, på at folk dør af hedebølgerne, når nu videnskaben giver os så klar besked om situationens alvor?"

"Dette er ikke et problem, der forsvinder, men det er heller ikke et problem, som vi ikke har redskaberne til at løse. Det har vi. Min desperation udspringer af, at der ikke handles," siger Veerle Vandeweerd.

Den belgiske kvinde, biokemiker af uddannelse, er i København for at skabe handling. Efter en karriere med miljø- og udviklingsarbejde i Afrika og en position som koordinator og programchef i FN's Miljøprogram UNEP er Veerle Vanderwerd i dag nytiltrådt chef for miljø og energi i FN's Udviklingsprogram, UNDP's udviklingspolitiske kontor. I København præsenterede hun i går dette års udgave af UNDP's Human Development Report, der har klimatruslen som tema. Specielt det tema, at de første og hårdest ramte ofre for klimakrisen er denne verdens fattige, der hverken har lod eller del i problemets opståen.

"Det internationale samfund har vedtaget nogle globale udviklingsmål og skabt enighed om at halvere den globale fattigdom inden 2015. Men denne rapport viser, at hvis vi fortsætter som nu, vil alle vore fremskridt med at skabe udvikling for denne verdens fattige blive rullet tilbage. Først vil fremskridtene stoppe, og derefter vil der ske tilbageskridt," siger Veerle Vandeweerd og henviser til UNDP-rapporten, der i usædvanlig skarpe vendinger advarer og kritiserer den hidtidige evne og vilje til at håndtere klimaudfordringen.

"Klimaforandringerne truer med at erodere menneskelig frihed og begrænse muligheden for at vælge. De anfægter oplysningsprincippet om, at menneskeskabte fremskridt vil få fremtiden til at se bedre ud end fortiden (...) I dag er vi førstehåndsvidner til, hvad der kan vise sig at være starten på betydelige tilbageslag for menneskelig udvikling i vor levetid," hedder det i rapporten.

Human Development Report følger i kølvandet på den nylige synteserapport fra FN's klimapanel IPCC.

"IPCC har givet os videnskaben, den britiske Stern-rapport gav os det økonomiske perspektiv. Denne rapport beskriver klimaforandringerne i et udviklingsperspektiv," siger Veerle Vanderweeld. "Og ærligt talt: Hvis vi ikke handler nu, så er vi ikke nogen særlig begavet art. For hver dag, vi venter, ophobes der mere CO2 i atmosfæren, og det forbliver der i meget lang tid. For hver dag, vi venter, bliver det dyrere at gribe ind."

UNDP-rapporten påpeger, at verden hastigt rykker frem mod the tipping points, "de uforudsigelige og ikke-lineære hændelser, som kan åbne dørene for økologiske katastrofer - med det accelererede sammenbrud af Jordens store iskapper som ét eksempel."

"Klimavidenskaben identificerer (en global opvarmning på) to grader som et potentielt tipping point," skriver UNDP.

"At have en fifty-fifty chance for at begrænse temperaturstigningen til to grader over det præindustrielle niveau forudsætter, at vi stabiliserer koncentrationen af drivhusgasser omkring 450 ppm CO2-ækvivalenter," og det vil i sig selv forudsætte, "at de rige lande reducerer deres udledninger med mindst 80 pct. med en reduktion i 2020 på 30 pct. Udledningerne fra u-landene må toppe omkring 2020 og være reduceret med 20 pct. i 2050."

Men "på basis af den hidtidige udvikling og den aktuelle politik kan CO2-udledningerne fra energiforbruget stige med mere end 50 pct. over 2005-niveauet i 2030."

"Hvis de næste 15 års udledninger følger kursen fra de seneste 15 år, vil farlige klimaforandringer være uundgåelige," konkluderer UNDP. Og tilføjer med henvisning til fifty-fifty chancen:

"Få mennesker ville i deres personlige liv bevidst foretage handlinger med en alvorlig risiko af denne størrelsesorden. Som globalt samfund løber vi imidlertid en meget større risiko med planeten Jorden."

Tilpasnings-apartheid

Deraf Veerle Vanderweerds tilbøjelighed til desperation. Hun har i mange år arbejdet og boet blandt nogle af Jordens fattigste og ved, hvor hårdt de vil blive ramt og allerede rammes af den globale opvarmning.

"På vore breddegrader og i vor generation kan vi klare os ved at bygge diger og installere aircondition. Jeg har også boet i Holland - de ved godt, hvordan man skal bygge diger, de skal nok klare at tilpasse sig. Men hvad med mennesker i Bangladesh, i Vietnam og mange andre steder? De har ikke vore ressourcer. De har ikke skabt klimaændringerne, har intet med problemets årsag at gøre, men de er allerede ofre for det. Der vil komme til at bo en milliard mennesker i kystnære områder, der er sårbare over for klimaændringer, oversvømmelser og storme. Jeg er helt enig med biskop Desmond Tutu, der i en tekst til rapporten taler om 'tilpasnings-apartheid'."

Vanderweerd henviser til, at de rige lande indtil nu sammenlagt har doneret 26 mio. dollar til to FN-fonde, der skal finansiere forebyggelses- og tilpasningsindsatsen mod klimaforandringer i de fattige lande.

"Det beløb svarer til, hvad Storbritannien bruger på én uge til sit eget aktuelle program for oversvømmelsesbeskyttelse."

Og det handler ikke bare om havenes stigen og oversvømmelser. 2,6 mia. mennesker lever i dag for under to dollar om dagen, men en stor del af disse mennesker vil få deres udviklingsmuligheder og frihed yderligere begrænset, når tørke, voldsom nedbør, sygdomme og økosystemforandringer slår stærkere igennem.

"At leve for under to dollar betyder, at man fra dag til dag kæmper for at overleve. Hvis der kommer en særlig god høst, kan der måske blive råd til at sende et af børnene i skole. Men hvis der kommer en krise i form af tørke, må man sælge alt for at overleve. Den lille smule kapital, man evt. har bygget op, forsvinder, måske for altid. En nedadgående spiral af fattigdom starter," siger Veerle Vanderweerd.

Hun nævner, at 1,8 mia. mennesker kan komme til at lide under vandmangel, når tørke i Afrika og smeltede gletschere i landene omkring Himalaya og Andesbjergene forandrer de globale vandressourcer.

"Eller tag den befolkning langs Østafrikas kyst, der lever af fiskeri. Hvis fiskene bevæger sig nordpå på grund af havets opvarmning, så forsvinder livsgrundlaget for disse mennesker. Ethvert fremskridt i kampen mod fattigdom, som vi har opnået gennem de seneste årtier, kan nu blive eroderet af klimaændringerne."

Veerle Vanderweerd er klar over, at indgreb i de rige landes energiforbrug for at bremse klimaforandringerne af nogle opleves som indgreb i den personlige frihed.

Forbrug og atter forbrug

"Vi taler om frihed og ret til udvikling, men hvad er det for en frihed, det handler om? Er det friheden til at vælge mellem tusinder af bilmodeller, som alle forurener for meget? Vi har insisteret på friheden til at forbruge på en fuldstændig uholdbar måde på bekostning af friheden for alle medlemmer af menneskeheden til at opnå udvikling. Af en eller anden grund er vi fuldstændig opslugt af forbrug, forbrug, forbrug - som om det var den gyldne vej til lykken. Over et vist niveau gør mere forbrug ikke folk mere lykkelige. Der er grænser for, hvor mange biler man kan køre, hvor mange værelser man kan benytte, hvor mange ferier man kan holde."

"UNDP taler ikke for at stoppe udvikling, tværtimod. For hvis man ikke via udvikling kan sætte mad på bordet, hvis man ikke kan sende sine børn i skole, så er der ingen lykke. Jeg har levet op og ned ad denne fattigdom i 10 år, og der var ingen lykke. Og det er stadig 2,6 mia. menneskers skæbne. Det er deres ret til udvikling og frihed, vi skal tale om, for det er den, vi med klimaforandringerne er ved at sætte over styr."

Årets Human Development Report taler om "en moralsk fiasko uden sidestykke i historien," hvis det internationale samfund fejler over for klimaudfordringen.

"En af de sværeste lektier, som klimaforandringerne lærer os, er, at den økonomiske model, som driver væksten, samt det hæmningsløse forbrug i de rige lande der følger med den, ikke er økologisk holdbart."

"Man kan ikke forestille sig nogen større udfordring for vores opfattelse af fremskridt end den at bringe den økonomiske aktivitet og forbruget i overensstemmelse med de økologiske realiteter," hedder det i rapporten.

I Veerle Vanderweerds terminologi betyder det, at vi må finde vejen til det 'postkonsume samfund'.

"Vi er nødt til at finde en balance, hvor vi ikke lader os overvælde af det frie marked og opsluge af det at købe, men tager stilling til, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Hvad vil det sige at være lykkelig, at nære omsorg for andre? Hvordan kan vi skabe andre udviklingsmodeller, som kan gøre alle mennesker frie og mere lykkelige? Én ting, vi i dag ved, er, at vores hidtidige energisystem er grundlæggende fejlbehæftet og ikke længere kan fungere."

UNDP-chefen erkender, at hun er "bekymret, ekstremt bekymret."

"Vi har fra miljøhold længe sagt: Verden har teknologien, pengene og den nødvendige viden til at bremse klimatruslen. Det eneste, vi ikke har, er politisk vilje. Det er muligt at bremse opvarmningen inden for to graders grænsen. Det vil koste nogle penge, men i forhold til, hvad verden bruger på f.eks. militæret, er det ikke noget uoverstigeligt beløb."

"Det er anden gang i min karriere, at vi står med denne mulighed for at ændre udviklingens retning. Første gang var Rio-topmødet om miljø og udvikling i 1992, og der fejlede vi. Der blev talt store ord, men bagefter gjorde vi, hvad der passede os. Nu har vi denne anden mulighed, og denne gang har vi større viden og bedre værktøjer. Tænk, hvis vi for en gang skyld kan være begavede nok til at gribe denne enestående mulighed og ved at håndtere klimakrisen forandre samfundet, så det bliver reelt bæredygtigt, også hvad angår vore værdier og relationerne mellem mennesker."

Veerle Vanderweerde overgiver sig ikke til det, UNDP kalder 'den resignerede pessimisme', selv om den ifølge rapporten kan synes velbegrundet.

"Den resignerede pessimisme er en luksus, som verdens fattige og kommende generationer ikke har råd til," skriver UNDP.

"At klare udfordringen kræver en række meget dristige beslutninger. Dristige, men ikke umulige," siger Vanderweerd.

"Vi må blive ved at forsøge. Og hvis det ikke virker, så må vi prøve igen. Prøve at få budskabet ud. Jeg har altid ment, at bæredygtighed burde være et fag i skolen. Ligesom man lærer matematik, må man lære, hvad der er denne planets grænser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man skal have befolkning til forstå alvoren af de globale klima forandringer eller manglen på fossil brandstof er det lidt vigtig eksperterne prøver formidle sig i sprog som befolkningen forstår.

I dag hørte Jeg en debat hvor formanden for Natur frednings foreningen deltog hendes svar på løsningen af det øget CO 2 udslip var hun ville have befolkningen over i den kollektive trafik.

Men det tager for lang tid at komme frem og tilbage på arbejde ved brug af den kollektive trafik og familier med børn, vil få meget mere besværlig hverdag. Derimod vil El – Cykler være særdeles velegnet til at mindske CO 2 udslippet, og med ny teknologi vil de blive meget bedre og allerede i dag kan køre op til 150 kilometer på et batteri.

Når jeg ser endelige mødre komme cyklende med deres børn efter en lang arbejdes dag forstår jeg ganske udmærket, de køber en bil når de har pengene.

Men jeg mener ikke vi skal udbygge vores kollektive i provinsen eller at det vil mindske CO 2 udslippet, og få vare transport over på togene kan se skulle være en fordel i et lille land som Danmark. Men jeg går ind for højhastigheds tog, og det vil helt sikkert kunne få mange til lade bilen stå på de længere afstande. Samt mener jeg det ret så relevant at regeringen laver en lovgivning hvor almindelig mennesker igen kan investere penge i vedvarende energi som vindmøller og solenergi.

Men skulle det være en her der i stand til skrive om den ansvarsløshed man udviser i Ny Vejle Kommune med hensyn til øge energi forbruget vil jeg blive glad. Jeg har selv skrevet et indlæg i Vejle Amt Folkeblad om udvise ansvarlighed, men der nogle på Vejle kommune, der ikke helt har forstået alvoren af de globale klima forandringer, og hvor energi skal der ikke bruges nedkølle en indendørs ski bakke på 800 meter.

Der kan læse om projektet her og jeg foreslået vi i Vejle fik et universitet for forskning i og udvikling af den vedvarende energi.

http://www.vejle.dk/page23184.aspx

martin sørensen

løsningerne holder i kø på "motorvejen".

jeg er overbevist om at det ikke bare er muligt at løse problemet med klimaet og energi forsyningen ved at indrette samfundet intelegent med en mere naturligt indfalds vinkel på energi forbruget. Ved at kompinere energi besparelser med overgangen til VE der åbner der sig en helt ny verden af muligheder for milliø rigtigt grøn vægst.

Vi har bare ikke forstået at vi ikke skal indrette samfundet så vi skal flytte alle vare fra herodes til pilatus og primært fødevare 1000-3000 km fra jord til bord. den nuværnde logiske doktrin samler alt i mega byer der dræner næringen ud af det omliggede samfund. selv danmark er ved at udvikle sig til 2 mega byer det er helt utopisk urealistisk at drive danmark vedvarnde hvis hovedparten af befolkningen er samlet i 2 meget store by samfund som det nu langsomt men sikkert er ved at ske. kbh med øresunds regionen og byen der er ved at udvikle sig langs med E45 fra randeres til kolding er igang med at suge alt næring ud af det vestlige og nordvestlige danmark. Skal vi vende udviklingen med co2 forueningnen så skal den urbanisering stoppes.

Det er utopisk at drive et sådanne by samfund uden en evig forsyning af billig forsil brændstof. at drive dem med vedvarede energi er ren utopi.

som olieprisen i fremtiden vil galopere opad så vil vi helt naturligt opleve at denne udvikling ikke bare er dårlig og ufornuftig, den forøger energi krisernes koncekvens. Vi må erkende at næsten hele vores by udvikling siden 1970 har været primært i den forkerte retning. centraliseringen tanken er ganske enkelt energimæssigt vandvid.

Så løsningerne holder faktisk i kø på motorvejen det hander om at vende udviklingen så der ikke længere er kø på motorvejen ved at spede udviklingen ud i hele landet igen. dette gøres ved målrettet ervergsstøtte til lavt udviklede områder, indførselen af roadpricing, og en co2 moms der beskatter energi omkostningen af produktionen af alle vores forbrugs vare og fødevare efter det reele co2 forbrug. ved at sprede udviklingen ud i hele danmark igen er det muligt løse danmarks del af klima truslen og drive danmark når olien bliver dyr. globaliseringen har været katastrofal for vores evne til at overleve.

De to "megabyer" København og Århus kunne gøres til Danmarks mest bæredygtige bidrag. Det er her man kan effektivisere transportens og rumopvarmningens energiforbrug til mellem 10 og 25 % uden nævneværdigt fald i levestandarden, og det er her man kan dyrke og sælge en justits for langtidsholdbare materielle goder som bygninger og stier.

Den befolkning, som skal forsynes i byerne ville jo skulle forsynes ligeså meget hvis den boede på landet. Derude er transportlinierne bare længere.

Iøvrigt er landbrugsjord heller ikke en uudtømmelig ressource, hvis man bare bygger på den.

martin sørensen

@ Jeppe Brogård

Hvorfor bygge på landet ? der er da massere af ledige huse.

fremskriver vi by udviklingen 20-30 år frem så er der reelt 2 kæmpe by samfund i danmark med ca 2 millioner indbyggere i hvert by samfund.

Der vil nærmest være et tomt land med tomme landsbyer og affolkede mindre provist byer ved siden af de to kæmpe by samfund. der kræver en enorm ny bygge aktivitet i form af nye by dele langs motorvejen. hvor mon den jord kommer fra ja rigtigt gættet landbrugs jord. det er meget svært at gendanne by samfund til landbrugs områder det kræver en enorm indsats.

og du har iøvrigt også uret i forehold til transport linjerne bor folk på landet i samme grad som de bor i byen så skal fødevarene ikke fragtes så langt for ved at decentralisere fødevare forsyningen der minskes afstanden fra producent til forbruger.

Her er den gamle model hvor der er en købstad med omliggede landsbyer der levere hovedparten af fødevarene til købstades indbygger er uden undtagelse det bedste forsynings system for fødevare dette system er uden tvivl det mest co2 neutrale og skal vi leve co2 neutralt så er vi nødtil at genopfinde landsby samfundet som lokal forsynings vej for by samfundede. giver det virkeligt menig at råvare som kød mælk og korn fragtes flere 1000 km for gå fra jord til bord ?.

folk som dig Jeppe Brogård i mangler at forklare hviklet brændstof der skal drive by samfundet i fremtiden hvor vil i få dette brændstof fra og hvor dyrt bliver det at producere. for olien bliver en mangel vare i fremtidens samfund.

Du har helt ret i at vi skal ændre vores opvarmings forbrug med bedre isolering og bolig standart. men det batter ikke når vi skal ændre vores energisystem iøvrigt er det også mere logisk at producere den vedvanrde energi der hvor den skal forbruges dette gøres bedst ved at sprede befolkningen ud i hele landet jeg siger ikke at der ikke vil være større bysamfund som der kræver større forsynings linjer her vil kbh og århus naturligtvist være de største i danmark den struktur som jeg henviser til det er en fødevare forsynings struktur som der var i danmark i år ca 1980 her var der et vidt forgrenet netværk af mindre fødevare forabednings virksomheder ifordelt i hele landet. omkring århus og kbh var der massere gartnerier. idag køres hoved parten af grøntsagerne fra polen eller holland italen til danmark den største danske import er faktisk af "danske grøntsager" som katofler, løg, pore mm. giver det anden menig en forsil logisk menig at fragte katofter løg og pore fra polen til danmark? et danmark med massere god og frugtbar jord til selv at kunne dyrke de nødventige grøntsager så tæt på forbrugeren som muligt.

Nej det er ikke nødventigt at bygge nyt på landet i danmark kør en tur ud vestpå det du møder det er det ene tomme hus efter det andet der står ved siden af det ene tomme forladte mejeri slagteri. og gartneri efter det andet. rester fra en fødevare forsynings struktur der levederede næsten co2 neutrale fødevare til forbrugere der boede tæt på producenterne.

Det ironiske er at fødevarene er faktisk ikke blevet hverken dyre eller billigere af denne centralisering ost fra et af de få tilbage værede små danske mejerier koster faktisk ikke mere end 5-10% mere end det billigste diskundt ost. det samme gælder kød fra små slagterier og gartnerier mm.
Den eneste "gevinst" vi har fået det er vacum pakkede smagsløse og køns fødevare der forbruger en masse tom co2 på sin lange vej fra producent til forbrugeren.
Vi fik bare en dum ide om at alt skulle være samlet i store byer forat gøre det mere effektivt. Vi ser idag på mortorvejen hvor "effektivt" denne stuktur faktisk reelt er biler der holder i kø kofanger efter kofanger. vores tidsammen med familjen går idag tabt i tom co2 foruenede kørsel til og fra arbejde.
idag har vi alle muligheder for at kunne lave spænede arbejdspladser på landet bredbånds internet udligner forskelen på by og land. der er idag ingen reel begrundelse for at samle det hele i 2 bysamfund.

@claes: "Når jeg ser endelige mødre komme cyklende med deres børn efter en lang arbejdes dag forstår jeg ganske udmærket, de køber en bil når de har pengene." skriver du.

Det forstår JEG til gengæld ikke. Jeg har selv været "en af disse mødre", og hvor er jeg dog glad for at jeg holdt fast ved mine gode cykler, fik motion, fik råd til dejlige ferier i stedet for at smide penge ud af vinduet på en bil, fik lært børnene at cykle, bevarede hele familiens gode helbred og bekræftede børnene i at de godt kan selv, de behøver ikke at lade sig transportere af andre.

De gange vi har virkelig brug for en bil bruger vi en bil fra vores delebilklub.

Ralph Sylvestersen

Vi er besat af forbrug og lønarbejde.

CG Jung anbefalede maks. 4 timers lønarbejde per dag, for at begrænse de sundhedsskadelige virkninger - resten af tiden bør tilbringes i simple naturlige omgivelser - fx. med at hyppe sine egne kartofler.

Måske et godt råd!

Eksempelvis var der 1950' erne flere end 1800 mejerier i dette land. Hm, når nu selv en virksomhed som Aastiderne A/S, i Nordsjælland sælger mælk fra Sønderjylland ...så er der da som minimum behov for at få oplyst energiforbruget til transport.

Til HB Rasmussen.
Nu er der stor forskel på hvor man bor i landet specielt Københavner kan have svært ved at se ud over deres egen by. Men Virkeligheden er langt de fleste byer ved Øst kysten i Jylland ligger nede i en dal.

Med bakker man køre op af med stigninger fra 5 til 6 % op til 18 19 % i Vejle helt op på 21 til 22 % en enkelt bakke jeg kan endnu køre op af alle bakkerne men dog er det lidt vanskeligt for de fleste, når de skal købe ind og handle og hente deres børn.

Samt ligger der mange forstands byer mellem 10 og 20 kilometer til støre byer og HB rasmussen jeg sikker på når du er så glad for cykle vil du også være udtrolig glad for at komme lidt rundt når du kommer op i alderen.

Jeg cykler selv men gældes på andres vegne, når jeg møder ældre mennesker over 80 år være på en længere cykel tur ud i naturen på en EL - cykel nej El - Cyklen er på allle måder et køretøj som ikke kun er miljø rigtig men også fremmer livs glæden hos mange mennesker.

Men ellers skriv under på denne lands indsamling for fremelse af den vedvarende energi.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

I må også gerne sende linket rundt til venner og bekendte.

Mvh

Ralph Sylvestersen

Tavse politikere!

Vi står overfor menneskehedens hidtil største trussel - og vores politikere er tavse. Er de mon ved at brygge en spinsuppe der passer til lejligheden?

Martin, der er da mange rart udseende steder på landet. Men for de fleste mennesker er det jo ret usundt at bo der, både fysisk og psykisk, og det har det altid været. Med mindre man som du tager forholdsregler.

Og den mest energieffektive og økonomisk, kulturelt o.s.v. bæredygtige ramme om menneskeliv er nu engang en by - det er derfor vi har opfundet den. Tænk f. eks. at kunne gå på arbejde! m./u. kvikke og rene hjælpemidler såsom cykel, bus, tog...

Det handler ikke om at tilbage-omlægge alt så det gammeldanske netværk af "hyggelige" landsby-købstadssystemer kan genoplives (og fyldes med angste DFere og ansvarsløse fupliberalister...), d.v.s. nedlægge den frugtbare storby.

Når olieprisen stiger kraftigt, ja, så må grossisterne hente kartofler og porrer fra Lolland f. eks., i stedet for Italien. Og det skal de nok finde ud af.

Derimod er en nøglebrik i løsningens puslespil at forny og UDBYGGE storbyen, og mest OPAD. (Elevatoren er et meget effektivt transportmiddel, ligesom alle andre kollektive systemer, OG kræver mange brugere for at svare sig.)

Det virkeligt store problem er kulturpolitisk: det store flertal af danskerne sidder uhelbredeligt fast i parcellismen, alias ligusterfascismen, og INGEN udfordrer dem og de brosten med hvilke de har erstattet hjernen.

(Brosten? ja, de er jo både "hyggelige" OG billige, for de er importeret fra Kina. Så fuck Bornholm! åbenbart...)

Det højeste som standardborgeren kan ønske sig i dette lille, grimme racistland er som bekendt et et-plans gulstenshus, lissom forældrenes men bare større, på en fantasiløs mark i en død forstad, med 1200 kvm ufrugtbar eller i hvert fald ubrugt "have" komplet med æbletræer man aldrig kunne drømme om at plukke og parkering til mindst 1,5 motorkøretøjer pr. beboer, alt omgivet af 2 meter hegn/hæk så man kan lade som om andre mennesker ikke eksisterer - men leve videre i fantasien om at have eget hus på Rådhuspladsen.

Denne psykopatiske levemåde er ekstremt skadelig for alt godt, inkl. planeten, men er altså også regeringsbærende. Se f. eks. i dag: husejerne totalfredes skattemæssigt.

Hvordan pokker får vi bugt med forstæderne?

Forresten er elcykler en fin detalje, Claes, og passer (ligesom 4-takts scootere) til fremtiden som er storbyer bygget i højden. Og her kommer det virkelige lederskab også fra fremtidens stormagt: Kina. Lille Danmark er helt bagude.

martin sørensen

hej mikkel du misforstår mig,

jeg siger at bysamfundet existere kun som velfungernde sjocial enhed hvis det er centum for et stort opland der har som primær opgave at levere primært fødevare til by samfundet. det som der er ved at ske nu det er en reel affolkning af hele landzone områder ganske som tema tirsdag viste det i dr 2 her i tirsdags.

At udsendelsen ikke så på by samfundets som det er for hvad ser vi har vi velfungernde by samfund i danmark nu ? nej vel. kun få danske byer forstår deres rolle i lokal samfundet og mærkeligt nok så ligger de fleste af de byer i provinsen. og i det område hvor væsten faktisk ikke er mest hektisk de best fungerede danske by samfund de ligger næsten alle på den forkerte side af " den skæve bananen"- Jeg er blevet mere og mere overbevist om at energi debatten er ligeså stor grad en debat om hvordan vi har valgt at bosætte os og hviklen udvikling vi har valgt at drive i vores samfund-

Jeg siger at storbyen kan aldrig blive en rigtigt storby og fungere som en rigtig storby hvis dens vægst kommer fra at ødelægge vægten i omkringliggede provins og landsby områder. Hvad sker der når man åbner et stor butiks center i en større provins by. jo næsten alt handel flytter fra de mindre byer ind til butiks centeret og dette giver lukninger af de mindre byeres butiks liv der tilsidst dræber lokal samfundet totalt. når brusen lukker så lukker skolen kort tid efter. få år senere så er der ikke mere i byen end pentionister og bistands klienter-

lanbrugenede omkring landsbyerne sammenlægges til større og større enheder der skal drives af færre og færre personer. det giver mere og mere transport af fødevare forbrugerene der nu bor længere og længere væk fra producenterne. det eneste der gør det muligt at drive så store landbrug med så få ansatte det er billig olie der flyder i overflod. når olien ikke længere er billig så er den form for landbrugs drift ganske enkelt umulig igen må vi tilbage til en mere håndværks mæssig landbrugs drift ikke at den bliver uden traktore og mejetærskere mm vi går ikke en stenalder i møde nej det betyder kun at det bliver umuligt at drive landbrug som så store enheder uden flere ansatte behov for flere ansatte giver et behov for flere folk der bor i landsby områderne der igen skaber vægst og handel.

så milkkel sørensen det er ikke så nemt som du beskriver.

Danmark vil få behov for ca 100-200 nye mindre mejerier slagterier og gartnerier i fremtiden. det er utopisk at drive det nuværende danmark med vedvarnede energi uden at flytte forabednings enhederne tættere på producenterne af råvarene det er ligeledes umuligt at forsyne danmark med fødevare hvis hele befolkninigen bor i 2 store by centre.

Når folk siger at det er umuligt at genskabe det der var så vil jeg kun spøre hvad vil i drive danmark med i fremtiden med den nuværnde udviklling der ender med 2 suberbyer med et stort og tomt opland.

Hvor er det gyldne brændstof der kan erstatte olien og er ligeså billig men co2 neutral ?. Er det brint er det bio brændstof ?

inden i svare så godt hvor vil få brint fra hvad hviklen energi skal danne lave vandet om til 2h2 og o2. det vil efter danmarks nuværende energi forbrug kræve ca 10-15 atomkraft værker at drive danmark med brint produceret med elektrolyse. bio brændstof godt hvor er den overskud af biomasse der skal lave alt den bio brændstof og godt med en energi profit på ca 1:1.3 så er bio etanol næppe nogen særlig stor energi vinder set i forehold til hvad man elleres kunne udnytte den samme bio masse til ved kraft varme produktion er det ikke ironisk at vi skal bruge enorme mængter energi på at producere bio etanol af bio masse for at spare ufatteligt lidt co2 samtidigt med at vi afbrænder utroligt meget kul og naturgas og olie brugte vi samme biomasse til dette så var energi profitten langt bedre derfor er den co2 langt billigere at reducere,

Vi kan bevare noget af den nuværnde struktur med et eldrevet trolly lastbil system der kan fragte vare og produkter til by samfundene fra landsbyerne men det er utopisk at tro at vi kan forsætte som nu uden at ændre vores livsstil totalt vi kan være nødtil at ændre næsten hele vores samfunds base totalt for at overleve denne krise.

Hej Jørgen,

Jeg vil ikke bidrage yderligere til den udemærkede debat her, som din artikel heldigvis har afstedkommet. Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt, at du laver en sådan artikel og interviewer en person, der tør sige noget, som formodentlig stadig er forholdsvist upopulært at høre for den brede befolkning: at det er vores livsstil som i høj grad truer os (og vores børn og børnebørns livsbetingelser). Hvis bare flere politikere var ligeså modige!

Jeg har derfor skyndt mig at anbefale artiklen videre på min egen blog. (Se evt. http://nyhedsblenderen.urbanblog.dk/2007/12/02/for-meget-af-det-gode/)

Ak ja, så starter fantasterne deres drømmerier igen.
Hvad med at lade være med at tage flyveren på ferie til den side af verden.
Vi ved alle, at det forårsager lige så stor CO2 emission som resten af året tilsammen. Det bliver ikke diskuteret. Er der nogen, der ikke vil undvære deres all inclusive ferie i Caribien eller Afrika?

Ak ja, så starter fantasterne deres drømmerier igen.
Hvad med at lade være med at tage flyveren på ferie til den side af verden.
Vi ved alle, at det forårsager lige så stor CO2 emission som resten af året tilsammen. Det bliver ikke diskuteret. Er der nogen, der ikke vil undvære deres all inclusive ferie i Caribien eller Afrika?