Læsetid: 4 min.

EU’s landbrugsstøtte havner i jordejernes lommer

EU’s egne revisorer kritiserer landbrugsstøtten for at forgylde de i forvejen rige jordejere, frem for at gå til dem, der dyrker jorden. Dansk forsker mener, landbrugsstøtten bør lægges fuldstændig om
19. november 2007

BRUXELLES – Slottet Corvey i det vestlige Tyskland: Et prinsessetårn spejler sig i voldgraven omkranset af oktobergyldne træer. Herligheden modtager hvert år støtte fra dig og mig: næsten to millioner kroner i gennemsnit om året de seneste fem år. Og slottet er blot en af mange støttemodtagere – den gamle tyske adelsslægt på stedet er langt fra den største modtager af landbrugsstøtte fra EU’s kasse.

Støtten til godsejeren på Corvey er blot en af flere nye afsløringer af, hvem der modtager flest penge i landbrugsstøtte fra EU. Afsløringen beror på, at det tyske magasin Stern og Informations korrespondent har fået aktindsigt i EU’s opgørelse over de største støttemodtagere i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Men fyrsten på Corvey er et godt eksempel: Landbrugsstatistikken viser nemlig, at de største jordejere får mest i støtte – for sådan er modellen og har været det, siden den blev opfundet sidst i 1950’erne. I Danmark gik næsten halvdelen af støtten, 47 procent i 2005, til de øverste 10 procent af modtagerne.

Med andre ord flyder der en lind strøm af europæiske skattepenge til landbruget og især landbrugets top.

Indkomststøtte
Målene med de mange milliarder er ifølge EU’s grundlov, traktaten, at »sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard«, samt at sikre forsyninger til forbrugerne til rimelige priser.

Men en bivirkning af støtten har været, at prisen på landbrugsjord er steget gevaldigt, især for den første generation af landmænd, der kom med i EU og dermed begyndte at modtage støtte. Nu viser en ny tysk-amerikansk rapport, at store dele af støtten stadig havner hos jordejerne – og dem bliver der færre og færre af.

»For hver euro, som udbetales til tyske landmænd, går to tredjedele videre til jordejerne,« skriver Harald von Witzke fra Humboldt-Universitetet i et nyt papir.

Selv om målet med EU’s landbrugspolitik er at støtte den, der driver landbruget, er jordejeren den, der i sidste ende får gavn af støtten, skriver von Witzke.

»Landbrugsstøtten må derfor ses som et instrument, der fungerer dårligt, når det gælder om at hjælpe de folk, den er sat til at hjælpe,« skriver han.

Økonomen Søren Frandsen, direktør i Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, er ikke forundret: Den nye rapport bekræfter blot gammel viden. Han ser en klar logik: Hvis støtten skulle gavne den, der driver landbruget, skulle den forhøjes fra generation til generation.

Omvendt Robin Hood
Den tyske fyrste med voldgraven er blot et af mange nyere eksempler. I forrige uge kom det frem, at fyrsten af Liechtenstein – bedre kendt som eneherskeren i det lille skatteparadis mellem Schweiz og Østrig – månedligt kan regne med lidt over en million kroner i EU-støtte for sine besiddelser i Østrig. Det skrev det ansete østrigske nyhedsmagasin Profil.

Men der er også andre store adelige godsejere blandt modtagerne, i Danmark er prins Joakim med Schackenborg Gods blandt de mere kendte. De nye østrigske tal viser, at også den katolske kirke nyder ganske godt af støtten, blandt andet modtog klosteret Heiligenkreuz godt 415.000 kroner pr. måned i 2002.

Med den seneste reform af landbrugsstøtten i 2003 er denne ’omvendte Robin Hood’ blevet endnu mere udtalt – ikke mindst i Danmark, hedder det i den senest rapport fra EU’s egne revisorer, den udkom tidligere på ugen.

Der er »en betydelig omfordelingseffekt, som vil betyde, at den direkte EU-støtte vil blive dirigeret væk fra dem, som rent faktisk driver landbrug, til fordel for jordejere, som vil få værdien af deres betalingsrettigheder ganget med fire i Danmark og Tyskland og med ti i England,« lyder det fra EU’s revisorer.

For første gang i mange år vil den danske EU-kommissær, Mariann Fischer Boel, i næste uge foreslå at skære toppen af de største udbetalinger.

Et løfte, hun gav allerede for flere år siden, da navnene på de største modtagere kom frem og viste sig at være godsejere og store koncerner.

Men forslaget er ikke nær så skrapt, som da Kommissionen foreslog ikke at udbetale mere end 2,2 millioner kroner om året til en enkelt virksomhed eller landbrug. Dengang blokerede flere af de store EU-lande, blandt andet Tyskland og Storbritannien.

»Det er et forsøg på at få et loft vedtaget på en mere forsigtig måde,«
siger Michael Mann, Mariann Fischer Boels talsmand, til den britiske avis Independent.

Forsøget med at begrænse støtten i 2003 blev blokeret af flere EU-lande med store godser.

»Man skal leve i virkeligheden og se, hvilke forslag der kan komme igennem hos medlemslandene,« siger Mann.

Nytænkning nu
Søren Frandsen luftede for nylig offentligt ideen om at afskaffe landbrugsstøtten lige nu, hvor fødevarepriserne er usædvanligt høje.

»Der er mange gode økonomiske grunde til at afskaffe støtten,« siger han, for hvad får borgerne egentlig for milliarderne til landbruget? Og hvorfor skal netop dette erhverv have støtte, når alle mulige andre erhverv ikke skal?

Under alle omstændigheder burde EU revurdere selve formålet med landbrugspolitikken, mener Søren Frandsen.

»Smid artikel 33 ud og find ud af, hvad vi så vil,« siger han om den regel, der har styret landbrugspolitikken siden efterkrigsårene.
»Om igen – verden har bevæget sig siden.«

bri@information.dk

Se hvem der får landbrugsstøtte og hvor meget på www.farmsubsidy.org. Materialet bag artiklen på luftskibet.information.dk/europa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu