BOSTON - Det kan godt være, at mange lande og investorer med store værdier i US-dollar lige nu går rundt med et åbent mavesår over de sidste par måneders drastiske fald i den amerikanske møntfod.
Kina besværer sig f.eks. over den faldende værdi af dets valutareserve på 1.200 mia. dollar. OPEC-landene har intet fået ud af de seneste olieprisstigninger, eftersom de er blevet udlignet af den vigende dollarkurs.
Men den slags ængstelse finder man ikke blandt politiske og økonomiske beslutningstagere i Washington.
"Vi har jo alle vidst i lang tid, at dollarværdien blev nødt til at falde. Det var bare et spørgsmål om, hvornår den proces ville begynde, og hvad den udløsende faktor ville være," siger L. Josh Bivens, valutaekspert i tænketanken Economic Policy Institute.
Udløseren var 'billig kredit' på USA's boligmarked. Banker og kapitalfonde begyndte at rekvirere porteføljer med profitable boliglån fra hypotekerfirmaer. Da det nu har vist sig, at mange nye amerikanske husejere er blevet forblændet af de gode kreditbetingelser og har sat sig i for dyre boliger, er bunden faldet ud af det amerikanske boligmarked.
Udenlandske investorer i amerikanske aktiver, især i amerikanske banker og kapitalfonde involveret i ejendomsmarkedet, reagerede prompte og nedprioriterede deres dollarinvesteringer. Det udløste et dollarfald, som ifølge Bivens ville havde fundet sted i alle tilfælde.
Den underliggende årsag til euroens værdistigning og dollarens forringelse er ganske enkelt behovet for at korrigere en ubalance i den globale økonomi.
"Det var ikke muligt for USA at fortsætte med at importere så meget mere, end vi eksporterede. Vores handelsunderskud kunne ikke blive ved med at vokse," pointerer den amerikanske økonom.
Vækst i USA-eksport
I forbindelse med dollarens fald er den amerikanske eksport ikke overraskende begyndt at stige, mens væksttakten i importen er faldet. For første gang i mange år faldt handelsunderskuddet fra august til september. Det kan betyde, at det rekordstore handelsunderskud i 2006 på 763 mia. dollar vil ligge lavere i 2007 eller i det mindst på omtrent samme niveau.
At den amerikanske økonomi har formået at fordoble sit handelsunderskud gennem de sidste seks år uden at skulle hæve sin diskonto betydeligt og risikere en recession, skyldes ene og alene udenlandske investorers - primært eksportlandenes - placering af deres fortjenester i amerikanske aktier og obligationer. Det var nemlig i Kinas, Japans og Sydkoreas interesse, at amerikanske forbrugere vedblev med at købe deres billige importvarer. Samtidig kunne USA sælge maskiner og teknologi til de boomende økonomier i Asien.
Og forbrugerorgiet kunne fortsætte, fordi amerikanerne finansierede deres indkøb via kreditkort og optagelse af billige lån i deres boliger. Men krisen på boligmarkedet betyder nu, at denne kapitalreserve (800 mia. dollar fra 2004 til 2006) for forbrugsvæksten er tørret ind. Amerikansk økonomi er på vej ind i en recession, som iøvrigt også kan komme til at gøre ondt på udviklingsøkonomierne i Asien og Latinamerika.
Disse vækstlande vil nemlig opleve en faldende eksport til USA, i takt med at de amerikanske forbrugere indskrænker deres indkøb. Tiden med at leve over evne er forbi.
Kort recession
Den høje vækst i lande som Kina og Indien er derfor dømt til at flade noget ud. Men noget af deres overskydende produktion vil til gengæld kunne blive opsuget af den voksende middelklasse i udviklingsøkonomierne.
Det er ydermere sandsynligt, at den fortsat robuste amerikanske økonomi vil klare sig uskadet gennem en kort recession.
"Med en så lav dollar vil vores eksportindustri igen blive konkurrencedygtig og skabe beskæftigelse i industrisektoren, som vil kunne opveje tab af jobs i ejendoms- og byggesektoren," forudsiger Bivens fra Economic Policy Institute.
Bivens ser ingen grund til at frygte et tab af dollaren som verdens valutareserve.
"Det er da kun naturligt, at dollaren og euroen opnår lige status som reservevalutaer. Det tilsiger magtbalancen i den internationale økonomi. På et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden vil den kinesiske yuan formentlig blive en tredje international reservevaluta.
Sarkozys opfordring
EU-landene er langt fra begejstrede for dollarkursfaldet. Det er gået stærkt ud over europæisk eksport til USA. Det er derfor, præsident Nicholas Sarkozy i går under sit besøg i Kina direkte opfordrede Beijing-regeringen til at revaluere sin mønt.
"Hvis de asiatiske lande enten lod deres valutakurser flyde eller revaluerede ville det reducere USA's handelsunderskud yderligere. Der er ingen god grund til, at dollaren fortsætter med at falde. Det lavest acceptable niveau er vist nået, især for europæerne," mener Bivens.
EU-landene skal ikke regne med, at den amerikanske regering og centralbank gør noget konkret for at stabilisere dollarkursen. En renteforhøjelse - som gør det mere attraktivt for udlændinge at investere i amerikanske statsobligationer - ville uden tvivl stoppe dollarens nedtur.
Men en højere rente risikerer ikke alene at forværre den recession, som alle eksperter mener er på vej i amerikansk økonomi. Det kan ydermere føre til inflation på et tidspunkt, hvor olieprisen er nået op på 100 dollar pr. tønde.
"Vi befinder os på et kritisk punkt for den globale økonomi. Det afgørende er, at ingen går i panik og sælger ud af dollar. Hvis vi blot kan få en glidende og styret overgang til en lige status for euro og dollar, er der ingen grund til at bekymre sig," mener L. Josh Bivens.
