Læsetid: 6 min.

Ingen reel opposition til Putin

Russerne går til parlamentsvalg den 2. december og skal vælge ny præsident til marts, men der bliver næppe meget at vælge imellem. Og det er befolkningen tilsyneladende godt tilfreds med
-For Putin!- står der på en gigantisk valgplakat i det centrale Moskva. Putins popularitet ventes at få op mod 70 pct. af vælgerne til at stemme på hans parti, Et Forenet Rusland.

-For Putin!- står der på en gigantisk valgplakat i det centrale Moskva. Putins popularitet ventes at få op mod 70 pct. af vælgerne til at stemme på hans parti, Et Forenet Rusland.

Mikhail Metzel

16. november 2007

MOSKVA - Det vakte trods alt en vis opsigt og protest i kunstnerkredse, da to kendte kunstnere, billedhuggeren Zurab Tsereteli og filminstruktøren Nikita Mikhalkov, i et åbent brev og efter eget udsagn på vegne af alle kunstnere opfordrede præsident Vladimir Putin til at blive på posten i endnu en periode, selv om det er i strid med forfatningen. Nogle kolleger, bl.a. den kendte forfatter Vasilij Aksjonov, skrev harmdirrende, at de to ikke havde ret til at udtale sig på andres vegne. Men ikke mange.

De fleste blandt kunstnerne og i den øvrige befolkning er nemlig enige. Det viser undersøgelse på undersøgelse. I hvert fald på overfladen. Men spørger man folk, hvad de konkret er så tilfredse med ved Putins Rusland, dukker der et mere nuanceret billede op. Og det er her, man skal finde den egentlige kilde til opposition i Rusland. Ikke hos de mange, fragmenterede politiske oppositionspartier og kandidater til præsidentposten, som for størstedelens vedkommende er styret af økonomiske særinteresser, ikke af ideologier eller folkelige bevægelser.

Det autentiske billede af russernes forhold til myndighederne, statens almindelige tilstand og demokratiet er tydeligt hos familien Oleg Beresnjakov, 41, og Marina Sidorova, 38, der har de tre sammenbragte børn Masja på 12 og Julija og Igor, begge på 18. De bor i en toværelses lejlighed på Kolomenskaja Naberezjnaja i udkanten af byen. Hun tjener omkring 3.000 dollar om måneden som bogholder i et privat firma, han tjener det halve som pensioneret brandmand og nu brandvagt i et firma. Og det er en forholdsvis god løn efter russiske forhold, som har gjort, at de tilhører middelklassen og for første gang har kunnet tillade sig en udlandsrejse til Spanien i sommerferien.

Korrupt bystyre

På det punkt er de tilfredse med tilværelsen og siger samstemmende, at de materielt set har det bedre nu end i sovjettiden. Men så er det også slut med tilfredsheden. På Informations spørgsmål om, hvad de mener om de lokale myndigheder i deres bydel, svarer Marina Sidorova, at der hos alle er en dyb utilfredshed med bydelsrådet, fordi det er "gennemsyret af korruption og særinteresser og ikke tager hensyn til borgerne".

"Det er praktisk talt umuligt at komme igennem med noget som helst, f.eks. hvis man vil oprette en lille virksomhed. Der er en lovjungle, som gør det muligt for embedsmændene at kræve penge hele vejen igennem systemet," siger Marina Sidorova.

Går man Oleg Beresnjakov og Marina Sidorova på klingen, viser det sig, at de faktisk er dybt utilfredse med alt, hvad det offentlige og myndighederne foretager sig.

Marina Sidorova mener, at skolerne og uddannelsessystemet var bedre i sovjettiden. Hendes mand siger, at politiet og retsvæsenet er upålideligt og til salg for højest bydende. Og han tilføjer, at "hvis ikke du betaler til læger og sygeplejersker, når du er syg og kommer på et offentligt sygehus, som i princippet skulle være gratis for alle, så bliver du ikke behandlet."

Ingen alternativer

De to har intet til overs for hverken borgmesteren eller bystyret i Moskva, som de mener blot rager til sig og ikke gør noget for den almindelige befolkning. Oleg Beresnjakov nævner som eksempel, at hans pensionerede far , som lever af en meget lille pension, ikke længere kan få gratis buskort, så han kan køre ud til sin kolonihave, som han kunne tidligere. Det har gjort, at han stort set aldrig kommer derud.

Regeringens politiske retning er ifølge de to asocial og borgerfjendsk. I parlamentet er der ingen partier eller personer, som har gjort sig fortjent til de to Moskva-borgeres respekt. Alligevel vil de stemme ved valget den 2. december uden dog at ane, hvem de vil stemme på.

"Vi håber, der dukker nogle bedre politikere og rigtige partier op inden valget," siger Marina Sidorova.

Men på spørgsmålet, om de har respekt for præsident Putin, lyder det samstemmende og højt: "Ja!"

- Hvorfor?

"Fordi han har sikret orden i landet og øget Ruslands internationale prestige og omdømme," siger Marina Sidorova.

Begge ville gerne stemme på Putin en gang til, hvis det var muligt, og de indrømmer, at de formentlig stemmer på den kandidat, som Putin peger på.

"Der er ingen rigtig opposition, ingen alternativer til Putin. Vi håber, der sker noget inden valgene, for vi savner en rigtig opposition, men ingen af de gamle i oppositionen kan bruges," siger Sidorova.

Familien Beresnjakov og Sidorova har da også ret i, at den russiske opposition er fragmenteret og svær at få øje på. Og det skyldes ikke alene, at de elektroniske medier er de rene propagandaorganer for det siddende styre og dets støtter, hvad ægteparret er helt klar over. Det skyldes heller ikke kun, at styret har brugt enorme statslige midler og enhver tænkelig bureaukratisk regel på at promovere egne interesser og stikke en kæp i hjulet for oppositionelle kræfter. Det skyldes lige så meget, at oppositionen har været præget af endeløse personstridigheder, interne magtkampe og grundlæggende politiske uoverensstemmelser.

Splittelse

Det liberale og tidligere så velansete parti Jabloko (æblet, red.) med den 'evige præsidentkandidat' Grigorij Javlinskij er dybt splittet og har ifølge meningsmålinger mistet størstedelen af sine vælgere. Det samme gælder Unionen af Højrekræfter, som sammen med Jabloko var de styrende politiske kræfter under præsident Jeltsin. Ingen af dem formår længere at samle folk, og de har heller ikke formået at slå sig sammen til en handlekraftig opposition imod Putins styre.

De eneste af de gamle partier ud over Putins støtteparti, Et Forenet Rusland, som har en chance for at blive repræsenteret i den kommende Duma, er Kommunistpartiet, den ultranationalistiske og populistiske Vladimir Zjirinovskijs Liberale Demokrater og det socialistiske Et Retfærdigt Rusland. Flere meningsmålinger viser imidlertid, at Rusland kan være på vej mod et topartisystem, idet de to sidstnævnte partier ikke vil opnå de nødvendige syv procent af stemmerne. Et Retfærdigt Rusland, som Kreml har opfundet som et socialistisk alternativ til Kommunistpartiet, ser dermed ud til at være en spin-fiasko, fordi mange ældre vælgere holder fast på deres støtte til kommunisterne.

Det behøver imidlertid ikke give søvnløse nætter i Kreml, for med Putins udmelding om, at han gerne vil stå i spidsen for Et Forenet Rusland, ser det nu ud til, at hans popularitet får op mod 70 procent af vælgerne til at stemme på partiet, der således bliver den altdominerende politiske magt i Dumaen.

Heller ikke præsidentvalget til marts næste år behøver at forstyrre søvnen bag Kremls tykke mure. Putin genopstiller ikke, men han kan trygt stole på, at ingen af oppositionskandidaterne vil være i stand til at slå den kandidat, han peger på. Han har endnu ikke sagt, hvem der bliver hans foretrukne efterfølger, men meget tyder nu på, at det bliver hans gamle kammerat og mentor, den nyudnævnte premierminister Zubkov, som ventes at fortsætte Putins linje og som ifølge mange iagttagere kan tænkes at ville overlade posten til Putin ved præsidentvalget om fire år.

Trussel om boykot

Ingen af de mulige præsidentkandidater fra oppositionen spås nogen chance for at kunne konkurrere med Putins foretrukne kandidat. Kommunisten Zjuganov får nok som sædvanligt 15 procent, og Putins tidligere kronprinser Ivanov og Medvedjev kan måske også hente nogle procent, hvis de overhovedet stiller op. Hverken den tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, den tidligere skakstormester Garri Kasparov, som har bragt sig selv i miskredit ved at indgå en alliance med nationalbolsjevikken Eduard Limonov, eller Grigorij Javlinskij kan regne med mere end nogle få procent af stemmerne. Hvis de overhovedet stiller op.

Flere mulige kandidater har truet med at boykotte valget, fordi myndighederne og medierne gør deres til, at der næppe bliver tale om lige muligheder i et frit valg. Heller ingen regner seriøst med outsideren, den tidligere sovjetdissident Vladimir Bukovskij, som er kommet til Rusland for at deltage, hvis han får lov.

Resultatet kan ifølge flere iagttagere blive, at præsidentvalget alene kommer til at stå mellem 'arveprinsen', kommunisten og de to tidligere 'kronprinser'. Der vil i så fald reelt blive tale om et kontrollerbart valg iscenesat og styret fra Kreml. Problemet vil så være at få lokket vælgerne til stemmeurnerne. Allerede nu ser det ud til, at valgdeltagelsen ved parlamentsvalget den 2. december bliver rekordlavt. En rundspørge foretaget af det respekterede Levada-Institut viser, at kun 20 procent nu med sikkerhed kan sige, at de vil deltage. 16 procent ved, at de ikke vil stemme, 19 procent af vælgerne ved ikke, og 11 procent tvivler på, at de vil deltage. Det er trods alt andre tider end i Sovjettiden, hvor 99,9 procent deltog i afstemningen om en og samme kandidat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt korrekt, at der ikke er nogenv reel opposition til Putin, med mindre man er træt af livet.

Tag f.eks. Anna Politkovsklaya og de 260 andre journalister der har mistet livet:

http://www.spiegel.de/international/spiegel/0,1518,443543,00.html

RasPutins Rusland søger atter heggemoni, og SF og Enhedslisten slutter snart op bag dette autoritære system, som de jo kender så godt fra 1917 til omkring 1989.

Ole Sohn kan blide dansk kommisær for Danski Russiske forbindelser i et RØDT KABINET, med Frank Aaen som vice kommisær eller politruk.