Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Ingen har ret til at dele landet'

Annapolis kommer til at stå som begyndelsen på en fredsproces, som stærke kræfter på begge sider af den israelsk-palæstinensiske konflikt nægter at tro på
span class="photo-credit">Foto: Gaza By) demonstreret mod fredskonferencen i Annapolis. Men også mange af den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas- Fatah-tilhængere var på gaden for at vise deres frustration, men demonstrationerne blev meget kontant opløst af Abbas- sikkerhedsstyrker.

span class="photo-credit">Foto: Gaza By) demonstreret mod fredskonferencen i Annapolis. Men også mange af den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas- Fatah-tilhængere var på gaden for at vise deres frustration, men demonstrationerne blev meget kontant opløst af Abbas- sikkerhedsstyrker.

Hatem Moussa

Udland
28. november 2007

TEL AVIV - Den længe ventede, mellemøstlige fredskonference i Annapolis startede i går med taler af de tre hovedpersoner, USA's præsident George W. Bush, Israels ministerpræsident, Ehud Olmert, og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas. Det er første gang, parterne har mødt hinanden på så højt plan siden det forfejlede fredsmøde på Wye Plantation i sommeren 2000.

"Vi er blevet enige om en øjeblikkelig start, i god tro, på bilaterale forhandlinger for at afslutte en fredsaftale, der løser alle udestående sager, herunder kernespørgsmålene og uden undtagelse," sagde Bush således og talte om etableringen af to stater side om side inden udgangen af 2008.

Han talte om en afslutning på de to folks lidelser og en gensidig vilje til fred, han understregede vigtigheden af stop for palæstinensisk terror og et israelsk stop for bosættelsesudvidelser. Med højtstående delegationer fra 40 stater, og heraf 18 fra den arabiske verden, hvilede der en aura af betydning over konferencen, hvis resultater ifølge de fleste iagttagere vanskeligt vil kunne leve op til forventningerne.

Kort efter at konferencen var startet, slog således to palæstinensiske Qassam-raketter ned i Israel nær Gazastriben som en påmindelse om en anden virkelighed.

Jerusalem som symbol

"Ingen har ret til at dele Jerusalem. Ingen har ret til at dele landet," siger en ung fyr ved navn Dotan, som vi møder ved et lyssignal nord for Tel Aviv.

I hænderne har han gyldne bånd, som israelske højrefløjsaktivister i den seneste tid har delt ud af til trafikanter ved befærdede vej- og gadekryds. De skal være en påmindelse om sangen "Jerusalem af Guld", der var på alles læber i sommeren 1967, da seks dages krig bragte byens østlige dele under israelsk herredømme.

Selvom det var længe før han blev født, er symbolikken klar nok for Dotan, for et af emnerne, der efter hensigten skal følge efter konferencen i Annapolis, er Jerusalems fremtidige deling i en palæstinensisk og en israelsk hovedstad.

Under protesterne op til rømningen af Gazastribens bosættelser i august 2005 uddelte de samme aktivister orange bånd.

"Vi er klar til at protestere, men lige nu tager vi det med ro, for vi regner ikke med, at der kommer noget ud af Annapolis," siger den unge aktivist.

Demonstrationer

I samme ånd afholdt bosætterbevægelsen Yesha mandag aften en demonstration mod Ehud Olmert og hans deltagelse i konferencen. Men også her begrænsede deltagelsen sig til nogle tusinder, og budskabet fra arrangørerne var efterfølgende, at bevægelsen er klar, men indtil videre holder relativt lav profil.

"Vi er bekymrede, men ikke overdrevent bekymrede," siger Yishai Hollander, der var blandt arrangørerne.

"Hverken Abu Mazen (Mahmoud Abbas, red.) eller Olmert har folket bag sig. Ingen af dem har forhandlingsmandat, men Olmert kan ikke desto mindre komme med løfter, der forligter den, som bliver ministerpræsident efter ham. Annapolis ender med ingenting, men i den efterfølgende proces kan han være uforsigtig nok til at tale om Jerusalems deling eller rømning af jødiske samfund i Judæa eller Samaria."

Ikke bindende

Imens prøvede andre konferencedeltagere at underbygge den forsigtige optimisme.

"En vigtig faktor er opstillingen af en deadline for forhandlinger, så de ikke bliver uendelige, og det er, hvad de amerikanske værter for konferencen har lovet, at tidsperioden ikke vil overskride et år," sagde således den saudiske udenrigsminister, prins Saud al-Faisal som begrundelse for sit lands deltagelse i konferencen.

Også den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, udtalte sin tillid til et gunstigt udfald af konferencen, hvilket stod i voldsom kontrast til en skrøbelig situation i hans eget bagland.

I Ramallah på Vestbredden, som regeres af præsidentens Fatah-parti, opløste sikkerhedsstyrker meget kontant flere små protestdemonstrationer i løbet af dagen, og der er udstedt forbud mod enhver politisk aktivitet, herunder pressemøder, for at undgå enhver form for vold.

"De beslutninger og indrømmelser til den zionistiske fjende er ikke bindende for det palæstinensiske folk," sagde til gengæld Ismail Haniyeh ved en protest med flere tusinde deltagere på Gazastriben, hvor hans Hamas-bevægelse har magten.

Hamas er også stærkt repræsenteret på Vestbredden, og gruppens indflydelse vurderes som voksende.

Præsident uden mandat

Det palæstinensiske gadebillede er præget af dyb bekymring, over hvad tiden efter Annapolis vil bringe, og selv Fatah-tilhængere ser et ubehageligt forvarsel i Haniyehs skarpe udfald.

"Lad mig sige det på den måde, at jeg ikke stemmer på Hamas, men at jeg er urolig over hvordan, Abu Mazen har besluttet at lægge vores skæbne i hænderne på Annapolis," siger Ghassan Abu Khamash, som er apoteker på Gazastriben.

Han mener, palæstinenserne må forhandle sig frem til en løsning med israelerne, men understreger, at ingen kan gøre det uden at have det samlede folk bag sig.

"Jeg kan ikke se, at Abu Mazen har mandat til, hvad han gør," tilføjer den palæstinensiske journalist Khaled Amayreh, der bor i Hebron, hvor en demonstrant mod konferencen i går blev dræbt.

"Bush sagde i sin tale, at demokrati fører til fred, men han har ikke gjort noget for demokratiet hverken i Irak eller i Libanon, og at invitere Abu Mazen til Annapolis uden om flertallet af det palæstinensiske folk er heller ikke demokratisk."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her